Du har fået konstateret kræft i næsen, og det er vurderet at den bedste behandling for sygdommen er operation.
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt efterfølgende at supplere med strålebehandling.
Vær opmærksom på
Tag kontakt hvis du:
Bliver syg
Har væsentlig ændring i dine symptomer
Har feber
Er forkølet/hoster
Har influenza
Har udslæt eller sår på huden i det område, hvor du skal opereres.
Du kan sende afbud med sikker mail til afdelingen via eBoks eller borger.dk. Du kan også ringe på det telefonnummer, der står i din indkaldelse.
Vi kan give dig en ny tid til operation, hvis du er forhindret.
Vi kan give din tid til en anden, hvis du er forhindret.
Du bør have indkøbt smertestillende håndkøbsmedicin (f.eks. Panodil, Ipren) til brug efter hjemkomsten.
Hvis du/barnet bruger briller og/eller høreapparater, må du/barnet gerne beholde dem på til du/barnet kommer til operationsgangen.
Her vil de blive opbevaret under operationen.
Husk etui til briller og/eller høreapparat.
Det er en god ide at medbringe læsestof eller lignende, da der kan være ventetid.
Forbered dig til operationen
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
På operationsdagen
Inden operationen skal man hjemmefra tage bad, vaske hår og ansigt samt børste tænder.
Make-up og neglelak skal fjernes, fordi vi skal kunne se den naturlige kulør, mens man er bedøvet.
Som hovedregel skal alle piercinger fjernes.
Medbring vanlig medicin i original indpakning
Personalet kan hjælpe.
For flere praktiske oplysninger henvises til Børn- og Unges hjemmeside
Før operationen møder du/barnet den læge, der skal operere.
Under operationen fjernes dele af eller hele ydre næse. Der bliver påsat en forbinding, som gør, at man ikke kan trække vejret gennem næsen i de første dage.
Forbindingen kan formes, så det ligner en næse, inden udskrivelse.
Risici og bivirkninger
Kontakt sengeafsnittet ved feber, rødme eller hævelse ved operationsarret, eller hvis du er i tvivl om noget
I sjældne tilfælde kan der opstå infektion nogle dage efter operationen.
Dette kan vise sig ved:
ildelugtende sekret fra næsen
tiltagende smerter
feber
Infektionen behandles med antibiotika.
I de første par uger efter operationen, vil slimhinden være hævet op og det kan derfor være svært ved at trække vejret gennem næsen. Det hjælper at skylle næsen med saltvand.
Der kan forekomme isninger i tænderne i overmunden, føleforstyrrelser i ganen, ømhed omkring næsetippen, nedsat lugtesans, trykken i ansigtet og hovedpine.
Der kan indtages smertestillende håndkøbs medicin efter behov.
Ved svære smerter eller feber, bør Hoved- og Halskirurgisk Sengeafsnit kontaktes.
Efter operationen
Du/barnet skal være sygemeldt i mindst 3-4 uger
Genoptræning
Hvis der er behov for støtte og genoptræning, sender vi en henvisning.
Genoptræning vil foregå i hjemkommunen.
Det tilstæbes, at du/barnet inden operationen får taget et aftryk, så der senere kan formes en næseprotese af silikone. Er det ikke muligt, kan næsen modelleres efter billeddokumentation. Der kan også tages et næseaftryk af et familiemedlem, der ligner dig.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.