Ved behandlingen fjernes uklarheder eller uregelmæssigheder i hornhindens overflade.
Forbered dig til operationen
Du skal købe de ordinerede øjendråber inden operationen. Recepten er lagt på apotekets server. Det betyder, at du kan hente øjendråberne på det apotek, du ønsker.
Vi anbefaler, at du køber almindelig smertestillende medicin, da du efter operationen kan få meget ondt i øjet.
Smertestillende kan være Paracetamol og Ibuprofen. Vær dog opmærksom på om du kan tåle Ibuprofen.
Køb også plaster på rulle (englehud) til at fastgøre plastøjenskjold.
Du må ikke selv køre bil hjem fra operationen.
Medbring gerne solbriller, da øjnene bliver meget følsomme efter operationen.
Hvis din medicin er ændret siden forundersøgelsen, bedes du få din privatpraktiserende læge til at opdatere det Fælles Medicinkort (FMK) samt medbringe den opdaterede medicinliste.
Har du en infektion (fx. øjen-, hals-, blære-, hud- eller lungebetændelse), bedes du kontakte afdelingen inden operationsdagen - også selv om du ikke får antibiotika.
På operationsdagen
Tag bad og vask dig omkring øjet - undgå creme og makeup
Vi anbefaler, at du allerede hjemmefra tager smertestillende medicin. Dette kan være:
1 g paracetamol (2 tabletter á 500 mg) og
400 mg ibuprofen (OBS om du kan tåle ibuprofen - læs indlægssedlen for information)
Medmindre andet er aftalt med øjenlægen, skal du tage din vanlige medicin.
Dette gælder også blodfortyndende medicin som Hjertemagnyl, Marevan eller Marcoumar.
Om operationen
Operationen foretages i lokalbedøvelse med øjendråber og der opleves normalt ikke smerter under operationen.
Ved operationen skærer en laser kortvarigt i øjet. For at du ikke kan blinke under operationen, sætter vi en øjenspærrer i dit øje.
Synet vil under operationen opleves som meget sløret.
Operationen tager ca. 15 minutter
Risici og bivirkninger
Mange patienter oplever at det er forskelligt hvor godt de ser den første måned efter behandlingen.
Du kan opleve nattesynsgener i form af lysblænding og haloes
1-2% oplever at de efter operationen har fået en varigt synsforringelse, som ikke kan korrigeres med briller eller kontaktlinser.
Ganske sjældent kan der opstå hornhindebetændelse eller udvikling af arvæv i hornhinden.
Disse komplikationer kan give anledning til et længere forløb efter operationen og i værste fald medføre et dårligere syn end før operationen.
Efter operationen
I løbet af ca. 3 dage vil din hornhindes overflade hele op. Indtil dette sker, vil du opleve at have meget ondt i dit øje.
Paracetamol og Ibuprofen (håndkøbsmedicin) kan lindre smerterne. Tag gerne 1 g Paracetamol max. 4 gange dagligt og 400 mg Ibuprofen max. 3 gange dagligt i 4 dage. Vær dog opmærksom på, om du kan tåle Ibuprofen.
Selv om det er meget ubehageligt at have disse smerter, er det ikke farligt.
Kontakt Øjensygdomme hvis der ikke er bedring efter 3 dage
Du vil ofte opleve at
dit syn er sløret
øjet løber i vand
kløe i øjet
stærkt lys er ubehageligt
Efter nogle dage kan det føles som om, der er grus i øjet.
Når du kommer hjem
For at forebygge betændelse i det opererede øje, skal du efter operationen dryppe øjet med følgende øjendråber:
Spersadex øjendråber mod betændelse i fire uger:
4 gange dagligt i de to første uger
2 gange dagligt i de to følgende uger
Sådan drypper du øjet:
Det er vigtigt at vaske hænder, før du drypper øjet.
Hvis du er i behandling med andre øjendråber, skal du huske også at dryppe øjet med disse, med mindre du har fået andet at vide.
Efter operationen får du et plastikskjold for det opererede øje. Dette skal du have på, når du sover, så du ikke kommer til at røre ved øjet, mens du sover.
Efter 1 uge må du stoppe med at bruge skjoldet om natten.
at læse de første 2-3 dage efter operationen
længerevarende brug af computer, tablet eller smartphones de første 2-3 dage efter operationen
at gnide dig i øjnene de første 2 uger efter operationen
at anvende make-up de første 2 uger efter operationen
at dyrke hård fysisk aktivitet i de første 2 uger efter operationen
at gå i svømmehal i de første 4 uger efter operationen
Se fjernsyn
Udføre lettere husarbejde
For at beskytte øjet kan du bruge solbriller, når du er udenfor og det blæser. Hvis det er vindstille, behøver du ikke at bruge solbrillerne.
Sygemelding vil oftest være 4-5 dage, afhængigt af erhverv
Videre forløb
Vi anbefaler, at du kommer til kontrol hos din egen øjenlæge ca. en uge efter operationen.
Du skal selv bestille tid til denne kontrol.
Operationen vil ofte ændre hornhindens facon. Dette vil betyde at dine briller eller kontaktlinser ikke nødvendigvis passer efter operationen.
Efter operationen vil der ofte gå noget tid før din hornhindens facon er stabil, og den ikke længere ændre facon.
Vi anbefaler derfor, at du venter mindst en måned med at få lavet nye briller eller kontaktlinser.
Kontakt
Øjensygdomme
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe på tlf. 7845 4648 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en optiker, kan du komme i kontakt med dem via sekretæren hverdage mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/785565
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.