Undersøgelse for sygdom i øjets nethinde (kirurgisk nethinde klinik)
Gå direkte til
Undersøgelse for sygdom i øjets nethinde (kirurgisk nethinde klinik)
Du er blevet indkaldt til undersøgelse af sygdomme i øjets nethinde/glaslegeme med henblik på at vurdere, om du eventult skal opereres
Forbered dig til undersøgelsen
Du bør ikke anvende kontaktlinser 3 dage op til din undersøgelse. Resultatet af de målinger, du vil få foretaget på undersøgelsesdagen, bliver påvirket, hvis du bruger kontaktlinser.
Du skal, sammen med din praktiserende læge, sikre dig, at dit elektroniske medicinkort (også kaldet Fælles Medicinkort - FMK) er i overensstemmelse med den medicin, du får.
For at kunne undersøge dine øjne, drypper vi dem med pupiludvidende øjendråber. Det betyder, at dit syn vil være sløret nogle timer efter undersøgelsen.
Du må derfor IKKE selv køre bil de første 3-4 timer efter undersøgelsen.
Medbring dine briller til undersøgelsen - dog ikke læsebriller
Dine øjne vil være meget lysfølsomme grundet de pupiludvidende øjendråber. Det vil derfor være mest behageligt at have solbriller på efter endt undersøgelse.
På undersøgelsesdagen
Dette gælder også blodfortyndende medicin som Hjertemagnyl, Marevan eller Marcoumar.
Du skal påregne, at der er ventetid mellem de forskellige undersøgelser.
Medbring derfor gerne noget at spise og drikke og evt. noget at fylde ventetiden ud med (f.eks. håndarbejde, noget at læse i eller lign.).
Om undersøgelsen
Ved undersøgelsen laver vi forskellige undersøgelser af dine øjne. Dette er nødvendigt for at vurdere, hvad øjet fejler, og om der kan tilbydes behandling.
Dette er nødvendigt for at kunne undersøge øjets inderside bagtil. Dit syn vil være sløret i ca. 4 timer og du vil være mere lysfølsom, det kan derfor være en fordel at have solbriller med til hjemturen.
Bilkørsel frarådes i de timer pupillerne er udvidet.
Ved undersøgelsen bliver din synsstyrke målt. Du skal i den forbindelse medbringe dine briller til undersøgelsen (dette gælder ikke din læsebrille).
Du vil på afdelingen blive mødt af en sygeplejerske der vil foretage forskellige målinger af dine øjne. Det er forskelligt, hvor mange undersøgelser der er nødvendige, for at vurdere hvad du fejler.
Øjenlægen vurderer undersøgelsesresultaterne og du vil af sygeplejersken blive informeret om tilstanden samt evt. plan for eventuelle yderligere undersøgelse og behandling.
Risici og bivirkninger
Det er vigtigt at give afdelingen besked, hvis der opstår bivirkninger i forbindelse med øjendrypningen, da der i sjældne tilfælde kan opstå allergi for nogle af indholdsstofferne.
Så kan vi fremover undgå den type dråber, du ikke kan tåle.
Når du kommer hjem
Hvis du kommer i tanke om noget, du ikke fik svar på til undersøgelsen, kan du med fordel skrive det ned og tage det med, næste gang du skal til undersøgelse.
Kontakt
Telefon
Vil du ændre din tid eller har du brug for at tale med en sygeplejerske, kan du kontakte sekretæren på tlf. 7845 4632 mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/866131
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.