Denne vejledning er tænkt som en orientering til dig, der overvejer at give en nyre til en af dine nære. Vejledningen udgør den første information og vil, hvis du ønsker det, blive fulgt op af en samtale hos os.
Vi foreslår, at du og dine pårørende i fred og ro læser vejledningen igennem, inden du eller I kommer til samtale. Det er vores erfaring, at det er meget vigtigt at inddrage de nærmeste pårørende, så de også er informeret om, hvad det indebærer at være nyredonor.