Du har fået en samtykkeerklæring sammen med dit indkaldelsesbrev. 

Medbring den udfyldte samtykkeerklæring, når du kommer til forundersøgelse i Øjensygdomme. 

Du skal, sammen med din praktiserende læge, sikre dig, at dit elektroniske medicinkort (også kaldet Fælles Medicinkort - FMK) er i overensstemmelse med den medicin, du får. 

For at kunne undersøge dine øjne, drypper vi dem med pupiludvidende øjendråber. Det betyder, at dit syn vil være sløret nogle timer efter undersøgelsen.

Du må derfor IKKE selv køre bil de første 3-4 timer efter undersøgelsen.

Medmindre andet er aftalt, skal du tage din vanlige medicin.

Hvis du får blodfortyndende medicin som Hjertemagnyl, Marevan eller Marcoumar, skal du ikke holde pause, men tage det som du plejer.

Vi gør hvad vi kan for at undgå ventetid.

Da vi ikke på forhånd ved, hvor mange der har brug for behandling, vil din aftalte tid være vejledende, og der kan være ventetid.

Medbring derfor gerne noget at spise og drikke og evt. noget at fylde ventetiden ud med (eks. håndarbejde, noget at læse i eller lign.)

Dette er nødvendigt for at kunne undersøge øjets inderside bagtil. Dit syn vil være sløret i ca. 4 timer og du vil være mere lysfølsom, det kan derfor være en fordel at have solbriller med til hjemturen.

Bilkørsel frarådes i de timer pupillerne er udvidet.

For at vurdere, om du har CSCR, vil et team af læger og sygeplejersker fortage forskellige undersøgelser af dine øjne.

Din synsstyrke bliver målt, der spørges ind til hvilke symptomer du har oplevet, og hvad du tidligere har fejlet.

Der tages derefter scanninger og billeder af dine nethinder.

Det er forskelligt, hvor mange undersøgelser der er nødvendige, for at finde ud af hvad du fejler med dit øje.

Ved en kontrastundersøgelse sprøjtes et gult farvestof, fluorescein, ind i en blodåre i armen, hvorefter øjenbaggrunden (nethinden) fotograferes. 

Det gule farvestof kommer med blodbanen op til de små blodkar i nethinden, hvor der tages billeder af hvordan det fordeler sig.

Vi fjerner den plastikkanyle kontrastvæsken er givet i ½ time efter undersøgelsen er foretaget.

Ved kontrastundersøgelsen kan man ofte se, hvor væsken under nethinden kommer fra. Hvis denne utæthed ligger tilstrækkeligt langt væk fra det skarpe syn (makula), og hvis symptomerne har varet 3 måneder eller mere, kan der tilbydes laserbehandling med en såkaldt "varm" laser. 

Hvis der kan tilbydes behandling med denne type laser, kan behandlingen ofte gives i forlængelse af din undersøgelse. 

Hvis utætheden ligger for tæt på makula, kan der ikke behandles med "varm" laser, da dette vil give skader på synet.

Din urin vil være neongul af farvestoffet i ca. 1 døgn

I nogle tilfælde kan din hud og det hvide i øjnene også have et gult skær. Dette forsvinder når farvestoffet efter ca. et døgn er ude af kroppen igen.

Hvis du kommer i tanke om noget, du ikke fik svar på til undersøgelsen, kan du med fordel skrive det ned og tage det med, næste gang du skal til undersøgelse.

Behandlingen planlægges ud fra de undersøgelser, der er lavet. Hvis øjenlægen vurderer, det er muligt at behandle med "varm" laser, vil du blive tilbudt dette.

I nogle tilfælde kan der ikke tilbydes behandling, da der kun gives laserbehandling, hvis utætheden ligger i tilstrækkelig afstand fra makula. 

Hvis der ikke kan tilbydes behandling, vil lægen orientere dig om, hvorvidt du skal fortsætte kontrol af øjnene ved din egen øjenlæge, eller om du skal ses til en opfølgende kontrol i Øjensygdomme. 

CSCR er en forkortelse for Central Serøs Chorio Retinopati og kaldes også stressøje. 

Ved CSCR opstår en væskeansamling under nethinden. Væsken opstår grundet en udsivning af væske fra årehinden, der ligger bag nethinden.

Væsken er i nogle tilfælde placeret under makula, området der er ansvarlig for det skarpe syn, men kan også være placeret i andre områder af nethinden, hvor det giver færre symptomer. 

De fleste der rammes af CSCR, er i alderen 30-50 år, og dobbelt så mange mænd får CSCR end kvinder. 

Symptomer på CSCR kan være forskellige, og det kan være meget forskelligt, i hvor høj grad det generer synet. 

Symptomer kan være sløret syn eller forvrængninger hvor f.eks. lige linjer buer. Nogle oplever at alt i midten af synsfeltet bliver mindre, eller at farver bliver mere matte. 

Det er vigtigt ved ovenstående symptomer, at få øjnene undersøgt ved en øjenlæge, da symptomerne også kan skyldes andre, mere alvorlige øjensygdomme. 

I nogle tilfælde kan CSCR relateres til forhøjet stresshormon eller til behandling med binyrebarkhormon.

I mange tilfælde er årsagen ukendt. 

I de fleste tilfælde vil CSCR kun give anledning til ét tilfælde, hvor symptomerne forsvinder spontant, og hvor der efterfølgende ikke er skader på synet.

Ved nogle få er der vedvarende gener eller gentagne episoder. I disse tilfælde henviser den praktiserende øjenlæge til vurdering på Øjensygdomme.

Behandling for CSCR tilbydes først, når du har haft symptomer i mere end 3 måneder, da sygdommen i de fleste tilfælde heler op af sig selv i dette tidsrum.

Behandlingen overvejes først, når der er tegn til, at sygdommen ikke heler op af sig selv.

Øjenlægen påsætter en linse, der berører øjet. Igennem denne linse rettes laserlyset ind til det område af nethinden, hvor der er brug for det.

Når der behandles med laser, afgives en række kraftige lysglimt. De fleste behandlinger er overstået på få minutter. 

Nogle områder af nethinden er særligt følsomme, og derfor kan behandling i disse områder give lette smerter.

Efter laserbehandlingen kan du forlade afdelingen. 

Synslinjen er en gratis telefonrådgivning, der kan give støtte og vejledning til mennesker, der får en alvorlig synsnedsættelse eller er bange for at miste synet. Telefonrådgivningen er også åben for pårørende. Rådgiverne ved Synslinjen har alle selv været igennem et synstab.

Kontaktoplysninger:

Telefon 45 80 00 10

Synslinjens hjemmeside

Åbningstider

• Mandag kl. 9-13
• Onsdag kl. 13-17
• Torsdag kl. 17-21

NB! Der er lukket på helligdage.

CSCR er i nogle tilfælde relateret til forhøjet niveau af stresshormon i kroppen.

Vær opmærksom på, om dette gør sig gældende for dig.   

Binyrebarkhormon har i nogle tilfælde, som med kroppens eget stresshormon (kortison), været relateret til CSCR. Hvis du er i behandling med binyrebarkhormon, anbefales det, at du kontakter din læge, så denne kan vurdere, hvorvidt du kan undvære behandling med binyrebarkhormon.

Selv små doser, f.eks. inhalationsmedicin for astma, kan have betydning. 

Det er meget vigtigt, du ikke selv stopper behandlingen, uden dette er drøftet med en læge først.