Sygeplejersken gennemgår din medbragte medicin og medicinliste, og I gennemgår dine vaner omkring dit daglige medicin indtag. Derefter klargøres medicinen, som du herefter tager.
Så får du sat døgnblodtryksapparat på, og du bliver vist til rette i det rum, hvor du skal sidde i hvile de kommende timer.
Når der er gået 1 1/2 - 2 timer må du tage hjem. I enkelte tilfælde er du færdig med undersøgelsen tidligere.
Døgn blodtryksapparatet vil måle dit blodtryk med 30 minutters intervaller de første 2-3 timer og herefter med 1 times interval. Dette sker de næste 24 timer.
Du skal sidde og hvile, mens du er i Blodtryksklinikken, så det vil være en god ide at medbringe læsestof, computer, musik eller lignende.
Det er ikke tilladt at tale i telefon, men du må gerne bruge din telefon til andet en samtale hvis lyden er slået fra.
Det kan være en god ide at medbringe en madpakke og lidt at drikke.