For at få et godt og trygt forløb, er det vigtigt, at du er godt forberedt til din operation. Vi forventer derfor, at du i god tid inden operationen læser og forbereder dig her.
Kontaktfladerne mellem lårbenet og skinnebenet er dækket af et lag brusk.
Bagsiden af knæskallen er ligeledes dækket af brusk. Ledbrusken optager trykket mellem knogleenderne og forhindrer, at knoglevævet slides.
Den normale ledbrusk består af hyalinbrusk, elastisk grundsubstans samt bindevæv. Den indeholder hverken blodkar eller nerver, og dette kan have betydning for bruskens dårlige evne til at hele efter beskadigelse.
Ledbrusken ernæres af den ledvæske, der er i ledhulen, og det er af stor betydning, at ledvæsken fordeles i hele leddets bevægelsesrum. I et led, der ikke bliver brugt, svinder ledbrusken ind pga. mangel på næring.
Skader på ledbrusken i knæleddet kan ramme både lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. De kan opstå som følge af traumer, f.eks. i forbindelse med vridskader, hvor korsbåndet overrives eller ved direkte fald på knæet.
Bruskskader kan medføre større huller eller sprækker i ledfladerne, og der vil derfor være risiko for unormal tidlig slidgigt i leddet.
Symptomerne på bruskskade kan være smerter, specielt i forbindelse med belastning samt aflåsningslignende tilfælde.
Behandlingen af mindre afgrænsede bruskskader består af bruskhelingsstimulation, hvor der slåes små huller i den underliggende knogle, så den stimuleres til at danne et lag erstatningsbrusk.
Vær opmærksom på
Dette skemaer vejledende for, hvornår du tidligst må begynde de forskellige aktiviteter. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis er i stand til, at kunne udføre nedenstående aktiviteter efter skemaet.
Der er forskel på, hovr hurtigt du må belaste benet, alt efter om bruskskaden sidder på bagsiden af knæskallen eller på lårbensknoerne.
Aktivitet
Knæskal
Lårbenet
Start på arbejde ved stillesiddende kontorjob/skolegang
2-4 uger
6-8 uger
Start på arbejde ved fysisk belastende arbejde (håndværker, pædagog, landman, sygeplejerske ol.)
10-12 uger
10-12 uger
Bilkørsel
6 uger
6-8 uger
Cykle på kondicykel uden belastning
2 uger
2 uger
Cykle udendørs
12 uger
10 uger
Gang uden krykker
2 uger
2 uger
Svømme crawl
8 uger
6 uger
Svømme brystsvømning
16 uger
16 uger
Træningsaktiviteter (træningen aftales med fysioterapeuten)
16 uger
16 uger
Løb
16 uger
16 uger
Sport - ikke kontaktsport fx badminton. volleyball, tennis, bordtennis
6 måneder
6 måneder
Sport med kontakt fx håndbold, fodbold og basketball
6-9 måneder
6-9 måneder
Forbered dig til operationen
Du skal selv arrangere transport hjem efter operationen.
Da din reaktionsevne er påvirket, må du ikke køre hverken bil, cykel eller motorcykel, og du må heller ikke færdes alene i trafikken på operationsdagen.
Inden operationen er det en god ide at købe smertestillende medicin, til du kommer hjem. Du skal købe:
Derudover anbefaler vi at du køber ind og laver mad til fryseren, så du har mad til dagene efter operationen.
Du skal regne med en sygemelding efter operationen.
Sygemeldingen er dog meget afhængig af dit arbejdes fysiske krav og din mulighed for at komme frem og tilbage til din arbejdsplads.
Du skal regne med at være sygemeldt i:
2-3 uger fra studie/skole
4 uger ved stillesiddende arbejde
6-10 uger ved lettere knæbelastende arbejde
3-4 måneder, hvis du har et arbejde, der belaster dit knæ meget
Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.
Du må køre bil, når du kan reagere normalt med benet, så du ikke er til fare for trafikken.
Oftest går der 6 uger.
Kontakt Dagkirurgi på 2421 5570 hvis:
du får sår, insektstik eller lignende i en afstand af 20 cm fra operationsområdet
du er syg/forkølet dagen før operationen
Det kan betyde, at det er nødvendigt at udsætte operationen af hensyn til dit helbred.
Hvis du er elev og på grund af sygdom, operation eller skade har behov for transport til og fra skole, skal skolen sørge for at arrangere denne transport. Transporten omfatter kun kørsel mellem skole og hjem og er gratis.
Følgende skoler og uddannelser er omfattet af ordningen:
Du skal henvises fra din egen læge, som udfylder et skema til skolen.
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Som udgangspunkt skal du tage den medicin, som du sædvanligvis tager fast om morgenen, 2 timer før dit mødetidspunkt sammen med lidt vand.
Noget medicin skal dog ikke tages før operation – f.eks. medicin for sukkersyge og blodfortyndende medicin. Skal du holde pause med noget af din medicin, vil du blive informeret af kirurgen eller narkoselægen.
Narkoselæge Thomas fortæller om fasteregler.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Tag et bad og klip dine negle inden du møder op til din operation.
Derudover skal du fjerne make-up, neglelak, ALLE piercinger, smykker og lignende.
Undgå at bruge stærkt duftende creme/parfume og undgå at smøre operationsområdet ind i creme.
Tag løst og varmt tøj på med plads til forbinding efter operationen.
Om operationen
På Dagkirurgisk Afsnit møder du en sygeplejerske og den læge, som skal operere dig. De fortæller dig om dagens forløb. Din pårørende er velkommen til at deltage i denne samtale.
Herefter kommer du ind på operationsstuen, hvor personalet kontrollerer dit navn, CPR-nummer og hvilken operation, der skal foretages. Børn kan ledsages af en voksen ind på operationsstuen.
Du får lagt et drop i håndryggen, som skal bruges til at give dig sovemedicin i. Dit blodtryk og din puls bliver målt, og du får sat en iltmåler på fingeren. Når sovemedicin bliver givet, bliver du bedt om at trække vejret i en maske med ren ilt. Du falder i søvn efter kort tid og sover under hele operationen.
Når operationen er færdig, bliver du vækket på operationsstuen og efterfølgende transporteret til opvågningsstuen.
Fuld bedøvelse indebærer, at du sover dybt og ikke mærker smerter under operationen. Når bedøvelsen indledes, sprøjtes der smertestillende og sovemedicin ind i det lille drop, du har i hånden, og du falder straks i søvn. Under operationen får du anlagt en plastikslange i luftrøret, som tilsluttes en respirator, som sørger for, at du får luft.
Narkosepersonalet overvåger din vejrtrækning under hele operationen og sørger for, at ilttilførelsen er normal.
Bedøvelsesmidlet er ude af kroppen efter nogle timer, og du bliver mere og mere frisk.
Narkoselæge Thomas fortæller om bedøvelse.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis beskadigelsen af brusken er større end 20 x 20 mm på lårbensknoerne eller beskadigelsen er på bagsiden af knæskallen, går operationen ud på at få dækket bruskskaden med ”erstatningsbrusk”.
Bruskskaden oprenses først, hvorefter der med en syl bankes mange små huller(mikrofrakturering) ind til den underliggende knoglemarv. Ved afslutning af operationen kommer der blod og fedtperler op af knoglehullerne. I blodet er der stamceller som omdannes til bindevæv, der er næsten lige så stærkt som det oprindelige bruskvæv og knoglen vil nu være beskyttet mod slid.
Mikrofraktur behandling virker bedst ved behandling af bruskskader på lårbensknoene. mens brusksader på knæskal ikke opnår tilfredsstillende resultater.
Der kan forventes en betydelig smertelindring og funktionsforbedring hos 70 % af de patienter, der får behandlingen. Effekten kan først forventes efter et år. Forbedring af symptomer kan begynde og aftage igen efter 3 år.
Operationen kan oftest laves gennem 2-3 små huller i huden. På nedenstående foto ses, hvor du kan forvente at få ar.
Det første halve år efter operationen vil dine ar være hårde og stramme på grund af arvæv, men det løsner sig typisk i løbet af det første år.
Risici og bivirkninger
Disse forekommer hos ca. 2-4 % af alle opererede der får lavet knæartroskopi.
Komplikationer til bedøvelse, problemer med vandladning, forstoppelse, dyb årebetændelse/blodprop i benet, her er risikoen ca. 0,2 %
Der kan forekomme blødning efter operationen, men det standser oftest af sig selv. Risikoen er ca. 2-4 %. Større risiko ved anvendelse af blodfortyndende medicin.
Der er en meget lille risiko for at få en ledbetændelse efter kikkertoperationen og vil så være en alvorlig komplikation. Risikoen er ca. 0.01 %
På trods af små indstik kan der komme grimme og ømme ar. Gener svinder dog som oftest efter 6-12 mdr.
Sommetider kan der ske en forværring af symptomerne efter en kikkertoperation. Ca. 5 % af patienterne vil få det værre efter en operation. Jo mere slid der er i et led, jo større risiko er der for at der efterfølgende også vil være gener fra knæet.
Efter operationen
Når operationen er overstået, bliver du kørt til opvågningen. Du skal være på opvågningen, indtil du er klar til at komme hjem. Det tager ofte 1-2 timer.
Her bliver du informeret om operationen og det videre forløb. Derfor er det en god ide, at have en pårørende, der kan lytte med. De fleste har ikke nogen gener efter bedøvelsen, men er trætte og matte den første halve til hele time efter bedøvelsen.
Du skal selv arrangere transport hjem efter operationen. Da din reaktionsevne er påvirket, må du ikke selv køre – hverken bil, cykel eller motorcykel - eller færdes alene i trafikken på operationsdagen. Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.
Genoptræning
Du vil du blive set af en fysioterapeut, som vil:
udlevere krykker
og instruere dig i øvelser til de første 2 uger efter operationen.
I tiden efter operationen skal du følge anbefalingerne om fysisk aktivitet.
For at opnå det bedste resultat, skal du tidligt i gang med at træne musklerne i benet og genskabe god bevægelighed i knæet igen.
Dit knæ vil hæve op efter operationen. Det er helt almindeligt. Hævelsen kommer ofte dagen efter operationen og varer ca. 2-3 uger.
Du kan selv gøre meget for at minimere hævelsen, såsom:
Begynd isbehandling lige efter operationen
Hold knæet i ro de første dage efter operationen, men lav dine øvelser så godt du nu kan
Brug krykker de første 14 dage efter operationen – og hold benet oppe i strakt stilling, når du har mulighed for det
Hvis dit knæ bliver ved med at hæve op, kan det være fordi, det bliver overbelastet. Så bliver du nødt til at sætte tempoet lidt ned.
Når hævelsen er aftaget, er det almindeligt, at huden omkring knæet, er tør og skæller. Du kan evt. smøre huden med en mild hudlotion.
De første 2-3 dage efter operationen skal du ca. hver anden time nedkøle knæet med is:
Lav en kølebandage:
Hæld brun sæbe i en plasticpose og glat ud, til den er flad.
Læg den i fryseren, så den er klar til efter operationen.
Læg den frosne pose omkring knæet. Husk altid at lægge et håndklæde imellem, da du ellers kan risikere at få forfrysninger.
Her forklarer sygeplejerske Lone Frandsen, hvordan du laver og bruger en isbandage:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Efter operationen kan du opleve, at din mave går i stå og du bliver forstoppet. Det kan skyldes den smertestillende medicin og at du ikke bevæger dig så meget som du er vant til.
Medicin mod forstoppelse
Du kan behandle forstoppelse med to slags medicin, som begge fås i håndkøb på apoteket:
Tablet Toilax
Tablet Magnesia Vi anbefaler, at du gør følgende for at forebygge/afhjælpe forstoppelse efter operationen:
Tag tablet Toilax 5 til 10 mg om aftenen
Supplér eventuelt med tablet Magnesia 1 g om morgenen
Drik rigelig væske
Spis mad med mange kostfibre. F. eks rugbrød, gryn, grønsager og frugt. Kostfibre suger væske til sig og gør dermed afføringen mere blød.
Du kan få kvalme efter en operation. Kvalmen går ofte over af sig selv, men hvis du bliver ved med at have kvalme findes der medicin til at forebygge kvalme og opkastning.
Medicin mod kvalme
Du kan fx prøve Tablet Ondansetron 4 mg. Du må tage det 2-3 gange pr. døgn. Bivirkninger kan være forstoppelse og hovedpine. Du kan kun købe det på recept.
Gode råd ved kvalme
Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme.
Et syrligt bolsje, pebermyntepasteller eller tandbørstning kan være med til at lindre kvalmen.
Kulsyreholdige drikke (især cola) og syrlige drikke kan virke kvalmestillende
Et hvil inden måltidet kan dæmpe kvalmen og skærpe appetitten.
Kolde måltider tåles oftest bedre end varme
Det første døgn har du en stram elastikforbinding på. Under elastikforbindingen er der en tyk, blå sugende pude. Du kan med fordel begynde isbehandlingen uden på denne forbinding.
Efter et døgn skal du selv fjerne elastikforbindingen og den sugende pude. Der hvor huden er syet, er der lagt små forstærkende plastre på. De skal blive siddende i 14 dage.
Efter du har fjernet elastikforbindingen og den sugende pude, lægges der vandfaste plastre ovenpå de små forstærkende plastre. Derefter må du tage brusebad. Skift de vandfaste plastre efter behov. Hvis de vandfaste plaster ikke løsner sig, behøver du ikke at skifte dem. Men det nederste plaster skal altid være tørt for at nedsætte risikoen for infektion. Når du kommer til kontrol i Idrætsklinikken 14 dage efter operationen, fjerner sygeplejersken alle plastrene samt de få tråde, der sidder i huden.
Undgå grimme ar efter operationen
Du kan selv gøre meget for at arrene efter operationen bliver så pæne som muligt:
Skift plaster, hvis dine sår væsker meget i de første dage efter operationen.
Pil ikke i sårene, og sørg altid for at have rene hænder, når du skifter plaster.
Undgå at tage karbad eller gå i bassin, før huden er helet helt op.
Undgå direkte sol og solarium på arrene det første år.
Brug englehud (plaster) hen over arrene i de første tre måneder efter operationen for at undgå at udvide arrene, når du bøjer knæet.
Under arrene kan man udvikle arvæv, som føles hårdt og knudret, men det bliver blødt igen efter cirka et år.
Videre forløb
14 dage efter operationen skal du til kontrol hos sygeplejersken i idrætsklinikken, hvor såret efterses og sytråde fjernes.
Du møder også en fysioterapeut, som instruerer dig og vurderer funktionen af dit knæ.
Et halvt år efter operationen indkaldes du til en afsluttende kontrol hos lægen.
Mere information
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Ved problemer eller hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Idrætsklinikken på tlf. 51732735 eller 78454150 i vores åbningstid, som er alle hverdage fra klokken 08.00 til 12.00.
Kontakt lægevagten hverdage kl. 16-08
På hverdage mellem klokken 16.00 og 08.00 samt i weekender skal du kontakte lægevagten:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.