Behandling med Adalimumab (Humira, Imraldi), Øjensygdomme
Gå direkte til
Behandling med Adalimumab (Humira, Imraldi), Øjensygdomme
Om behandlingen
Indsprøjtningen anvendes sædvanligvis sammen med anden immundæmpende medicin som f.eks. Methotrexat.
Du vil selv kunne foretage behandlingen efter oplæring i injektionsteknik.
Adalimumab gives ved opstart første gang på adelingen. Efterfølgende kan medicinen afhentes i regionens kølemedicinbokse efter aftale med Regionsapoteket Midtjylland. Afdelingen sørger for recept til apoteket.
Medicinen skal opbevares i køleskab og fragtes i køletaske. det må ikke udsættes for frost eller lys.
Medicinen kan dog opbevares uden køl i 14 dage, hvorefter den skal anvendes.
Du skal selv anskaffe og medbringe køletaske og køleelementer ved udlevering af medicinen.
Hvis du glemmer en dosis, skal den glemte dosis tages så hurtigt som muligt. Herefter fortsættes med næste dosis på den oprindeligt planlagte dag.
Sådan virker medicinen
Regnbuehindebetændelse er en immunsygdom. Det betyder at kroppens immunsystem er aktiveret, hvilket kan forårsage betændelsesreaktioner (inflammation) forskellige steder i kroppen.
Adalimumab er et antistof, der virker ved at blokere dele af immunsystemet - helt specifikt signalstoffet tumor nekrosis faktor alfa (TNF-alfa). Herved dæmpes sygdomsaktiviteten
Adalimumab helbreder ikke øjensygdommen uveitis, men medicinen kan holde sygdommen i ro og bremse udviklingen af skader i øjet.
Virkningen indtræder i løbet af få uger. Hvis der ikke er indtruffet en virkning efter 3-4 måneder standses behandlingen.
Vær opmærksom på
Der skal holdes pause med behandling i forbindelse med feber (over 38°) og/eller antibiotikakrævende infektioner.
Kontakt egen læge ved feber og tegn på infektion
Kvinder der er i behandling med Adalimumab skal ophøre med behandlingen under graviditet.
På grund af en øget risiko for infektion bør det overvejes at holde pause med medicinen før større operative indgreb.
Medbring liste over din medicin på udenlandsrejser
Videre forløb
Medicinen kan hæmme knoglemarvens dannelse af blodlegemer, samt give nyre- og leverpåvirkning. Derfor kræver behandlingen regelmæssig blodprøvekontrol hver 8.-12. uge for at imødegå eventuelle bivirkninger.
Blodprøver bestilles og kontrolleres af Øjensygdomme, men det er dit eget ansvar, at bestille tid til at få taget blodprøverne på et af regionens blodprøvesteder.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/859789
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.