Undersøgelsen kan vise, hvordan forholdene i spiserøret er – om der skulle være forandringer i slimhinden eller eventuelt forsnævringer.
Hvis der er forsnævringer, er der under samme bedøvelse mulighed for at udvide spiserøret.
Ved forandringer i slimhinden vil der blive taget prøver derfra.
Forbered dig til undersøgelsen
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
Kontakt vores Booking i Øre-, Næse- og Halskirurgi, hvis der opstår en akut sygdom f.eks. feber eller forkølelse eller forhindring i at møde på det aftalte tidspunkt.
Du bør have indkøbt smertestillende håndkøbsmedicin (f.eks. Panodil, Ipren) til brug efter hjemkomsten.
Hvis du/barnet bruger briller og/eller høreapparater, må du/barnet gerne beholde dem på til du/barnet kommer til operationsgangen.
Her vil de blive opbevaret under operationen.
Husk etui til briller og/eller høreapparat.
Det er en god ide at medbringe læsestof eller lignende, da der kan være ventetid.
På undersøgelsesdagen
Inden operationen skal man hjemmefra tage bad, vaske hår og ansigt samt børste tænder.
Make-up og neglelak skal fjernes, fordi vi skal kunne se den naturlige kulør, mens man er bedøvet.
Som hovedregel skal alle piercinger fjernes.
Medbring vanlig medicin i original indpakning
Personalet kan hjælpe.
For flere praktiske oplysninger henvises til Børn- og Unges hjemmeside
Før undersøgelsen møder du/barnet den læge, der skal foretage undersøgelsen.
Under kikkertundersøgelsen vil der blive taget prøver, hvis dette findes relevant.
Hvis der findes en forsnævring, er der i visse tilfælde mulighed for at foretage en udvidelse af forsnævringen. I denne situation vil du/barnet eventuelt få anlagt en ernæringssonde.
Risici og bivirkninger
Kontakt sengeafsnittet ved feber, rødme eller hævelse ved operationsarret, eller hvis du er i tvivl om noget
Efter undersøgelsen
Der kan forekomme smerter efter operationen.
Smerterne vil oftest være mest tilstede de første par dage efter operationen.
Oplevelsen af smerte er meget forskellig fra person til person, men oftest kan smerterne afhjælpes ved smertestillende håndkøbsmedicin.
Hvis du oplever stærkere smerte og håndkøbsmedicin ikke kan hjælpe, så skal du kontakte afdelingen. Se telefonnumre sidst i denne vejledning.
Du/barnet skal være hjemme i 1-7 dage efter undersøgelsen/operationen
Når du kommer hjem
Du/I vil blive vejledt i, hvad du/barnet må spise og drikke efter undersøgelsen. Oftest vil man kunne spise og drikke normalt.
Videre forløb
Hvis du/barnet skal til svar og/eller kontrol, vil der blive tilsendt en tid til e-boks
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.