Grøn stær hedder også Glaukom, og er en sygdom i øjet der beskadiger synsnerven.
Symptomerne på glaukom er blinde pletter i synsfeltet, indsnævring af synsfeltet og i de sværeste tilfælde blindhed.
Udvikling af glaukom skyldes ofte, at trykket i øjet er for højt; men andre faktorer såsom dårlig blodforsyning til synsnerven har også betydning for udvikling af sygdommen.
Synsskader opstået på grund af glaukom kan ikke helbredes; men man kan ved behandling stoppe eller bremse yderlig udvikling af sygdommen.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal, sammen med din praktiserende læge, sikre dig, at dit elektroniske medicinkort (også kaldet Fælles Medicinkort - FMK) er i overensstemmelse med den medicin, du får.
Hvis du bruger kontaktlinser kan du godt møde med disse på, men medbring også dine briller, da der kan blive brug for dem.
Vi kan ikke undersøge dine øjne, hvis du har kontaktlinser i. Derfor er det en fordel hvis du undlader at have kontaktlinser på når du kommer til undersøgelsen.
Du må gerne bruge kontaktlinserne når du er blevet undersøgt, og tager fra afdelingen.
For at kunne undersøge dine øjne, drypper vi dem med pupiludvidende øjendråber. Det betyder, at dit syn vil være sløret nogle timer efter undersøgelsen.
Du må derfor IKKE selv køre bil de første 3-4 timer efter undersøgelsen.
Solbrillerne kan være behagelige at have på, da lyset kan føles meget skarpt efter undersøgelsen. Dette skyldes at vi drypper dine øjne med pupiludvidende øjendråber.
På undersøgelsesdagen
Tag din vanlig medicin og dryp med dine vanlige øjedråber
Du skal forvente at der kan være ventetid mellem de forskellige undersøgelser.
Medbring gerne noget at læse i, samt evt. noget at spise og drikke.
Om undersøgelsen
Forvent at forundersøgelsen varer 3-4 timer
Dette er nødvendigt, for at vi kan vurdere hvilken behandling der kan tilbydes.
Vi spørger ind til dine symptomer og hvad du tidligere har fejlet, samt om du har væsentlige sygdomme i andre dele af kroppen.
Efter undersøgelsen vil du blive informeret om mulighederne for behandling, og der vil blive lagt en behandlingsplan.
Behandlingen kan nogle gange gives på undersøgelsesdagen
Mere information
Behandling af glaukom har til formål at sænke øjentrykket og dermed bedre blodcirkulationen i synsnerven.
I første omgang behandles med tryknedsættende øjendråber og eventuelt laserbehandling.
Der findes forskellige typer laserbehandling for glaukom afhængigt af, hvilket type glaukom det drejer sig om.
Hvis øjendråber og laserbehandling ikke kan sænke øjentrykket tilstrækkeligt, kan en operation komme på tale.
70-90% af de patienter, som gennemgår en operation for glaukom, vil kunne opnå tilstrækkelig kontrol af øjentrykket efter operationen, afhængigt af, om man har andre øjensygdomme end glaukom.
Desværre vil synet ikke blive bedre efter en operation.
Kontakt
Telefon
Vil du ændre din tid, kan du ringe på tlf. 7845 4636 mellem kl. 9-12.
Har du brug for at tale med en sygeplejerske, kan du komme i kontakt med dem via sekretæren hverdage mellem kl. 9-12.
Har brug for at henvende dig uden for dette tidsrum, kan du træffe en sekretær på 7845 4620 alle hverdage mellem kl. 8-15.
Har du akut behov for hjælp efter kl. 15 kontaktes afdelingen på 7845 4600.
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/801768
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.