Grøn stær (glaukom) er en tilstand, hvor det indre væsketryk i øjet overstiger det tryk, som synsnerven kan tåle. Derved går synsnerven ganske langsomt i stykker, og der opstår blinde områder i synsfeltet. Med tiden vil evnen til at se skarpt blive truet.
Der findes forskellige typer af laserbehandling for grøn stær afhængigt af, hvilket type grøn stær det drejer sig om.
Denne form for laserbehandling anvendes til lukkevinklet glaukom. Behandlingen tilrådes også som forebyggende behandling hos patienter med risiko for trykstigning i øjet grundet snævre pladsforhold i øjet, hvis man skønner, at de har risiko for at udvikle lukketvinklet glaukom.