For at få et godt og trygt forløb, er det vigtigt, at du er godt forberedt til din operation. Vi forventer derfor, at du i god tid inden operationen læser og forbereder dig her.
Forbered dig til operationen
Du skal selv arrangere transport hjem efter operationen.
Da din reaktionsevne er påvirket, må du ikke køre hverken bil, cykel eller motorcykel, og du må heller ikke færdes alene i trafikken på operationsdagen.
Inden operationen er det en god ide at købe smertestillende medicin, til du kommer hjem. Du skal købe:
Derudover anbefaler vi at du køber ind og laver mad til fryseren, så du har mad til dagene efter operationen.
Du skal regne med en sygemelding efter operationen.
Sygemeldingen er dog meget afhængig af dit arbejdes fysiske krav og din mulighed for at komme frem og tilbage til din arbejdsplads.
Det er vores erfaring at operation for symptomer i specielt den dybe bagerste loge kan være forbundet med 2-3 ugers sygemelding.
Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.
Du må køre bil, når du kan reagere normalt med dit ben, så du ikke er til fare i trafikken.
Kontakt Dagkirurgi på 2421 5570 hvis:
du får sår, insektstik eller lignende i en afstand af 20 cm fra operationsområdet
du er syg/forkølet dagen før operationen
Det kan betyde, at det er nødvendigt at udsætte operationen af hensyn til dit helbred.
Hvis du er elev og på grund af sygdom, operation eller skade har behov for transport til og fra skole, skal skolen sørge for at arrangere denne transport. Transporten omfatter kun kørsel mellem skole og hjem og er gratis.
Følgende skoler og uddannelser er omfattet af ordningen:
Du skal henvises fra din egen læge, som udfylder et skema til skolen.
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Narkoselæge Thomas fortæller om fasteregler.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Som udgangspunkt skal du tage den medicin, som du sædvanligvis tager fast om morgenen, 2 timer før dit mødetidspunkt sammen med lidt vand.
Noget medicin skal dog ikke tages før operation – f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin. Skal du holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.
Tag et bad og klip dine negle inden du møder op til din operation.
Derudover skal du fjerne make-up, neglelak, ALLE piercinger, smykker og lignende.
Undgå at bruge stærkt duftende creme/parfume og undgå at smøre operationsområdet ind i creme.
Tag løst og varmt tøj på med plads til forbinding efter operationen.
Om operationen
På Dagkirurgisk Afsnit møder du en sygeplejerske og den læge, som skal operere dig. De fortæller dig om dagens forløb. Din pårørende er velkommen til at deltage i denne samtale.
Herefter kommer du ind på operationsstuen, hvor personalet kontrollerer dit navn, CPR-nummer og hvilken operation, der skal foretages. Børn kan ledsages af en voksen ind på operationsstuen.
Du får lagt et drop i håndryggen, som skal bruges til at give dig sovemedicin i. Dit blodtryk og din puls bliver målt, og du får sat en iltmåler på fingeren. Når sovemedicin bliver givet, bliver du bedt om at trække vejret i en maske med ren ilt. Du falder i søvn efter kort tid og sover under hele operationen.
Når operationen er færdig, bliver du vækket på operationsstuen og efterfølgende transporteret til opvågningsstuen.
Fuld bedøvelse indebærer, at du sover dybt og ikke mærker smerter under operationen. Når bedøvelsen indledes, sprøjtes der smertestillende og sovemedicin ind i det lille drop, du har i hånden, og du falder straks i søvn. Under operationen får du anlagt en plastikslange i luftrøret, som tilsluttes en respirator, som sørger for, at du får luft.
Narkosepersonalet overvåger din vejrtrækning under hele operationen og sørger for, at ilttilførelsen er normal.
Bedøvelsesmidlet er ude af kroppen efter nogle timer, og du bliver mere og mere frisk.
Narkoselæge Thomas fortæller om bedøvelse.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kronisk kompartment syndrom er en smertetilstand lokaliseret til et afgrænset muskelrum. Muskelrummet er omgivet af en bindevævshinde. Der sker nogle ændringer i muskelrummets tryk, der stiger under aktivitet herunder typisk løb.
Under aktivitet stiger muskelvolumenet med op til 20%, dette er formentligt af afgørende betydning for det øgede tryk i muskelrummet. Det øgede muskelvolumen stiller krav om øget iltforsyning til den arbejdende muskel, og hos patienter med kronisk kompartment syndrom, sker der oftest et hurtigere fald i iltforsyning. Dette er formentligt en af årsagerne til smerte hos disse patienter.
Kronisk kompartment syndrom inddeles (se billede) efter placeringen af symptomer i henholdsvis forreste, yderste, dybe bagerste og overfladiske bagerste muskelloger. Det er også i henhold til disse lokalisationer vi skitserer et muligt behandlingsforløb.
Igennem små åbninger i huden frilægges bindevævshinden opad- og nedadtil. Derefter spaltes bindevævshinden i længderetningen for derved at skabe mere plads til den arbejdende muskel. Herved øges iltforsyningen til muskulaturen og trykket i den enkelte muskelloge falder.
Huden lukkes efterfølgende med en selvopløselig tråd. I forbindelse med operationen anlægges der lokalt smertestillende som virker nogle timer efter operationen.
I forbindelse med operation af den dybe bagerste loge gives der før operationen antibiotika for at mindske risiko for infektion.
Her kan du se, hvor du får ar ved de forskellige typer af operationer.
Rød (bagerste loger), Grøn (forreste loge) og Sort (udvendige eller ved kombineret udvendig og forreste loge)
Risici og bivirkninger
Der kan opstå blodansamling i underhuden
blodansamling i underhuden inklusiv misfarvninger ses hyppigt efter operation for kronisk kompartment syndrom.
Ofte forsvinder disse efter 2-3 uger.
Sjældent ses større blødninger, der giver anledning til udtalte smerter, og hvor der kan blive behov for ny operation.
Der kan opstå infektion
Sjældent ses der infektion efter denne operation.
Infektion viser sig ved feber, rødme og varme samt evt. pussekretion fra operationsarret.
Oftest kan overfladisk infektion behandles med antibiotika, men har infektionen spredt sig til muskellogen kan ny operation blive nødvendigt.
Der kan dannes et muskelbrok
Sjældent kan dannes et muskelbrok. Det viser sig ved, at noget af den frilagte muskel bliver fanget i arvæv og skaber en slags "bule" på benet.
Oftest kan en ny operation løse problemet.
Tilstanden kan komme igen
Tilstanden kan vende tilbage, og der er en risiko for, at man ikke får det bedre efter operationen.
Det ses oftest, når det handler om operation af de bageste muskelrum.
Der kan være varigt tab af følesansen i huden på underbenet/foden
Ofte ses der beskadigelse af en hudnerve, der hvor huden åbnes.
Dette vil kunne medføre varigt tab af følesansen i et hudområde på underbenet/foden.
Det er som regel ikke noget der giver anledning til de store gener.
Efter operationen
Du skal være på opvågningen, indtil du er klar til at komme hjem.
Det tager ca. 2-3 timer.
Du bliver informeret om operationen og det videre forløb.
De fleste har ikke nogen gener efter bedøvelsen men er trætte og matte den førset halve til hele time efter bedøvelsen.
Da din reaktionsevne er påvirket, må du ikke selv køre - hverken bil, cykel eller motorcykel - eller færdes alene i trafikken på operationsdagen.
Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.
Genoptræning
I tiden efter operationen skal du følge anbefalingerne om fysisk aktivitet.
For at opnå det bedste resultat, skal du tidligt i gang med at træne musklerne i benet og genskabe god bevægelighed i knæet igen.
Vores råd til genoptræning er inddelt efter hvilke muskelloger der er opereret.
Er du opereret i bagerste muskelloge, kan du læse om hele dit genoptræningsforløb her:
Du bør holde benet mest muligt i ro de første dage.
Vær opmærksom på, at forbindingen ikke bliver for stram og hindrer blodtilførslen til tæerne. I tvivlstilfælde må du gerne klippe den op. Den stramme forbinding kan tages af efter 2-3 dage.
Benet skal holdes over hjerteniveau de første 3-4 dage for at mindske hævelse og blødning.
Allerede fra det 1. døgn opfordres du til at aktivere musklen. Mens benet er hævet, kan du foretage vippeøvelser i fodled samt tåled - både for at holde gang i blodcirkulationen, holde musklerne i gang og mindske risikoen for at bindevævshinden vokser sammen igen.
Generelt må du støtte efter evne og foretage ubegrænset bevægelse af fodled samt tæer lige efter operationen. Dette også af hensyn til blodcirkulationen. Dog skal der tages hensyn til smerter og hævelsestendens.
Du anbefales at behandle dine smerter ved at
begynde at tage smertestillende piller om aftenen på operationsdagen.
fortsætte med smertestillende piller med jævne mellemrum indtil dine smerter aftager
behandle knæet med ispakning de første døgn
holde dig i ro de første uger.
Desuden anbefales at tage:
Tablet Paracetamol 1 g x 4 dagligt
Tablet Ibuprofen 400 mg x 4 dagligt
Hvis du begrænser smerterne med piller, is og aflastning, bliver det lettere for dig at komme godt i gang med det øvelsesprogram, som skal hjælpe dig i gang igen.
De første 2-3 dage efter operationen skal du ca. hver anden time nedkøle knæet med is:
Lav en kølebandage:
Hæld brun sæbe i en plasticpose og glat ud, til den er flad.
Læg den i fryseren, så den er klar til efter operationen.
Læg den frosne pose omkring knæet. Husk altid at lægge et håndklæde imellem, da du ellers kan risikere at få forfrysninger.
Her forklarer sygeplejerske Lone Frandsen, hvordan du laver og bruger en isbandage:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
For at kunne udfører operationen, er det nødvendigt at lave et mindre snit i huden på ca 5-10 cm.
Når bindevævshinden omkring musklen er spaltet, syes huden sammen med en selvopløselig tråd og der sættes små forstærkende plastre hen over såret og til sidst en komprimerende forbinding.
De små plastre skal sidder på i 14 dage. Den komprimerende forbinding må du fjerne efter 3-4 dage, og derefter sættes et vandfast plaster på.
Videre forløb
Du vil blive indkaldt til kontrol efter 3-4 måneder.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Ved problemer eller hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Idrætsklinikken på tlf. 51732735 eller 78454150 i vores åbningstid, som er alle hverdage fra klokken 08.00 til 12.00.
Kontakt lægevagten hverdage kl. 16-08
På hverdage mellem klokken 16.00 og 08.00 samt i weekender skal du kontakte lægevagten:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.