Retinitis Pigmentosa (RP) rammer 1 ud af 4000, og er en samlet betegnelse for en gruppe af arvelige sygdomme i øjets nethinde.
Nethinden er en tynd hinde, der beklæder hele øjets bageste inderside og består af celler, der reagerer på lyspåvirkning. Det er disse celler, der er ansvarlige for at vi kan se.
Et af de første symptomer på RP kan være besvær med at orientere sig i mørke, hvorefter der kommer indsnævring af synsfeltet.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en behandling mod RP.