Ved artrose er brusken i knæet ødelagt. Nogle steder vil brusken være forsvundet, og knoglen under brusken vil være blottet. Hos nogle er alle overflader i knæet ramt af artrose, mens der i andre tilfælde alene ses skade på dele af leddet.

Der er flere årsager til, at der opstår artrose i knæet:

• Alder. De fleste får artrose i knæet med stigende alder
• Tidligere skader i knæet kan give anledning til udvikling af artrose i knæet
• Familiære/arvlige årsager
• Overvægt kan være en årsag til artrose
• Erhvervsrelaterede årsager

Der er desværre intet, som kan kurere artrosen og gøre knæet normalt. Behandlingen rettes derfor først og fremmest mod smerten. Til behandling af smerten i knæet er der følgende muligheder:

• Smertestillende medicin (Paracetamol, gigtpiller og evt. morfin præparater)
• Blokader
• Aflastning (vægttab, mindre belastende arbejde/rutiner)
• Træning kan mindske smerter og måske udskyde operationen
• Kileoperation i knæet (tilbydes kun i specielle tilfælde)
• Knæproteseoperation

Artrose medfører primært en gradvis destruktion af brusken i knæet ledsaget af en sekundær reaktion fra den nærliggende knogle og de omkringliggende bløddele. Gradvist vil der komme smerte, fejlstilling samt besvær med at bøje og strække knæet. Artrose i knæet gør som regel ondt og kan betyde, at selv simple ting i hverdagen bliver besværliggjort.

Hvis artrosen har ødelagt flere dele af knæleddet, bliver det oftest nødvendigt med en hel-protese. Ved denne operation erstattes alle overfladerne i knæet med metal og plastik. Nedenfor vises røntgenbilleder af et knæ før og efter operation med helprotese.

Knæ før operation

Knæ efter operation

I nogle tilfælde er det kun den indvendige eller den udvendige del af leddet, hvor der er artrose. Artrosen kan her behandles med en delprotese (Oxford knæ). I andre tilfælde er det kun knæskalsleddet, der er præget af artrose. I det tilfælde kan der anvendes en anden type delprotese (Avon eller PFJ knæ).

Røntgenbillede af Oxford knæ

Røntgenbillede af Avon knæ

3 uger efter operationen

• Fjernelse af clips ved egen læge. Du skal selv bestille tid.

3-4 uger efter operation

• Kontrol ved fysioterapeut og evt. sygeplejerske
  Klinik for Ortopædkirurgi, J212, Plan 2

6-8 uger efter operation

• Opfølgning pr. mail

12 måneder efter operation

• Evt. Klinik for Ortopædkirurgi, J212, Plan 2
  Evt. spørgeskema pr. mail

Aarhus Universitetshospital bestræber sig på at være et pårørende-venligt hospital.

Visionen er, at personalet sammen med patienten og pårørende sikrer det bedst mulige indlæggelses- og ambulante forløb.

I Afdeling for Ortopædkirurgi arbejder vi aktivt med at involvere pårørende i hele forløbet. Du vil derfor blive tilbudt, at en pårørende kan være med dig i forløbet. Den pårørende kan efter aftale med dig og plejepersonalet blive inddraget og hjælpe dig med forskellige opgaver som f. eks.:

• Planlægning af udskrivelse
• Mad og drikke (hjælp til måltider, servering, afrydning)
• Hygiejne (hjælp til mundpleje, toilet, bad)
• Medicin
• Mobilisering (skal altid foregå efter aftale med personalet)

Din pårørende kan også efter aftale med dig og plejepersonalet få mulighed for at overnatte på stuen under indlæggelsen. Således kan det i de fleste tilfælde være muligt, at din pårørende kan være til stede hele døgnet.

Inden operationen vil du blive informeret om behandlingsforløbet af en sygeplejerske, en fysioterapeut og eventuelt en narkoselæge. Nogle vil først tale med narkoselægen på operationsdagen.

I vil planlægge tiden efter udskrivelsen, du vil få instruktion i at bruge albuestokke, og der bliver vurderet om der er behov for hjælpemidler efter operationen.

Narkoselægen vil forklare, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet til dig.

Betændelse andre steder i kroppen kan sprede sig til knæet.

Vi anbefaler derfor, at du inden operationen kontrolleres for blærebetændelse ved din egen læge. Du anbefales ligeledes tandeftersyn ved tandlægen inden operationen, hvis du har problemer med tænderne.

Rifter og sår på benet kan medføre betændelse i knæet efter operationen. Det er derfor vigtigt, at du ikke har sår, når du møder til operationen.

I perioden op til operationen, er der nogle ting du selv kan gøre, for at din krop har de bedst mulige forudsætninger for god heling og et godt resultat.

Ernæring

Din krop har brug for næring. Sund og nærende kost giver dig energi til de daglige gøremål, fremmer sår- og knogleheling og styrker immunforsvaret, så risikoen for infektion reduceres.

Du finder Sundhedsstyrelsens anbefalinger her:

https://www.sst.dk/da/borger/en-sund-hverdag/kost,-motion-og-hygiejne/anbefalinger-om-kost

Alkohol

Et stort alkoholforbrug forøger risikoen for komplikationer i forbindelse med operation. Hvis du drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande om ugen (maksimalt 7 for kvinder, maksimalt 14 for mænd), vil vi anbefale dig at skære ned på dit forbrug til de anbefalede mængder inden du skal opereres.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol og operation her:

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Alkohol/Anbefalinger-om-alkohol

Rygning

Er du ryger, anbefaler vi, at du helt stopper med at ryge i en periode fra 8 uger op til operationen og 8 uger efter, da det mindsker risikoen for komplikationer, i forbindelse med din operation. Komplikationerne kan være problemer med sår- og knogleheling samt en øget risiko for infektion.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til rygning og operation her:

https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus

Inden du møder på operationsdagen, skal du have følgende med:

• Din vanlige medicin i original emballage, samt en medicinoversigt
• Behageligt løstsiddende tøj
• Toiletsager
• Fastsiddende sko med flad og skridsikker sål
• Hjælpemidler du bruger i forvejen, og/eller hjælpemidler du midlertidig har lånt

Du skal købe tablet Paracetamol. Medicinen er receptpligtigt ved køb af mere end 20 stk.

Køb desuden afføringsmedicin, vi anbefaler tablet Toilax og tablet Magnesia eller pulver Gangiden.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med det inden operationen. Pausens længde afhænger af, hvilken medicin du tager. Følg vejledningen, som du aftaler med sygeplejersken på informationsdagen.

Det er en god idé, at købe isposer til dit knæ. Du kan også lave den selv ud af ”brun krystalsæbe”, som kommes i en frostpose og lukkes godt.

Det er en god idé at forberede madretter til fryseren, så du har nem mad, når du bliver udskrevet fra hospitalet. Du bør spise godt med protein (mælkeprodukter, kød, ost, æg, fisk og bønner).

Aftal med familie, venner eller kontakt hjemmeplejen angående hjælp efter udskrivelsen.

Aftal hjemtransport fra hospitalet med familie eller venner.

Du bliver modtaget af plejepersonalet, som vil hjælpe med de sidste forberedelser inden operationen. Du får hospitalstøj på, får målt temperatur, blodtryk og puls, og evt. hår omkring operationsstedet bliver fjernet.

Du skal være forberedt på, at der kan forekomme ventetid i løbet af dagen.

Ved operationen fjernes de overflader i knæet med artrose og erstattes med en protese. Der vil altid kunne indsættes en knæprotese, der passer til netop dit knæ.

Helprotesen består af 3 dele, som vist på billedet nedenfor til venstre. En buet del til lårbenet, en plade med en tap til skinnebenet, og en plastikknap til bagsiden af knæskallen. Delen til lårbenet er af metal, mens delen til knæskallen er af plastik. Delen til skinnebenet består af både metal og plastik. Hvis der ikke er artrose ved knæskallen, kan man evt. undlade at sætte en plastikknap på denne.  

Total protese består af 3 dele

De 3 dele i kontakt med hinanden

Billedet ovenfor til højre viser de tre dele i kontakt med hinanden. Der foregår bevægelse dels mellem skinnebens- og lårbensdelen, og dels mellem knæskalsknappen og lårbensdelen.

Billederne nedenfor viser forskellige delproteser. 

Oxfordknæet

Avon

Alle protesetyperne der anvendes er godkendte, og fungerer godt. Langt de fleste oplever en væsentlig bedring i smerterne, men det er dog ikke alle som bliver helt smertefri. Oftest kan en evt. fejlstilling af knæet rettes op i forbindelse med operationen. Evnen til at bøje og strække knæet bliver ikke med sikkerhed bedre end før.

Holdbarheden af knæprotesen afhænger af mange faktorer. Det er naturligvis vigtigt, at protesen er sat rigtigt ind i knæet, men også belastningen (din vægt og aktivitet) betyder noget.

For at mindske risikoen for infektion, gives der antibiotika i en blodåre umiddelbart før operationen.

Når bedøvelsen virker, lægges en manchet omkring låret for at lukke for blodtilførslen til knæet, således, at operationen kommer til at foregå uden blødning.

Operationen varer ca. 1 time og foretages gennem et 10-20 cm langt længdegående snit på forsiden af knæet.

Hvis det er planlagt, at du skal have en delprotese, vil kirurgen ved starten af operationen undersøge dit knæ. Hvis det vurderes, at dit knæ på trods af alle undersøgelser ikke er egnet til en delprotese, vil du få en totalprotese i stedet for.

Overfladerne med artrose i knæet fjernes og protesen sættes i. Under operationen testes protesen for at sikre god bevægelse og stabilitet. Ledkapsel og underhuden sys sammen, og huden holdes sammen med metalklips. Både før og efter operationen indgives et medicin i blodbanen, som nedsætter blødningen i knæet. Det betyder, at blodtransfusion kun sjældent bliver nødvendigt efter operationen.

Ved operationefslutning gives lokalbedøvelse i knæet.

Betændelse i knæet er en alvorlig komplikation. Risikoen er ca. 1 %. Hvis du skulle få betændelse i knæet vil der blive behov for en ny operation, og det kan blive nødvendigt at skifte knæet ud med en ny helprotese

Protesen kan over en årrække gå løs eller blive slidt. Risikoen er ca. 2–5 % inden for de første 10 år.

Der kan i sjældne tilfælde opstå blodprop i benet, eller sjældnere en lungeblodprop.

Der kan i en periode efter operationen være nedsat følelse i det opererede ben, hvorfor du skal gå med et ganghjælpemiddel og have hjælp af plejepersonalet de første gange, du skal ud at gå.

Efter operationen vil du blive observeret på opvågningsafdelingen i nogle timer. Her holdes der øje med, om alt går som forventet, der vurderes behovet for medicin, justere smertebehandlingen og tømme din blære, hvis det er nødvendigt.

Derefter vil du blive flyttet til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3, Plan 8 (J813).

Allerede få timer efter operationen er det opererede knæ stærkt nok til at bære din fulde vægt, og for at forebygge komplikationer vil du efter få timer komme ud af sengen.

Alle fysiske aktiviteter under indlæggelsen bliver betragtet som træning, f.eks. det at gå på toilettet, at tage tøj på og at sidde op ved måltider.

I forbindelse med operationen anlægges en bandage fra lår til fod for at mindske blødning i knæet. Bandagen vil ofte blive fjernet inden du bliver udskrevet. Hvis det har blødt fra knæet eller hvis benet er meget hævet, kan det være nødvendigt med en kompressionsstrømpe, som du får på inden udskrivelsen.

Efter en knæproteseoperation er det normalt at have smerter og muskelømhed. Alle har brug for smertestillende medicin. Det er en forudsætning for at kunne træne, og for at kunne klare toiletbesøg, bad og påklædning, at du er godt smertedækket.

Til at vurdere smerterne benytter vi en smerteskala fra 0 – 10. 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige smerte.

Vi anvender smerteskalaen til at vurdere effekten af smertebehandlingen, for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Du vil blive bedt om at vurdere, hvor ondt du har. Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet.

Hvis du har mere ondt end det, bør du tage mere smertestillende medicin.

Vi anvender depotmorfika, som indtages hver 12. time, og hvis ikke det er tilstrækkeligt, suppleres det med hurtigt virkende morfika, som oftest virker efter ca. 20 – 30 min. og kan tages ved smertegennembrud eller forebyggende før træning.

Du vil desuden få tilbudt en kølende ispakning til knæet, som kan virke smertelindrende.

Nogle oplever smerter i låret, der hvor manchetten har været anvendt under operationen. Det forsvinder igen, men der kan gå nogen tid.

Det er normalt, at maven går i stå efter operationen. Det sker bl.a. fordi det smertestillende medicin virker stoppende på tarmens funktion. For at forebygge forstoppelse er det nødvendigt at drikke rigeligt væske og spise fiberrigt. For langt de fleste er det ligeledes nødvendigt at tage afføringsregulerende medicin sammen med smertestillende medicin.

Morfika kan hos nogle patienter give madlede, kvalme og/eller opkast. Det kan i de fleste tilfælde afhjælpes med kvalmestillende medicin.

I forbindelse med operationen er behovet for energi og protein forøget, fordi kroppen skal hele efter operationen, og fordi du har et genoptræningsforløb, som du skal igennem. Du bør derfor spise godt med protein (mælkeprodukter, kød, ost, æg, fisk og bønner). Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forsøge at tabe sig de første måneder efter operationen.

I forbindelse med knæoperationen vil du få brug for flere forskellige slags medicin. Ikke kun mens du er indlagt, men også når du kommer hjem.

De fleste har behov for stærkt smertestillende medicin. Da du under operationen har fået lokalbedøvende medicin i knæet, er det ikke sikkert, at du har særligt ondt om eftermiddagen eller aftenen på operationsdagen. Men bedøvelsen forsvinder i løbet af 12 - 18 timer, og vi anbefaler derfor, at du allerede om aftenen på operationsdagen starter med depotmorfin.

Vi vil lave et skema over din smertebehandling, og ofte også et forslag til nedtrapning af den stærkere smertestillende behandling.

Medicin mod smerter

• Paracetamol er svagt smertestillende. Handelsnavne: Pamol, Panodil, Pinex
• Gigtmedicin er smertestillende og hæmmer irritation omkring knæet. Handelsnavne: Ibuprofen, Brufen, Ibumetin, Ipren, Arcoxia
• Depotmorfin og morfin (eller lignende præparat) er stærkt smertestillende medicin

Medicin til forebyggelse af forstoppelse

• Bisacodyl er et middel mod forstoppelse. Handelsnavne: Dulcolax, Perilax, Toilax
• Magnesia er et middel mod forstoppelse
• Gangiden er også et middel mod forstoppelse

Medicin mod kvalme

• Ondansetron er et middel mod kvalme

Medicin mod sur mave og mavesår

Nogle får brug for medicin til at mindske syreproduktionen i mavesækken eller for at forebygge mavesår. Gigtmedicin kan f.eks. have bivirkninger, som giver mavesmerter og sure opstød. I værste fald kan der opstå et mavesår.

• Pantoprazol er et stof, som modvirker dannelse af for meget mavesyre og forebygger mavesår. Der findes også andre tabletter med lignende effekt.

Medicin til forebyggelse af blodprop i benene (årebetændelse)

Efter operationen vil du få medicin, som forebygger blodprop i benet. Det er dog vigtigt, at du kommer op at gå så hurtigt som muligt.

• Xarelto, fås som tabletter. Fragmin, fås som indsprøjtning

Medicin til at mindske blødningen i knæet

Du vil få det i drop i forbindelse med operationen og ca. 3 timer efter som tablet. Derudover vil du få det som tabletter i 3 dage efter operationen.

• Tranexamsyre eller Cyklokapron

En del patienter bliver udskrevet samme dag, som de bliver opereret, og nogle forbliver indlagt til dagen efter. Hvis du har svær kvalme, svære smerter eller udtalt blødning fra såret, vil du forblive indlagt.

Inden udskrivelsen får du en samtale med et plejepersonale, som drøfter med dig, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem. Det kan være en god ide at have en pårørende med til denne samtale. Hvis du skal udskrives på operationsdagen, vil denne samtale foregå sidst på eftermiddagen, og hvis du overnatter i afsnittet, vil denne foregå om formiddagen inden kl. 12.

De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem, men enkelte vælger at tage på rekreationsophold, som du selv skal arrangere forinden.

Det er vigtigt at orientere pårørende om tidspunktet for den forventede udskrivelse og om, at du i de efterfølgende uger kan have brug for hjælp.

Det er vigtigt, at du kommer i gang med genoptræningen efter operationen i dit knæ. Via nedenstående link vil du få information om hvad du skal være opmærksom på i efterforløbet samt guide til øvelser, som du skal opstarte efter operationen.

• Genoptræning efter knæprotese operation (TRK)

For de fleste opleves den første tid efter operationen, som en tid hvor næsten alt drejer sig om det nye knæ, samt en tid, hvor du må forvente at være træt. De daglige gøremål vil tage længere tid og være mere besværlige, men da det er en del af din selvtræning, kan du med fordel udføre alle de gøremål, du er i stand til.

Det er forventeligt, at det opererede ben er hævet i uger til måneder efter operationen, og knæet vil i denne tid føles varmere end det andet knæ. Nogle kan have svært ved at bøje og strække knæet i de første uger.

For at begrænse hævelsen skal du stimulere blodcirkulationen, så venepumpen aktiveres. Det gør du ved at gå så naturligt, som muligt med normal bevægelse i hofte, knæ og fod, og ved at vende tilbage til dagligdagen, så hurtigt som muligt. 

Når du er i ro, kan du stimulere blodcirkulationen ved at lave venepumpeøvelser med benet oppe, gerne over hjertehøjde. Du skal finde en god balance mellem aktivitet og hvile, idet både for lidt og for meget aktivitet kan give hævelse.

Når du bliver udskrevet, er det vigtigt, at du dagligt holder øje med plasteret over såret. 

Plasteret, du har på ved udskrivelsen, kan du lade sidde på, til du skal have fjernet clips ved din egen praktiserende læge 3 uger efter operationen d. ________. Du skal selv bestille tid.

Hvis der er gennemsivning af plasteret, det bliver utæt, løsner sig, er næsten fyldt (75%) med blod eller væske, skal plasteret skiftes. Du vil få et ekstra plaster med hjem fra afsnittet. Plasteret er vandtæt og kan tåle brusebad, men ikke karbad og svømmehal.

Skulle der være sivning fra såret efter 7 dage, vil vi bede dig kontakte Klinik for Ortopædkirurgi. Det samme gælder, hvis du får feber, eller hvis knæet eller såret bliver rødt, meget hævet, med dunkende smerter, da det kan være tegn på betændelse. 

Før du evt. starter behandling med antibiotika, på grund af mistanke om infektion i knæet, bør du henvises/henvende dig til os.

Du kan forvente en kraftig misfarvning af det opererede ben efter opertionen, for nogle helt ned til foden og op på låret. Det er ganske ufarligt, og er blot et tegn på blodansamlingen omkring knæet, der er ved at fordele sig og blive optaget af kroppen.

Du skal komme til kontrol i Klinik for Ortopædkirurgi 3-4 uger efter operationen. 

Du vil blive tilset af en fysioterapeut og evt. en sygeplejerske. Fysioteapeuten vil vejlede dig i den fortsatte træning og kontrollere din gang.

Ved kontrollen vil der blive taget et røntgenbillede af dit nyopererede knæ, hvis det ikke allerede blev taget mens du var indlagt.

Smertebehandlingen er noget, du taler videre med din egen læge om. Vi kan evt. vejlede ved tvivlstilfælde.

Der kan forekomme perioder, hvor du føler, at der ikke er fremgang, eller, at det ligefrem går tilbage. Alt dette er normale forløb efter operation, og langt de fleste vil efter 3 måneder have en fornemmelse af, at det nye knæ er begyndt at fungere godt. Der vil dog fortsat ske bedring i 1-2 år efter operationen.

Langt de fleste patienter vil være i stand til at gå ture i byen og i naturen uden smerter i knæet 4 måneder efter operation. Knæet kan også klare udflugter og rejser uden problemer. Metaldetektorerne i lufthavne kan blive aktiveret af knæprotesen, og dette kan give anledning til, at lufthavnspersonalet fører en håndholdt metaldetektor hen over knæet, og problemet vil her være løst.

6 uger efter operationen modtager du en mail med et spørgeskema, hvor nedenstående bevægeskema er inkluderet. Skemaet kan hjælpe dig og os med at vurdere din bevægelighed i knæet.

Din besvarelse er vigtig i vores burdering af, om du skal indkaldes til en kontrol i Klinik for Ortopædkirurgi hos en læge eller en fysioterapeut. I givet fald vil du modtage en indkaldelse.

Spørgeskemaet kan du ser nedenfor: 

Hvor meget kan du bøje dit knæ?

Pres underbenet længst muligt bagud, f.eks. ved at trække med hånden i pilens retning. Markér den boks, der passer bedst.

0: Umuligt. Jeg kan slet ikke bøje mit knæ så meget, som det første billede viser.

Hvor meget kan du strække dit knæ?

Brug hånden til at presse knæet bagud i pilens retning. Markér den boks, der passer bedst.

0: Umuligt. Jeg kan slet ikke strække mit knæ så meget, som det første billede viser.

Derefter kan der forekomme enkelte kontroller i form af spørgeskemaer, og hvis vi finder det nødvendigt også i Klinik for ortopædkirurgi. Sidste opfølgning er ca. 12 mdr. efter operationen. Opfølgningen kan være, at du udfylder et spørgeskema, som du får tilsendt.

Erfaringer viser, at dit knæ kan blive bedre helt op til to år efter operationen.

Kan artrose gå over?

Nej. Artrose er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Sygdommen kan variere i intensitet, og der kan være perioder, hvor det føles som om, at knæet bliver bedre, men disse perioder vil oftest følges af perioder, hvor det igen bliver værre. Fra de første symptomer til behov for kirurgisk behandling går der i nogle tilfælde kun måneder til få år, mens sygdommen i andre tilfælde kan være årtier om at udvikle sig.

Kan jeg få transplanteret bruskceller og undgå knæprotese?

Nej. I pressen ser man af og til optimistiske rapporter om brusktransplantation, men teknikken har endnu ikke nået et niveau, hvor den kan anvendes til behandling af artrose. Forskning inden for dette område gennemføres også i Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Skal jeg opereres før artrosen bliver for slem?

Det bedste tidspunkt for operation er alene bestemt af graden af smerter og besvær med dagligdagsaktiviteter. Der er ikke nogen fordel ved at operere knæet tidligt for at undgå, at artrosen bliver rigtigt slem. Kirurgisk set vil vi altid kunne tilpasse en knæprotese, også selv om artrosen bliver meget slem.

Kan jeg få opereret begge knæ på en gang?

Det er muligt at operere begge knæ under den samme operation, men vi vil kun sjældent tilbyde dette. Det er en langt større operation at operere begge knæ samtidigt, og der er derfor større risici forbundet med dette. Yderligere vil man ofte se lindring af smerterne fra det ikke-opererede knæ, når det opererede knæ bliver bedre.

Hvor mange knæproteser bliver der isat om året i Danmark?

Der bliver om året isat ca. 9000 knæproteser i Danmark. I slutningen af 1970'erne begyndte man at isætte knæproteser af den type, som nu anvendes over hele verden. I starten blev operationerne udelukkende foretaget på universitetsafdelinger, mens operationen nu foretages på de fleste ortopædkirurgiske afdelinger. Specielle tilfælde bør dog fortsat kun opereres på højt specialiserede afdelinger.

Må jeg få en blokade i det knæ, jeg skal opereres i inden operationen?

Det er ikke en god ide. Man skal vente ca. 3 måneder efter en blokade for at undgå en større risiko for infektion i forbindelse med operationen. Det er OK at få blokade i andre led.

Skal jeg fortsætte med min vanlige medicin før operationen?

Generelt ja. Evt. behandling med blodfortyndende medicin skal diskuteres ved forundersøgelsen, og hos nogle skal denne medicin stoppes før operationen og erstattes af anden medicin.

Hvad skal jeg gøre, hvis der er mistanke om infektion ved knæet?

Du skal sørge for at blive henvist til os eller kontakte os (se under Kontakt afsnittet)

Det er vigtigt, at du ikke opstarter behandling med antibiotika, før vi har vurderet dig og eventuelt taget en prøve ud fra knæet.

Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben?

Ja. Alle vil få blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men hvis du tidligere har haft en blodprop, kan der blive behov for mere speciel blodfortyndende behandling.

Hvor lang er ventelisten?

Ventelistens længde kan variere, og der vil f.eks. være udsving omkring ferieperioder. Såfremt der er lang ventetid, har du mulighed for at kontakte Patientkontoret.

Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt?

Det afhænger helt af dit arbejde. For de fleste vil vi anbefale en sygemelding på 2 måneder. Hvis arbejdet belaster knæet, eller hvis der er problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding. Du skal tale med din egen læge om dette.

Hvornår må jeg køre bil igen?

Der findes ingen præcise regler for dette. Du skal være i stand til at føre bilen på fuldt betryggende vis, og skal således være i stand til at bruge det opererede ben til f.eks. katastrofeopbremsning. Det er dit ansvar at vurdere dette, og det er vigtigt, at du ikke overvurderer knæets funktion. Generelt vil de fleste kunne genoptage bilkørsel, når de kan gå sikkert uden krykker. Patienter, der har bil med automatgear, vil kunne køre bil kort efter operation på det venstre knæ. Du bør også være opmærksom på at indtagelse af stærkere smertestillende stoffer påvirker din evne til at køre bil.

Hvorfor har jeg nedsat følesans på ydersiden af knæet?

Ved operationen overskæres en lille følenerve på forsiden af knæet, hvilket medfører nedsat følesans i et område på størrelse med en håndflade på ydersiden af knæet. Det føles underligt i starten, men på sigt er det ikke noget problem.

Er det normalt, at mit knæ og ben hæver efter operationen?

Ja. I de første uger til måneder vil der være en tendens til hævelse. For at mindske hævelsen kan du sidde med benet højt og lave venepumpe øvelser.

Hvor lang tid skal jeg bruge albuestokke?

Dette varierer meget fra person til person. De fleste anvender albuestokke i 1-6 uger.

Hvornår må jeg gå i svømmehallen igen?

Du må først gå i svømmehal, karbad og havet, når dit sår er helt tørt uden skorper, og tidligst 2 dage efter, at metalklipsene er fjernet. Såret skal yderligere være uden skorper, og der må ikke være sivning fra såret.

Kan jeg knæle og ligge på knæ?

Når såret er helet og klipsene fjernet, må du knæle, men du må ikke med din kropsvægt presse knæet til at bøje mere, end du kan bøje knæet i stående stilling.

Hvornår kan jeg begynde at dyrke sport igen?

Når knæets hævelse er forsvundet, og du ikke bliver øm i knæet, kan du forsigtigt forsøge at genoptage nogle sportsaktiviteter. For de fleste vil det sige en pause på nogle måneder.

Kan jeg cykle?

Ja. Langt de fleste bliver i stand til at cykle igen. En kondicykel er god til at træne knæets bøjeevne. Hvis bøjeevnen i knæet bliver bedre end ca. 100º, kan du formentlig cykle almindeligt. Hvis bøjeevnen bliver mindre, skal du hæve sadellen, og der kan evt. blive behov for en kort pedalarm på den opererede side.

Hvor lang tid skal der gå, før mit andet knæ kan opereres?

Vi anbefaler, at man venter 3 til 6 måneder efter operationen af dit første knæ, før du opereres på det andet knæ.

Kan jeg opereres igen, hvis min protese holder op med at fungere?

Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen, hvis protesen skulle gå løs. Vi forventer, at ca. 90 % af de proteser, som vi nu sætter i, vil være velfungerende om 15 år. Fjernelse af en løs protese og indsættelse af en ny protese kan være en besværlig operation, men de fleste får en god funktion også efter knæ nummer to eller tre. Der vil være ganske få, som får smerter i det opererede knæ uden, at en god forklaring kan findes, og i de tilfælde vil vi ikke tilbyde fornyet operation. I nogle af disse sjældne tilfælde kan der være tale om smerter, som skyldes nervebeskadigelse, og det skal behandles med andre stoffer end de almindelige smertestillende.

Er det normalt, at knæet er misfarvet/blålig farvet efter operation?

Ja. Knæet og hele benet er ofte med større blå mærker som følge af blødning i knæet efter operationen. Det forsvinder igen.

I afdelingen arbejder vi kontinuerligt med at udvikle og forbedre behandlingen indenfor knækirurgi. Afdeling for Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital har en stor forskningsenhed, som både er nationalt og internationalt anerkendt.

Det er vores intention, at så mange af vore patienter, som muligt, skal have tilbud om at deltage i denne forskning og udvikling, så vi hele tiden kan forbedre behandlingen.

Hvis der er mulighed for, at du kan deltage i et af vore forskningsprojekter, vil du få dette tilbudt.

Du vil af lægen eller en forskningsmedarbejder få en mundtlig information om forskningsprojektet. Du vil også få en skriftlig information om forskningsprojektet.

Ud fra dette skulle du gerne kunne tage stilling til, om du vil deltage i forskningsprojektet.

I nogle tilfælde kan det betyde, at du skal komme til ekstra kontroller og undersøgelser, men det er altid overkommeligt. Din deltagelse i et forskningsprojekt er altid helt frivillig.

Hvis du af en eller anden grund ikke kan overskue eller ikke ønsker at deltage i forskningsprojektet, kan du blot meddele os dette. Det vil ikke påvirke din ret til din nuværende eller fremtidige behandling eller andre rettigheder, som du måtte have.

Vi vil altid tilstræbe at give dig den bedst mulige behandling.

I dit indkaldelsesbrev vil du blive spurgt om at udfylde et spørgeskema vedrørende dit helbred og dine knægener.

Ved besvarelsen om knægenerne skal du forsøge at tænke på det knæ som skal undersøges eller opereres i forhold til knæets funktion over den sidste uge, og angive gennemsnitlige værdier.

Hvis der f.eks. inden for de sidste uger har været moderate smerter i knæet det meste af tiden og kun en episode med stærk smerte, bør du beskrive smerten som moderat.

Spørgeskemaet bliver brugt til at kontrollere kvaliteten af det arbejde, vi laver i knæsektoren.