Medbring din daglige medicin.

Blodfortyndende medicin:

Får du blodfortyndende medicin, skal du aftale pause eller ændring med den kirurgiske afdeling/klinik inden operationen.

Er du i tvivl, så ring til den kirurgiske afdeling/klinik, der har henvist dig til operation for at aftale nærmere.

Har du fået information om at tage f.eks. blodfortyndende injektion Fragmin i stedet for vanlig blodfortyndende medicin, eller fordi det er påkrævet til din operation, skal du tage Fragmin som angivet af den kirurgiske afdeling/klinik.

Diabetes:

Du skal som udgangspunkt ikke tage diabetesmedicin mens du faster, hverken insulin eller tabletter - se undtagelser herunder.

OBS: Hvis du har insulinpumpe, lader du den køre uændret i fasteperioden. Får du langtidsvirkende insulin tager du den som du plejer, f.eks. Semglee, Lantus, Abasaglar, Levemir, Toujeo, Tresiba

Hvis du møder efter kl. 12, er det en god ide at spise morgenmad senest 6 timer før mødetidspunkt og tage din diabetesmedicin sammen med måltidet.

Du skal købe Paracetamol (fx. Pamol, Panodil eller Pinex), så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem.

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Hvis vi anbefaler supplerende medicin, udleveres det i Dagkirurgi.

Du må ikke selv køre hjem, den dag du er opereret. Dette skyldes bedøvelse og medicin, der påvirker din reaktionsevne.

Du skal selv arrangere transport til og fra hospitalet. Er du over 65 år eller førtidspensionist, er du berettiget til kørsel. 

Sørg for, at du har mad i fryseren/køleskabet, eller at du har nogen, der kan hjælpe dig med indkøb og madlavning.

Undersøg om du får behov for hjemmehjælp til personlig pleje, rengøring, tøjvask m.m. Du kan eventuelt tage kontakt til din borgerkonsulent i dit område og høre om dine muligheder. Der kan være en egenbetaling. 

Vi anbefaler, at du har en pårørende hos dig til dagen efter operationen.

Tag kontakt hvis du:

• Bliver syg

• Har væsentlig ændring i dine symptomer

• Har feber

• Er forkølet/hoster

• Har influenza

• Har udslæt eller sår på huden i det område, hvor du skal opereres.

Du kan sende afbud med sikker mail til afdelingen via eBoks eller borger.dk. Du kan også ringe på det telefonnummer, der står i din indkaldelse.

Vi kan give dig en ny tid til operation, hvis du er forhindret.

Vi kan give din tid til en anden, hvis du er forhindret.

Har du spørgsmål omkring selve operationen og evt. sygemelding efterfølgende, skal du kontakte den afdeling/klinik, som har henvist dig til operation.

Du kan se kontaktoplysninger hertil nederst i denne patientvejledning.

Inden operationen har bedøvelseslægen planlagt din bedøvelse ud fra din journal og dit spørgeskema, og kontakter dig kun ved behov. Du møder bedøvelsespersonalet på operationsdagen.

Spørgsmål til bedøvelsen og dagens forløb, skal du stille til Dagkirurgi. Du kan se kontaktoplysninger hertil nederst i denne patientvejledning.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

For at nedsætte risikoen for infektion anbefaler vi, at du tager bad om morgenen på operationsdagen eller dagen før og vasker dig grundigt.

Dine fødder skal være renvaskede.

Undlad at bruge creme og parfume.

Fjern make-up, neglelak, piercinger, ur og lignende. 

Tag rent tøj på.

Scan dit sundhedskort på scanneren, og tag plads i venteværelset.

I venteværelset kan du opleve, at andre som er mødt senere end dig, bliver kaldt ind først. Ikke alle skal ind til samme læge/speciale og ventetiden varierer derfor.

Du og eventuelt en pårørende modtages af en sygeplejerske, som vil gennemgå dagen og give dig forberedende medicin. Du får udleveret relevant hospitalstøj og får et skab til dine ejendele.

Du taler med kirurgen, som skal operere dig.

Herefter sidder du og venter indtil operationspersonalet henter dig, og følger dig ind på operationsstuen. 

Overvej om du vil have en person med som støtte, hvis du er nervøs og utryg.

Vi vil inddrage den pårørende du har taget med, i det omfang det er muligt.

Når vi fortæller om operationen og det videre forløb, kan det være hensigtsmæssigt at have en der lytter med. Det kan være svært at huske alle informationer.

Modtagelse

Som pårørende er du velkommen til at deltage i forløbet i Dagkirurgi.

På dagen kan vi aftale hvad og hvornår du skal deltage. Der er praktiske begrænsninger, som gør at du ikke kan være med til alt, men vi vil gøre hvad vi kan for at opfylde jeres ønsker. 

Ventetid

Som pårørende kan du opleve ventetid, fordi vi ikke altid kan forudse hvor lang tid en operation tager.

Vi kan derfor heller ikke give dig et præcist tidspunkt for, hvornår patienten er klar til at komme hjem. Vi vil gerne ringe til dig, hvis du skal nå noget i mellemtiden.

Operationen

Det er ikke muligt at være med til selve operationen. I nogle tilfælde kan det være en fordel af være med, indtil patienten sover. Det aftaler I ved modtagelsen og skal afstemmes med dine og patientens behov.

På opvågningen

Patienten har brug for stille at komme til sig selv, evt. sove lidt og blive smertedækket. Nogle gange er det hensigtsmæssigt, at du som pårørende kommer ind og deltager straks når patienten er vågen.

På Opvågningen ligger der flere patienter, så det kan variere hvornår og hvor meget du vil få mulighed for at komme derind.

Afhentning

Som pårørende skal du kunne afhente med god varsel. Vi beder altid om telefonnummer og navn på den person, der skal hente.

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Du får en nerveblokade enten som en del af smertebehandlingen efter operationen, eller som selve bedøvelsen af den arm eller det ben som skal opereres.

Anæstesilægen bruger et ultralydsapparat til at se de relevante nerver med og for at se, at lokalbedøvelsen lægges rundt om nerverne. Lægen bruger en nål til at sprøjte lokalbedøvelse rundt om nerven.

Tilbud om afslappende medicin inden blokaden lægges

Du vil få tilbudt noget afslappende og beroligende medicin inden blokaden anlægges. Det kan være en god ide, hvis du er meget nervøs for at få anlagt blokaden. Hvis du skal have fuld bedøvelse, kan blokaden også anlægges, når du sover, hvis du ønsker det.

Let ubehag, når blokaden anlægges

Der kan være let ubehag forbundet med anlæggelsen af en nerveblokade. Det gør lidt ondt når nålen stikkes igennem huden (som ved en blodprøve), og derudover kan du opleve en forbigående snurrende fornemmelse, som når du støder albuen. Det skyldes, at nålen er tæt på nerven, og det er helt ufarligt.

Blokaden virker efter 20-40 minutter

Der går 20-40 minutter, inden nerveblokaden virker, og det kontrolleres af personalet.

Blokadens virkning aftager efter 6-36 timer - husk at tage smertestillende piller inden virkningen ophører

En blokade vil typisk virke mellem 6 og 36 timer. Når man bedøver en arm eller et ben, bedøver man som regel også nerverne til musklerne. Det betyder, at din arm/dit ben vil være slapt og ubrugeligt så længe bedøvelsen virker.

Det er vigtigt, at du tager den smertestillende medicin, som du har fået tilbudt, INDEN blokaden er helt væk. Ellers vil der være risiko for, at du får meget ondt, når effekten af blokaden forsvinder.

Du skal tage dine smertestillende tabletter senest, når:

• det begynder at stikke og prikke i det bedøvede arm/ben og muskelkraften kommer tilbage, og du mærker, at det måske begynder at svie eller gøre ondt

I sjældne tilfælde kan blokaden vare i længere tid end forventet. Risikoen for længerevarende nervepåvirkning er cirka 4 ud af 10.000, der er typisk tale om føleforstyrrelser, som forsvinder inden for 6 til 12 måneder.

Din specifikke operation vil forud for indlæggelse være gennemgået med dig af den læge, som har ansvaret for operationen.

Operationerne er ofte komplekse og kan indeholde elementer af flere operationer.

Operationen har til formål at afhjælpe en specifik sygdomstilstand.

Resultatet vil både afhænge af, hvilken operation det drejer sig om, og af din individuelle helbredstilstand og livssituation i almindelighed. 

Det kan forekomme ved en hvilken som helst operation, at der ikke opnås den tilsigtede virkning. I så fald vil det kunne opleves som, at tilstanden forværres.

Lægen vil informere dig om det, hvis der er en særligt øget risiko for et sådan udfald af operationen.

Afhængig af hvilken operation du får foretaget, får du i forbindelse med operationen anlagt en velpolstret gipsbandage eller velpolstret blød forbinding.

Du får benet lejret på en skumskinne.

Billede af gips	Billede af blød forbinding

Ved operation på fod eller ankel vil der kunne forekomme beskadigelse af nervegrene, som giver følesans til huden. Det vil kunne give anledning til et hudområde med ændret følesans og i visse tilfælde en nerveknudedannelse, som kan være følsom for tryk.

I sjældne tilfælde kan der optræde et smertesyndrom med smerter og stærk overfølsomhed af huden.

Der kan forekomme forsinket sårheling eller overfladisk infektion. Det påvirker almindeligvis ikke slutresultatet af operationen, men det kan bevirke forlænget bandagering og/eller antibiotikabehandling i en kortere periode og hyppigere ambulante konsultationer.

Alvorlig infektion med infektion i knogle eller led eller omkring det materiale, som evt. er sat ind i forbindelse med operationen, kan forekomme, men det er sjældent. En sådan infektion vil i nogle tilfælde medføre, at der skal foretages fornyet operation, og ofte vil det indsatte materiale skulle fjernes.

Skulle du komme ud for en meget alvorlig eller sjælden komplikation eller en egentlig fejlbehandlling som forringer din tilstand væsentligt, vil der i nogle tilfælde kunne ydes erstatning fra Patientforsikringen (nu Patienterstatningen).

Anmeldelse kan ske via hjemmesiden www.patienterstatningen.dk

Kirurgen vil fortælle dig om operationen, og sygeplejersken vil fortælle dig om forholdsregler, smertebehandling og lignende.

Du må komme hjem, når du og personalet vurderer, at du er klar til det. Det vil sige, at du føler dig godt tilpas og har været oppe at gå uden problemer efter operationen. Vi opfordrer også til, at du har drukket og spist, før du tager hjem.

Efter nogle operationer er der et planlagt ophold på Patienthotellet. Ophold på patienthotellet er arrangeret før operationen efter ønske af kirurgen og er afhængig af den operation, du skal gennemgå. Hvis du får behov for indlæggelse, bliver du flyttet til et sengeafsnit. 

De første 3-4 dage efter operationen bør du holde det opererede ben opad og mest muligt i ro for at mindske hævelse, smerter, blødning samt fremme heling.

Også i ugerne efter er det vigtigt at bekæmpe hævelse af foden ved at holde foden hævet til vandret niveau eller derover. 

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om din gips eller forbinding f.eks. strammer, gnaver, går i stykker, bliver for løs, eller om der er gennemblødning.

Det er normalt, at foden den første tid kan være noget hævet. Du kan opleve, at gipsen bliver løsere, når hævelsen svinder.

Gips eller forbinding tåler ikke vand, og du skal derfor pakke gipsen ind i en plastikpose, når du går i bad. Du får udleveret badeposer og tape til dette.

Læs mere i vejledningen Benet i gips

Er der problemer med gipsen, skal du kontakte Gipseklinikken (hverdage) eller Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 2

Gipseklinikken

Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 2

Optræder der tegn på infektion i form af feber, gennemsivning af forbindingen eller smerter, skal du kontakte Fod/ankel-sekretariatet (hverdage i dagtiden) eller vagtlægen.

Vær også opmærksom på tæernes farve, hudtemperatur og hævelse samt at smerterne ikke forværres over tid.  

Hvis du har behov for smertestillende, kan du tage tablet paracetamol (Panodil, Pinex eller Pamol)

Der kan også kortvarigt være behov for brug af morfinpræparater lige efter operationen.

Personalet vil vejlede dig i smertebehandling inden udskrivelse og give dig relevant medicin med hjem til de første døgn.

Hvis du får stærke smerter, som ikke lindres, når du tager medicinen, kan du det første døgn efter operation tage kontakt til Dagkirurgi 1 i åbningstiden, derefter er det egen læge.

Efter operationen kan du få problemer med forstoppelse.

Det kan skyldes både den smertestillende medicin (hvis du får morfin præparater) og det, at du er mindre aktiv.

Dette kan afhjælpes ved at tage afføringsmiddel, hvilket kan købes i håndkøb.

Kikkertoperation (artroskopi) i ankelleddet

Ledbevarende operation for storetåknyst

Operation for forfodsnedsynkning ved leddegigt

Operation for slidgigt i storetåens grundled (hallux rigidus)

Operation for hammertæer

Operation for instabilitet i ankelleddet

Du kan finde yderligere information om generelle praktiske ting i forbindelse med dit besøg i vejledingen:

Praktiske oplysninger om hospitalet til ambulante patienter

(www.pjjbamb.auh.dk)