Du skal opereres på stemmebåndene.
Formålet med operationen er at forkorte dine stemmebånd og opnå lysere stemmeklang.
Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Kontakt vores Booking i Øre-, Næse- og Halskirurgi, hvis der opstår en akut sygdom f.eks. feber eller forkølelse eller forhindring i at møde på det aftalte tidspunkt.
Rygning hæmmer helingen af dine sår. Derfor anbefaler vi, at du nedsætter rygning til et minimum de sidste 14 dage før operationen og i tiden efter operationen, hvor såret skal hele.
Du bør have indkøbt smertestillende håndkøbsmedicin (f.eks. Panodil, Ipren) til brug efter hjemkomsten.
Hvis du bruger briller, høreapparater og/eller protese, må du gerne beholde dem på til du kommer til operationsgangen.
Her vil de blive opbevaret under operationen.
Husk etui til briller og kontaktlinser.
Hospitalet påtager sig ikke ansvaret for dine værdigenstande under din indlæggelse. Derfor anbefaler vi, at du lader smykker blive hjemme og kun medbringer få kontanter.
Det er en god ide at medbringe læsestof eller lignende, da der kan være ventetid.
Forbered dig til operationen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Hvis du får blodfortyndende medicin, er det vigtigt, at du er opmærksom på at holde pause med medicinen efter aftale med lægen.
På operationsdagen
Inden operationen skal du tage bad, vaske hår og ansigt samt børste tænder.
Du må ikke have make-up eller neglelak på, fordi vi skal kunne se din naturlige kulør, mens du er bedøvet.
Som hovedregel skal du fjerne alle piercinger - spørg personalet, hvis du er i tvivl.
Medbring vanlig medicin i original indpakning
Personalet kan hjælpe.
Du bliver udskrevet fra forberedelse og opvågningsafsnittet samme dag - ca. et par timer efter operationen
Om operationen
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Før operationen møder du den læge, der skal operere dig.
Under operationen påsættes tandbeskytter i overmunden. Derefter fører lægen en metalkikkert ned i svælget og får overblik over stemmebåndene. Det øverste lag af slimhinde på stemmebåndene fjernes, enten med laser eller specielle metalinstrumenter, og den forreste del af stemmebåndene syes sammen.
Formålet med denne operation er at opnå kortere stemmebånd og lysere stemmeklang.
Risici og bivirkninger
Hvis det sker, er der 2 muligheder:
Vi kan vække dig
Hvis du har givet samtykke, tilbydes en anden type operation, som foregår udvendig på halsen
Efter denne type operation gøres du opmærksom på, at du vil have smalle pladsforhold i struben. Det er derfor VIGTIGT, at du ved fremtidige operationer oplyser narkoselægen om, at du KUN MÅ BEDØVES MED ENDOTRAKEAL TUBE STØRRELSE 6.0!!!
Vi bruger en metalkikkert til at få overblik over dine stemmebånd. Hvis du har løse/dårlige tænder eller dit sammenbid er usædvanligt, kan det medføre tandskader. Såfremt dette skulle ske, vil du blive vurderet af en specialtandlæge for tandskader. Overstiger udgifterne ikke 10.000,- DK, skal du selv betale.
I sjældne tilfælde kan det ske, at trådene, som holder stemmebåndene sammen, går op og de syede stemmebånd løsner sig. Dette resulterer i, at man ikke med sikkerhed opnår det ønskede resultat.
En ny operation kan tidligst udføres 3-6 måneder efter første operation.
Det viser sig ved, at der 3-5 dage efter operationen opstår ømhed i halsen. Du kan føle dig alment utilpas, og der kan opstå feber.
Infektionen behandles med antibiotika samt eventuelt udtømning af betændelsen.
Kontakt sengeafsnittet ved gener eller hvis du er i tvivl om noget
Efter operationen
Der er stemme reskriktioner efter operationen:
1. uge - Du må ikke tale i 5-7 dage efter operation
2. uge - Du må begynde forsigtig hvisken uden at bruge rigtig stemme i denne uge
3. uge - Du må gerne begynde at bruge din stemme forsigtig, snakke i korte sætninger, ej råbe
4. uge - Du må gerne begynde at bruge din stemme mere almindelig
Din stemme begynder at få kvindelig klang efter ca. 6 uger og stabiliserer sig efter 6-8 måneder. Du kan forvente at stemme kan være ustabil i den periode.
Du skal i de første 4 uger efter operationen undgå:
- Kraftig hoste
- Nyse
- Rømme sig
- Råbe
- Dyrke sport, som kræver at bruge masser af energi
- Alkohol
- Tobak
- Krydret mad
For at passe på din stemme kan du sørge for:
- At have flaske vand med dig, så du kan tage et sip, når du bliver irriteret i hals, har trang til at rømme sig eller hoste
- At undgå larmende omgivelser, da du skal hæve stemme
- At inder klima er udluftet, uden støv, røg eller lign.
- At drikke rigelig af væske generelt
Der anbefales 2-3 ugers sygemelding efter operationen.
Der kan forekomme lette smerter efter operationen. De kan afhjælpes ved smertestillende håndkøbsmedicin.
Der kan forekomme påvirkning af din vejrtrækning under moderat/hård fysisk aktivitet.
Som regel aftager det med tiden. Dog kan det i sjælden tilfælde være vedvarende.
Du bør ikke planlægge andre operationer i fuld bedøvelse i 6 måneder efter denne operation, da stemmebåndene skal have lov til at hele op
Du skal undgå hård fysisk træning de første 4 uger efter operationen.
Du må gerne gå ture.
Du kan spise og drikke som du plejer lige efter operationen
Videre forløb
Du vil blive indkaldt til kontrol ca. 1, 2, 6 og eventuelt 12 måneder efter operationen for at se forholdene på stemmebåndene, vurdere din stemme og foretage en samlet vurdering af, om der har været effekt af behandlingen.
Vi vil bede dig udfylde diverse spørgeskemaer undervejs i forhold til dataregistrering i vores databaser.
Mere information
Du har adgang til at se din journal på www.sundhed.dk eller i appen MinSundhed.
Her kan du se dine oplysninger 0-2 dage, efter at de er registreret på hospitalet.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.