O4: Opfølgningsplan efter behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen
Gå direkte til
O4: Opfølgningsplan efter behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen
Du er nu færdig med din behandling og overgår til et opfølgningsprogram for at imødekomme de problemstillinger, som du kan opleve i din situation.
Vær opmærksom på
I tiden efter behandling vil mange i din situation opleve træthed, det er helt naturligt.
Det er dog vigtigt, du reagerer, hvis du oplever symptomer som:
En nytilkommet knude på halsen
Nytilkommet hæshed i mere end 2 uger
Se telefonnummer under "Kontakt".
I de fleste tilfælde er der en fredelig forklaring på symptomerne.
Forbered dig til opfølgningen
Du skal følges i 5 år efter din operation. Intervallerne er 6 måneder, 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år.
Der kan forekomme individuelle behov og vurderinger.
Oplever du behov for rehabilitering, oplys da disse behov ved din samtale ved lægen og sygeplejersken.
Om opfølgningen
Det er vigtigt, at du overvejer, hvad du vil tale om, når du kommer til opfølgning. Hav eventuelt spørgsmål skrevet ned hjemmefra.
Hvis du ved dit ambulante besøg giver udtryk for at have brug for en rehabiliteringssamtale, da vil du få udleveret et spørgeskema. Dette er for at vurdere dit rehabilitering behov. Du vil sammen med en sygeplejerske gennemgå dine svar. Sammen vurderer vi, hvad der skal til, for at du bedst muligt kommer tilbage til hverdagen.
Hvis der er behov for støtte og genoptræning, sender vi en henvisning.
Genoptræning vil foregå i hjemkommunen.
Det er en god ide at skrive dine individuelle aftaler ned, så du kan huske dem, når du kommer hjem:
Din praktiserende læge vil modtage besked fra os om, at din kræftbehandling er afsluttet, og om eventuelle specielle ting, han/hun skal være opmærksom på.
Du skal kontakte din egen læge i disse tilfælde:
Din generelle helbredstilstand, og det du plejer at bruge din læge til
Henvisning til fx fysioterapeut, psykolog eller andre specialister
hvis noget er anderledes, og du bekymrer dig
Mere information
Du har adgang til at se din journal på www.sundhed.dk eller i appen MinSundhed.
Her kan du se dine oplysninger 0-2 dage, efter at de er registreret på hospitalet.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.