I afslutningen af operationen, sprøjtes der lokalbedøvelse ind i hofteleddet. Det giver en god smertestillende effekt i op til 8-10 timer.
Du skal forberede dig på, at du vil få smerter i hoften når lokalbedøvelsen ikke virker mere.
Du skal derfor:
- begynde at tage smertestillende piller om aftenen på operationsdagen
- fortsætte med smertestillende piller med jævne mellemrum indtil dine smerter aftager
- behandle hoften med ispakning de første døgn
- Hold dig i ro de første uger. Hvil hoften i liggende stilling flere gange om dagen.
- Aflaste din hofte ved at benytte dine krykkestokke de første 2 uger
Smertestillende piller
Du skal tage:
Paracetamol 1 gr x 4 dagligt + ibuprofen 400mg x 4 dagligt.
Ibuprofen skal du tage i 14 dage.
Begge dele skal du selv købe i håndkøb på apoteket.
Følg denne vejledning, når du tager paracetamol og ibuprofen: Fordel de fire gange ligeligt over hele døgnet
Morgen: 2 stk paracetamol a 500mg og 2 stk. ibuprofen a 200mg
Middag: 2 stk paracetamol a 500mg og 2 stk. ibuprofen a 200mg
Aften: 2 stk paracetamol a 500mg og 2 stk. ibuprofen a 200mg
Sengetid: 2 stk paracetamol a 500mg og 2 stk. ibuprofen a 200mg
Du må desuden tage morfin ved stærke smerter. Du får 10 stk. morfin med hjem fra hospitalet.
Hvis du begrænser smerterne med piller, is og aflastning, bliver det lettere for dig at komme godt i gang med det udleverede øvelsesprogram.
Hvis du inden operationen har haft stærke smerter og har fået daglig stærk smertestillende medicin, bliver der lavet en individuel smertebehandling til dig af narkoselægen.
Bivirkninger ved smertestillende
De typiske bivirkninger ved brug af smertestillende piller er forstoppelse, træthed,
koncentrationsbesvær, kvalme, opkastning og mavesmerter.
Video om smertebehandlingen
Her forklarer overlægen om smertebehandlingen:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.