For at se klart og tydeligt skal der dannes et skarpt billede på nethinden, der ligger på øjets bagvæg. Dette billede dannes ved, at lyset først brydes i hornhinden og derefter i øjets linse.
Hos en nærsynet er øjet for langt, og hos en langsynet er øjet for kort. Derfor vil det billede, der dannes på nethinden, være uskarpt. Ved bygningsfejl er krumningen på hornhinden skæv, hvilket betyder at dele af billedet er uskarpt.
Ved en laseroperation ændres faconen på hornhinden, så billedet nu dannes på nethinden, og derved ikke længere er uskarpt. Man skal dog ikke forvente helt at kunne undvære briller eller kontaktlinser efter operationen. Fx. giver operationen ikke en bedring af læsesynet.
Oftest opereres begge øjne samtidigt.
Forbered dig til operationen
Du skal købe de ordinerede øjendråber inden operationen. Recepten er lagt på apotekets server. Det betyder, at du kan hente øjendråberne på det apotek, du ønsker.
Du skal også købe plaster på rulle til øjenforbindingen.
Vi anbefaler at du køber almindelig smertestillende medicin: paracetamol og ibumetin, da du efter operationen kan få smerter i øjet.
Du må ikke selv køre bil hjem fra operationen, da dit syn vil være sløret efter operationen.
Medbring gerne solbriller til hjemturen, da du vil være mere følsom overfor lys.
Du må ikke bruge kontaktlinser 24 timer før operationen
Har du en infektion (fx. øjen-, hals-, blære-, hud- eller lungebetændelse), bedes du kontakte afdelingen inden operationsdagen - også selv om du ikke får antibiotika.
På operationsdagen
Tag bad og vask dig omkring øjet - undgå creme og makeup
Medmindre andet er aftalt med øjenlægen, skal du tage din vanlige medicin.
Dette gælder også blodfortyndende medicin som Hjertemagnyl, Marevan eller Marcoumar.
Om operationen
Operationen foretages i lokalbedøvelse med øjendråber. Det betyder at du ikke har ondt under operationen, men du vil kunne mærke at lægen rører ved øjet.
Under operationen ligger du på et leje, mens du ser op i laseren. Din opgave er at se (fiksere) på et lille lys, mens laseren arbejder.
For at du ikke kan blinke under operationen, sætter vi en øjenspærre i dit øje.
Synet vil under operationen opleves som meget sløret.
Operationen tager cirka 30 minutter
Laseren udskærer en linse i hornhindens indre, uden et bryde hornhindens overflade. Dette tager kun kort tid.
Kirurgen laver en lille åbning i nær hornhindens kant, og gennem denne åbning fjernes den udskårne linse.
Det er ikke nødvendigt at sy den lille åbning.
Selve laserbehandlingen foretages i hornhindens dybere lag. For at kunne dette skærer laseren først en lille overfladisk lap i din hornhinde. Denne lap svinges til side, hvorefter den egentlige laserbehandling foretages.
Efter laserbehandlingen lægges lappen lægges på plads igen.
Risici og bivirkninger
1-2% oplever varigt synsforringelse som ikke kan korrigeres med briller eller kontaktlinser.
Du kan efterfølgende opleve besvær med kontaktlinsebrug
Du kan opleve nattesynsgener i form af lysblænding og haloes
Efter operationen
For at forebygge betændelse i det opererede øje, skal du efter operationen dryppe øjet med følgende øjendråber:
Spersadex øjendråber mod betændelse i to uger:
4 gange dagligt i den første uge
2 gange dagligt i den følgende uge
Sådan drypper du øjet:
Det er vigtigt at vaske hænder, før du drypper øjet.
Hvis du er i behandling med andre øjendråber, skal du huske også at dryppe øjet med disse, med mindre du har fået andet at vide.
Paracetamol og Ibuprofen (håndkøbsmedicin) kan lindre smerterne. Tag gerne 1 g Paracetamol max. 4 gange dagligt og 400 mg Ibuprofen max. 3 gange dagligt i 4 dage. Vær dog opmærksom på, om du kan tåle Ibuprofen.
Selv om det er meget ubehageligt at have ondt, er det ikke farligt.
Du vil ofte opleve at
øjet løber i vand
Øjet er irriteret
stærkt lys er ubehageligt
I nogle dage kan det føles som om, der er grus i øjet.
Generne vil aftage i løbet af nogle dage efter operationen.
Når du kommer hjem
Efter operationen får du et plastikskjold for det opererede øje. Dette skal du have på, når du sover, så du ikke kommer til at røre ved øjet, mens du sover.
Efter 1 uge må du stoppe med at bruge skjoldet om natten.
De første 2-3 dage:
læsning
arbejde ved computer og lignende
De første 2 uger:
at gnide dig i øjet
brug af mascara og anden øjenmakeup
fysiske anstrengelser, tunge løft, samt hård træning
arbejde der foregår i støvede miljøer, eller er fysisk krævende den første uge
De første 4 uger:
svømmehal
badning i sø og hav
Du må gerne se fjernsyn og udføre lettere husarbejde
Efter operationen kan dine øjne have en større tendens til at blive tørre og følsomme. Dette kan afhjælpes af viskøse øjendråber, der er et håndkøbspræparat og kan købes på apoteket.
For at beskytte øjet kan du bruge solbriller, når du er udenfor og det blæser.
Videre forløb
Kom til kontrol i afdelingen dagen efter operationen
Du skal til kontrol hos din egen øjenlæge ca. en uge efter operationen.
Du skal selv bestille tid til denne kontrol.
Vi tilbyder opfølgende kontrolundersøgelse på Klinik for Øjensygdomme efter 3
måneder.
- køb billige briller (styrken på øjnene ændrer sig de første måneder)
- undlad at benytte kontaktlinser de første 3 måneder efter operationen
Kontakt
Øjensygdomme
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe på tlf. 7845 4648 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en optiker, kan du komme i kontakt med dem via sekretæren hverdage mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/765813
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.