Der er konstateret en byld i halsen. Bylden kan skyldes en betændelse ved mandlerne. Man har skønnet, at det er nødvendigt at fjerne bylden.
For at forebygge, at der i fremtiden vil kunne opstå en ny byld i halsen, vil man under operationen fjerne dine mandler.
Forbered dig til operationen
Det er vigtigt, at barnet overholder nedenstående fasteregler. Operationen bliver aflyst, hvis barnet ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 1 time før
De sidste 6 timer før mødetidspunktet må barnet ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice. Småbørn må dog få modermælkserstatning indtil 4 timer før og brystmælk indtil 3 timer før mødetidspunktet.
Barnet må drikke vand og saftevand indtil 1 time før mødetidspunktet.
Giv barnet lidt sød saft 1 time før mødetidspunktet. Saftevand modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
Husk: Den sidste time før mødetidspunktet må barnet intet indtage.
Vi anbefaler, at barnet heller ikke tygger tyggegummi.
Du/barnet vil eventuelt få anlagt et drop/plastikrør (venflon) i hånden, hvor der kan gives væske og evt. antibiotika gennem.
Skal du/barnet først opereres i morgen, gælder der andre fasteregler.
På operationsdagen
Inden operationen skal man hjemmefra tage bad, vaske hår og ansigt samt børste tænder.
Make-up og neglelak skal fjernes, fordi vi skal kunne se den naturlige kulør, mens man er bedøvet.
Som hovedregel skal alle piercinger fjernes.
Personalet kan hjælpe.
For flere praktiske oplysninger henvises til Børn- og Unges hjemmeside
Før operationen møder du/barnet den læge, der skal operere.
Ved operationen skrabes mandlerne ud langs den omgivende hinde. Man kommer samtidig ind i halsbylden som herved tømmes. På grund af betændelsen får du/barnet under operationen antibiotika, hvis du/barnet kan tåle det.
Risici og bivirkninger
Kontakt sengeafsnittet ved feber, rødme eller hævelse ved operationsarret, eller hvis du er i tvivl om noget
Sårene heler på 1-2 uger. Der er i denne periode risiko for blødning. Risikoen er størst i det 1. døgn og 6.-7. døgn efter operationen. Kommer der blødning skal man henvende sig på afdelingens telefonnr. Se nederst i denne vejledning.
Hvis der opleves blodtilblandet spyt, skal der sutte på is og afdelingen skal kontaktes.
Spyttes der frisk blod ud, ring da 112. Sut på is indtil ambulancen kommer.
Efter operationen
Smerter i halsen, med evt. udstråling til ørerne, er almindelige og forventelige i mindst 2 uger. Vi anbefaler derfor fast behandling med smertestillende medicin, efter afdelingens anvisning. Korrekt og tilstrækkelig smertebehandling er som regel meget effektiv. Desuden virker kolde drikke samt is smertelindrende. I takt med at sårerne i halsen heler aftager smerterne.
Når du kommer hjem
Efter operationen skal du/dit barn være hjemme fra daginstitution/skole i et par uger. I disse uger skal du/dit barn forholde sig i ro, det vil sige:
ikke lege vildt
ikke dyrke sport
Du/barnet må spise og drikke alle former for kost ud fra, hvad der er lyst til eller aftalt med lægen.
I nogle tilfælde kan det være smertelindrende med kolde drikke. Prøv dig/jer frem, hvad der virker bedst.
Overordnet er det vigtigt at komme i gang med at spise og drikke efter operationen, så sårene kan hele.
Når sår i mund og halsen heler kommer der en grålig belægning, som forsvinder i løbet af nogle få uger. Disse belægninger kan give dårlig ånde.
Videre forløb
Hvis du/barnet skal til svar og/eller kontrol, vil der blive tilsendt en tid til e-boks
Mere information
Du har adgang til at se din journal på www.sundhed.dk eller i appen MinSundhed.
Her kan du se dine oplysninger 0-2 dage, efter at de er registreret på hospitalet.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.