Operation for bygningsfejl i transplanteret hornhinde (AK)
Gå direkte til
Operation for bygningsfejl i transplanteret hornhinde (AK)
Ved en arkuat keratotomi (AK) operation laves 2 små snit i den yderste del af din transplanterede hornhinde. Dette forårsager en faconændring af transplantatet og din bygningsfejl reduceres.
Forbered dig til operationen
Du skal købe de ordinerede øjendråber inden operationen. Recepten er lagt på apotekets server. Det betyder, at du kan hente øjendråberne på det apotek, du ønsker.
Du skal også købe plaster på rulle til øjenforbindingen.
Vi anbefaler at du køber almindelig smertestillende medicin (fx. paracetamol), da du efter operationen kan få lette smerter i øjet.
Du må ikke selv køre bil hjem fra operationen.
Medbring gerne solbriller, da øjnene bliver meget følsomme efter operationen.
Har du en infektion (fx. øjen-, hals-, blære-, hud- eller lungebetændelse), bedes du kontakte afdelingen inden operationsdagen - også selv om du ikke får antibiotika.
Det afhænger dog af dit erhverv, hvor længe du skal være sygemeldt.
På operationsdagen
Tag bad og vask dig omkring øjet - undgå creme og makeup
Medmindre andet er aftalt med øjenlægen, skal du tage din vanlige medicin.
Dette gælder også blodfortyndende medicin som Hjertemagnyl, Marevan eller Marcoumar.
Om operationen
Det betyder, at du er vågen under operationen. Du vil kunne mærke, at lægen rører ved dit øje, men det gør ikke ondt.
Ved en AK operation laves 2 små snit i den perifære del af din transplanterede hornhinde. Dette forårsager en faconændring af transplantatet hvorved din bygningsfejl reduceres.
Operationen tager cirka 15 minutter
Risici og bivirkninger
Synet kan permanent forringes efter operationen. Det sker for 2% af patienterne, at de ikke kan opnå samme synkvalitet som før operationen selv ved brug af briller eller kontaktlinser
Der kan i sjældne tilfælde opstå betændelse i hornhinden efter operationen. Dette kan normalt behandles med medicin.
Der kan i sjældne tilfælde gå hul på hornhinden under operationen. Dette vil gøre det nødvendigt at sætte nogle små tråde, men giver sjældent varige mén.
Der kan i sjældne tilfælde opstå afstødning af hornhinden efter operationen. Dette kan normalt behandles med medicin.
Efter operationen
I løbet af de første par dage efter operationen vil de overfladiske hornhindeceller atter vokse hen over snittene. Indtil dette er sket, vil der være let irritation i øjet.
Når du kommer hjem
For at forebygge betændelse i det opererede øje, skal du efter operationen dryppe øjet med følgende øjendråber:
Spersadex øjendråber mod betændelse i fire uger:
4 gange dagligt i de to første uger
2 gange dagligt i de to følgende uger
Sådan drypper du øjet:
Det er vigtigt at vaske hænder, før du drypper øjet.
Hvis du er i behandling med andre øjendråber, skal du huske også at dryppe øjet med disse, med mindre du har fået andet at vide.
Brug solbriller udenfor de første to dage
Efter operationen får du udleveret et plastikskjold. Dette skal du fiksere med plaster og have det på når du sover, så du ikke kommer til at røre ved øjet mens du sover.
Efter en uge må du stoppe med at bruge skjoldet om natten.
Brug ikke kontaktlinser de første 3 måneder
De første 2-3 dage bør du undgå
at læse
De første 2 uger bør du undgå
at gnide dig i øjet
brug af make-up
hård fysisk aktivitet
De første 4 uger bør du undgå
at tage karbade
at gå i svømmehal
at tage bad i hav eller sø
Du må gerne se fjernsyn og udføre lettere husarbejde
Videre forløb
Vi anbefaler kontrol hos egen øjenlæge efter 1 uge.
Vi tilbyder opfølgende kontrolundersøgelse på Klinik for Øjensygdomme efter 3
måneder.
Styrken på din øjne vil ændre sig de første måneder, vent derfor med at få briller tilpasset hos en optiker.
Det er svært præcist at forudsige resultatet af operationen, men der sker normalt en reduktion af bygningsfejlen.
Kontakt
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe på tlf. 7845 4637 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en sygeplejerske/optiker, kan du komme i kontakt med dem via sekretæren hverdage mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/765812
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.