Dit knæ vil hæve op efter operationen. Det er helt almindeligt. Hævelsen kommer ofte dagen efter operationen og varer ca. 2-3 uger. Du kan selv gøre meget for at minimerer hævelsen, såsom:

1. Begynd isbehandling lige efter operationen
2. Hold knæet i ro de første dage efter operationen, men lav dine øvelser så godt du nu kan.
3. Brug krykker de første 14 dage efter operationen – og hold benet oppe i strakt stilling, når du har mulighed for det

Hvis dit knæ bliver ved med at hæve op, kan det være fordi, det bliver overbelastet. Så bliver du nødt til at sætte tempoet lidt ned.

Når hævelsen er aftaget, er det almindeligt, at huden omkring knæet, er tør og skæller. Du kan evt. smøre huden med en mild hudlotion.

Det er almindeligt, at knæet og hele underbenet kan blive blåt og gult efter operationen. Det skyldes blødning fra væv og knogler. Blødningen fylder inde i benet og du kan derfor føle en vis stivhed i hele underbenet og ned i fodleddet. Det er ikke farligt, og du må gerne bruge foden. Misfarven forsvinder af sig selv – det kan tage op til 1 måned, før den er helt forsvundet.

Sygeplejerske Lone Frandsen fra Idrætsklinikken fortæller om hævelse og blå mærker:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Du skal forberede dig på, at du vil få smerter i knæet efter operationen.

Derfor skal du:

• begynde at tage smertestillende piller om aftenen på operationsdagen
• fortsætte med smertestillende piller med jævne mellemrum indtil dine smerter aftager
• behandle knæet med is hvert 2. time -  se hvordan under isbehandling
• ligge med strakt ben i sengen – og støtte benet med ekstra dyner og puder, så du slapper af i benet
• Aflaste dit knæ ved at benytte din krykkestokke de første 2 uger

Smertestillende medicin

Du skal tage Pinex (500 mg) x 4 dagligt og Ibumetin (200 mg) x 4 dagligt. Ibumetin må du kun tage i 4 dage.

Begge dele skal du selv købe i håndkøb på apoteket.

Følg denne vejledning, når du tager pinex og ibumetin: Fordel de fire gange ligeligt over hele døgnet

Morgen: 2 stk Pinex og 2 stk. Ibumetin

Middag: 2 stk Pinex og 2 stk. Ibumetin

Aften: 2 stk Pinex og 2 stk. Ibumetin

Sengetid: 2 stk Pinex og 2 stk. Ibumetin

Du må desuden tage morfin ved stærke smerter.  Du får 10 stk. morfin med hjem fra hospitalet.

Hvis du begrænser smerterne med piller, is mv. bliver det lettere for dig at komme godt i gang med det øvelsesprogram, som skal hjælpe dig i gang igen.

Bivirkninger ved smertestillende

De typiske bivirkninger ved brug af smertestillende piller er forstoppelse, træthed, koncentrationsbesvær, kvalme, opkastning og mavesmerter. 

Video om smertebehandlingen

Her forklarer overlægen om smertebehandlingen:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

De første 2-3 dage efter operationen skal du ca. hver anden time nedkøle knæet med is:

• Lav en kølebandage: Hæld brun sæbe i en plasticpose og glat ud, til den er flad. Læg den i fryseren, så den er klar til efter operationen.
• Læg den frosne pose på knæet og evt. på bagsiden af låret, hvis der er taget sener ud derfra. Husk altid at lægge et håndklæde imellem, da du ellers kan risikere at få forfrysninger.
• Lad kølebandagen ligge i ca. 20 min. hvorefter du lægger den i fryseren igen. Hold en pause på ca. 1½ - 2 timer og brug så kølebandagen igen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

   
Hvornår må du fjerne forbindingen og gå i bad?

1. Det første døgn har du en stram elastik forbind på. Under elastik forbindingen er der en tyk, blå sugende pude. Du kan med fordel begynde isbehandlingen uden på denne forbinding. 
   
   

2. Efter et døgn fjerner du elastikforbindingen og den sugende pude. Der hvor huden er syet, er der lagt små forstærkende plastre på. De skal blive siddende i 14 dage.

3. Efter du har fjernet elastikforbindingen og den sugende pude, lægger du de vandfaste plastre ovenpå de små forstærkende plastre. Derefter må du tage brusebad. Skift de vandfaste plastre efter behov. Hvis de vandfaste plaster ikke løsner sig, behøver du ikke at skifte dem. Men det nederste plaster skal altid være tørt for at nedsætte risikoen for infektion. Når du kommer til kontrol i Idrætsklinikken 14 dage efter operationen, fjerner sygeplejersken alle plastrene samt de få tråde, der sidder i huden.

Video om beskyttelse med vandfast plaster:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

1
2
3

Undgå grimme ar efter operationen  
Efter din hud er syet sammen efter operationen, bliver der lagt forstærkende plaster hen over arrene og vandfaste plastre yderst. De skal blive siddende i 14 dage. Du kan selv gøre meget for at arrene efter operationen bliver så pæne som muligt: 

• Skift plaster, hvis dine sår væsker meget i de første dage efter operationen.
• Pil ikke i sårene, og sørg altid for at have rene hænder, når du skifter plaster.
• Undgå at tage karbad eller gå i bassin, før huden er helet helt op.
• Undgå direkte sol og solarium på arrene det første år.
• Brug englehud (plaster) hen over arrene i de første tre måneder efter operationen for at undgå at udvide arrene, når du bøjer knæet.

Under arrene kan man udvikle arvæv, som føles hårdt og knudret, men det bliver blødt igen efter cirka et år.

Hvor får du ar? (arrenes placering)

I forbindelse med din knæoperation er det nødvendigt at lave større eller mindre snit i huden for at kunne udtage en sene, der skal erstatte det ødelagte korsbånd og for at lave borekanaler til det nye korsbånd.

Når man rekonstruerer korsbåndet, er der forskellige sener, man kan bruge til erstatning.

1. Knæskalssenen nedenfor knæet.
2. Knæskalssenen ovenfor knæet.
3. Baglårets bøjesener.
4. Donorsene (bruges kun ved ny skade på et rekonstrueret korsbånd)

På nedenstående foto ses, hvor du kan forvente at få ar i forhold til, hvilke sener vi vil benytte til at rekonstruere dit korsbånd.

Figur 1
Figur 2
Figur 3
Figur 4

Det første halve år efter operationen vil dine ar være hårde og stramme på grund af arvæv, men det løsner sig typisk i løbet af det første år.  

Forstoppelse

Efter operationen kan du opleve, at din mave går i stå og du bliver forstoppet. Det kan skyldes den smertestillende medicin og at du ikke bevæger dig så meget som du er vant til.

Medicin mod forstoppelse

Du kan behandle forstoppelse med to slags medicin, som begge fås i håndkøb på apoteket: 

• Tablet Toilax
• Tablet Magnesia

Vi anbefaler, at du gør følgende for at forebygge/afhjælpe forestoppelse efter operationen:

• Tag tablet Toilax 5 til 10 mg om aftenen
• Supplér eventuelt med tablet Magnesia 1 g om morgenen
• Drik rigelig væske
• Spis mad med mange kostfibre. F. eks rugbrød, gryn, grønsager og frugt. Kostfibre suger væske til sig og gør dermed afføringen mere blød. 

Kvalme

Du kan få kvalme efter en operation. Kvalmen går ofte over af sig selv, men hvis du bliver ved med at have kvalme findes der medicin til at forebygge kvalme og opkastning.

Medicin mod kvalme

Du kan fx prøve Tablet Ondansetron 4 mg. Du må tage det 2-3 gange pr. døgn.
Bivirkninger kan være forstoppelse og hovedpine. Du kan kun købe det på recept.

Gode råd ved kvalme:

• Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme.
• Et syrligt bolsje, pebermyntepasteller eller tandbørstning kan være med til at lindre kvalmen.
• Kulsyreholdige drikke (især cola) og syrlige drikke kan virke kvalmestillende
• Et hvil inden måltidet kan dæmpe kvalmen og skærpe appetitten.
• Kolde måltider tåles oftest bedre end varme

Under handleguide for korsbåndsopererede kan du se, hvad du skal gøre ved de symptomer, du oplever efter operationen.

Gå til handleguide for korsbåndsopererede

  
Ingen støtte på benet de første døgn

Det første døgn efter din operation vil dit ben være påvirket af den blokade der bliver lagt under operationen. Det betyder, at du vil have svært ved at styre dit ben, og dit ben kan ikke bære dig. Derfor er det vigtigt, at du slet ikke støtter på benet, så længe bedøvelsen virker.     

Krykker i 2 uger

Du har fået udleveret krykker, som du skal benytte de første 2 uger efter din operation for at aflaste knæet. 

Du skal gå med krykker, så længe du har smerter i knæet, og det er hævet. Omkring 10-12 dage efter din operation, kan du starte med at øve dig i at gå uden krykker. Start med at øve dig indendøre. Når du kan gå normalt uden albuestokke, må du gå uden.

Sådan går du med krykker

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Sådan går du med krykker på trapper

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Gåture efter 1 uge

Den første uge efter operationen skal du undgå at gå ture. Herefter kan du begynde at gå korte ture, og langsomt kan du udvide til længere ture.

Træningsøvelser

Se videoer med genoptræningsøvelser 

Genoptræning i din kommune efter 4 uger

Der vil blive udarbejdet en genoptræningsplan, og du vil blive tilbudt et ambulant genoptræningsforløb i din hjemkommune, som starter ca. 4 uger efter din operation. Genoptræningen i kommunen er gratis og vil variere i længde og hyppighed fra kommune til kommune.

Kan det rekonstruerede korsbånd springe igen?

Der er ingen garanti for, at det nye korsbånd ikke kan springe igen, men hvis du overholder genoptræningsplanen efter din operation og først starter på kontaktsport efter 10-12 måneder, er sandsynligheden meget lille.

Du kan dog være uheldig at få et nyt vrid i knæet, så korsbåndet springer igen. I få tilfælde ser man, at det rekonstruerede korsbånd ikke giver den ønskede stabilitet i knæet, og man oplever knæsvigt.

Operation ved ny skade

Et ødelagt rekonstrueret korsbånd kan laves igen ved brug af nye sener, enten fra dig selv eller fra en donor. Det kan blive nødvendigt at lave den nye korsbåndsoperation over to operationer. Hvis de gamle borekanaler er for store eller uhensigtsmæssigt placerede, kan det blive nødvendigt i første omgang at udstoppe borekanalerne med knogle og lade borekanalerne hele op. Efter et halvt år laves en CT skanning for at se, om knoglen er helet op, så der kan bores nye kanaler, og selve rekonstruktionen af et nyt korsbånd kan derefter laves. Det frarådes at dyrke kontaktsport igen, hvis korsbåndet er blevet lavet to gange.   

Næsten alle, der får en idrætsskade bliver psykisk berørt af, at de ikke kan bevæge sig og dyrke sport, som de plejer. I videoen fortæller den tidligere fodboldspiller Kim Øyan om, hvordan han håndterede skaden. 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Det er helt normalt

Næsten alle med en idrætsskade oplever, at skaden påvirker dem psykisk. Er du engageret, passioneret eller afhængig af din sport, kan skaden have større betydning for, hvordan du har det psykisk. Ofte er det svært at tale med andre om den frustration, sorg og tristhed, der kan opstå, når man er sat ud af spillet i mange måneder, men det er vigtigt, at du håndterer det.

Som idrætsskadet er det helt almindeligt at reagere med tristhed, vrede, misundelse, identitetsforvirring, sorg, angst og krise. Skaden kan påvirke både dit humør og dit forhold til andre mennesker. Dine psykiske og sociale reaktioner på skaden kan ændre sig i løbet af få timer eller opstå langsomt over tid.

Er der fremgang at spore, vil du straks blive gladere og få mere energi, mens en forværring hurtigt kan gøre dig trist. Et skadesforløb er derfor ofte præget af op- og nedture.

Håndter situationen

Når skaden er sket, er næste skridt at håndtere den psykiske påvirkning bedst muligt. Din personlighed og din måde at håndtere belastninger på har stor betydning for, hvordan du psykisk oplever dit forløb, men støtte fra dit netværk kan også have stor indflydelse på, hvordan du håndterer det at være skadet.

Oplever du, at din skade har gjort dig trist, angst, stresset eller frustreret, er der hjælp at hente. Nedenfor finder du en række gode råd, som kan gøre skadesperioden lidt lettere at komme igennem, og de kan hjælpe dig med at du komme tilbage til et godt og aktivt idrætsliv.

1) Vær ærlig

Vær ærlig og åben om, hvordan du har det. Er du frustreret eller trist, så sig det. Langt de fleste idrætsudøvere kender det fra sig selv og vil forstå dig. Vær ærlig over for dig selv og erkend, at du har det skidt, i stedet for at lade som om alt er fint.

2) Giv plads til tristheden

Giv dig selv plads til at være ked af det og frustreret. Det er naturlige reaktioner. Find tid og rum til alle dine følelser. Ellers popper de op på upassende tidspunkter. Øv dig også i at lægge sorg, vrede og angst til side, når du er på arbejde eller sammen med familie og venner.

3) Accepter dine følelser

Lær at acceptere og leve med følelserne. Det er positivt, at du kan blive bange eller trist. Hvis du lærer dine følelser at kende og kan holde dem ud, forebygger det en usund træningsbalance, hvor træning bliver et middel til at undgå svære følelser.

4) Skæld ikke dig selv ud

Forsøg at lade være med at skælde dig selv ud, fordi du kom til skade.

5) Pas på dig selv

Sørg for hvile og restitution. Hvis du bliver ved med at presse dig selv hårdt fysisk, er det faktisk sværere at håndtere skaden, fordi dit mentale overskud er nedsat. Tristhed og angst trives bedst i træthed.

6) Samarbejd om behandlingen

Det er vigtigt, at du lytter til professionelle behandleres råd og vejledning. Spørg, hvis der er ting, du er i tvivl om, og vær ærlig, hvis du ikke følger lægens råd. Især træningsafhængige motionister har tendens til at starte for tidligt ud med træningen.

7) Brug dit netværk

Søg støtte i dit sociale netværk. Fortæl din partner og dine venner, hvordan du har det, og bed om deres hjælp. De sociale medier kan også være en platform for opbakning og forståelse. Støtte kan være guld værd i et skadesforløb.

8) Bevar kontakten

Forsøg at bevare kontakten med dit træningsmiljø, og vær med til det, du kan. Din prognose for en vellykket tilbagevenden til sport stiger faktisk, hvis du holder kontakten til træningsmakkere eller trænere. Hvis du isolerer dig, er der større risiko for, at du oplever tristhed, ensomhed og modløshed.

9) Udnyt situationen

Deltag i andre aktiviteter eller interesser, som du måske ikke har tid til, når du træner på normal vis. Pausen kan være en anledning til at ændre træningsmønstre og prioritere anderledes. Se skaden som en platform for udvikling frem for en uretfærdighed, der rammer dig og fastlåser dig.

10) Forkæl dig selv

Hvis det er en svær tid i dit liv, så sørg for at forsøde den bedst muligt. Køb den kjole, du har forelsket dig i, eller nup et ekstra glas god rødvin. Gør gode ting for dig selv eller for dine nærmeste.

11) Sæt delmål

Det kan være uoverskueligt at komme igennem et længere skadesforløb. Forsøg at dele det op i mindre dele, og glæd dig over hvert lille fremskridt. Realistiske delmål, som du kan opfylde undervejs i forløbet, styrker din selvtillid.

12) Tro på det bedste

En optimistisk og positiv tankegang kan gøre skadesforløbet lettere at komme igennem, ligesom chancerne for rent faktisk at få genoptaget din træning på normal vis stiger. Er du derimod præget af tanker om, at der ikke er noget, der vil lykkes, og at genoptræningen er håbløs, kan det både forlænge skadesforløbet og gøre din tilbagevenden til idræt sværere.

13) Lad ikke skaden styre resten af dit liv

Forsøg at leve som du plejer. Jo mindre skaden ændrer på dit liv og dit humør, jo lettere bliver den at håndtere. Oplever du derimod, at skaden ødelægger andre aspekter af dit liv (f.eks. arbejdsliv og familierelationer), kan det vare længere, før du vender tilbage til idræt.

14) Hav tålmodighed

Lad ikke din utålmodighed styre dig, for så starter du for tidligt op og risikerer at forlænge eller forværre skadesforløbet. Hold igen i forhold til din træningstrang. Før træningsdagbog, så du kan se, at du langsomt bliver stærkere og mere udholdende.

15) Spænd af

Det kan være gavnligt at give din krop en anden form for opmærksomhed, når du ikke kan træne, som du plejer. Benyt lejligheden til at afprøve afspændingsteknikker og vejrtrækningsøvelser, og hav fokus på at opnå en god fornemmelse i din krop. I skadesperioden kan kroppen føles som en fjende eller som fremmed. I stedet for at flygte fra kroppen, så forsøg at mærke den på en ny måde.

16) Søg hjælp

Hvis du over en længere periode bliver mere og mere trist og frustreret og samtidig sover dårligt, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp til at forebygge depression eller angst. Kontakt din læge eller en psykolog, og forklar din situation.

Rådene er udarbejdet af Mia Lichtenstein (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk Psykologisk Forlag.