Du skal forberede dig på, at du vil få smerter i knæet efter operationen. Du skal derfor:
- begynde at tage smertestillende piller om aftenen på operationsdagen.
- fortsætte med smertestillende piller med jævne mellemrum indtil dine smerter aftager.
- behandle knæet med is hvert 2. time - se hvordan under isbehandling.
- ligge med strakt ben i sengen – og støtte benet med ekstra dyner og puder, så du slapper af i benet.
- Aflaste dit knæ ved at begrænse din aktivitet.
Smertestillende piller
Du skal tage Tablet Paracetamol 1g x 4 dagligt + Tablet Ibuprofen 400mg x 4 daglig. Ibuprofen må du kun tage i 4 dage.
Tablet Paracetamol og Ibuprofen skal du selv købe inden operationen. Kan købes i håndkøb på apoteket.
Fordel de fire gange ligeligt over hele døgnet
Morgen:
2 stk tablet Paracetamol a 500mg + 2 stk tablet Ibuprofen a 200mg
Middag:
2 stk tablet Paracetamol a 500mg + 2 stk tablet Ibuprofen a 200mg
Aften:
2 stk tablet Paracetamol a 500mg + 2 stk tablet Ibuprofen a 200mg
Sengetid: 2 stk tablet Paracetamol a 500mg + 2 stk tablet Ibuprofen a 200mg
Ved større operationer skal du supplere smertebehandlingen med stærk smertestillende medicin som tablet Malfin 10mg og tablet Morfin 10mg. Du får denne medicin med hjem fra hospitalet til de første 5 dage.
Du får udleveret en vejledning, når du sendes hjem efter operationen, i hvordan du skal administrere smertebehandlingen.
Hvis du begrænser smerterne med piller, is mv. bliver det lettere for dig at komme godt i gang med det øvelsesprogram, som skal hjælpe dig i gang igen.
Bivirkninger ved smertestillende
De typiske bivirkninger ved brug af smertestillende piller er forstoppelse, træthed, koncentrationsbesvær, kvalme, opkastning og mavesmerter.
Her forklarer overlægen om smertebehandlingen:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.