Du er blevet henvist til Øjensygdomme til behandling for efterstær. Du er derfor blevet indkaldt til undersøgelse og eventuel behandling.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal, sammen med din praktiserende læge, sikre dig, at dit elektroniske medicinkort (også kaldet Fælles Medicinkort - FMK) er i overensstemmelse med den medicin, du får.
For at kunne undersøge dine øjne, drypper vi dem med pupiludvidende øjendråber. Det betyder, at dit syn vil være sløret nogle timer efter undersøgelsen.
Du må derfor IKKE selv køre bil de første 3-4 timer efter undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Øjenlægen undersøger dine øjne for at vurdere om efterstæren kræver behandling.
Hvis undersøgelsen viser, at du har brug for behandling, vil behandlingen blive foretaget med det samme.
Da vi ikke ved, hvor mange af de henviste patienter, der har behov for behandling, kan der være ventetid til behandling på dagen.
Efterstær fjernes med laserstråler (YAG-laser). Laserstrålen former et hul i midten af den bagerste linsekapsel, hvor efterstæren er dannet.
Risici og bivirkninger
Risikoen ved laserbehandlingen er yderst beskeden. Ganske sjældent kan der optræde øjeninfektion, regnbuehindebetændelse, trykstigning, væskeansamling i nethinden eller nethindeløsning.
Når du kommer hjem
Da vi har udvidet dine pupiller med pupiludvidende øjendråber, vil dit syn være sløret, og du vil være mere lysfølsom i nogle timer efter behandlingen.
Hvis du har fået foretaget laserbehandlingen er det normalt at opleve små bevægelige uklarheder i synsfeltet i dage/uger efter. Disse er ufarlige og vil forsvinde af sig selv.
tiltagende smerter i øjet
bliver lysfølsom
øjet bliver tiltagende rødt
dit syn forværres
du får hovedpine, kvalme eller opkastning
du oplever kraftige lysglimt eller skyggefornemmelse
Du må bruge øjet som du plejer, og det er ikke nødvendigt at sætte en klap for øjet.
Den første dag efter behandling oplever de fleste, at det er rarest at holde øjet lidt i ro, og måske tage et hvil.
Der er ikke mange restriktioner forbundet med en laserbehandling for efterstær. Du må derfor udføre almindelige gøremål og let fysisk aktivitet.
I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at komme til efterkontrol her på Øjensygdomme eller hos egen øjenlæge.
Kontakt
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe på tlf. 7845 4624 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en sygeplejerske/optiker, kan du komme i kontakt med dem via sekretæren hverdage mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/866116
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.