Hvis du skal behandles over en længere periode, er det nødvendigt at lægge et kateter, som ligger under huden. Når det ligger her, er risikoen for infektion mindre, det generer dig mindre og kan skjules af tøj.
Vær opmærksom på
Et permanent kateter - også kaldet tunnelleret kateter anlægges, når der er behov for en længerevarende dialysebehandling.
Katetret er et rør, der er lavet af silikone eller silikonelignende materiale.
Som hovedregel må du ikke få blodfortyndende medicin som f.eks. hjertemagnyl, kodimagnyl, Plavix eller Persantin, samt visse gigtmidler, en ugen inden du skal opereres.
Hvis du får blodfortyndende medicin, som f.eks. Marevan eller Marcoumar, skal du aftale med din læge, om det skal erstattes med en anden form for blodfortyndende medicin inden operationen.
Du skal altid aftale med din læge, om du skal holde pause med noget af din medicin, inden du skal opereres.
På operationsdagen
Da katetret lægges i lokalbedøvelse kan du spise, som du plejer.
Katetret lægges gennem et hul på den øverste del af brystkassen. Det er syet fast til huden - trådene fjernes efter ca. 6 uger når katetret er groet fast inde under huden.
På katetret sidder en lille muffe som forhindrer det i at glide ud.
Dette kateter kan blive liggende i lang tid - ofte op til flere år.
Efter operationen
For at undgå betændelse, skal der være forbinding eller plaster over det sted, hvor kateteret går igennem huden. Forbindingen skal være tør og sidde godt fast.
Forbindingen kan undværes, når kateteret er groet fast efter ca. 6 uger.
Når du kommer hjem
Det kan bløde fra det sted, hvor kateteret kommer igennem huden. Oplever du dette, skal du kontakte Dialyseklinikken eller Nyremedicinsk sengeafdeling.
Hvis du får smerte kan du tage almindelig smertestillende medicin - eks. Panodil 1gr højst 4 gange om dagen. Hvis smerterne bliver ved skal du kontakte os.
Ved brusebad dækkes kateteret til med plastik, så det ikke bliver vådt. Du må ikke gå i karbad eller bade i havet. Dette gælder så længe du har et permanent kateter.
Videre forløb
Katetret kan ligge i lang tid - op til flere år.
Hvis det skal fjernes, bliver det gjort i lokalbedøvelse ved, at der laves et lille snit i huden, hvor efter det fjernes. Der lægges et lille plaster op bagefter.
Kontakt
Nyremedicinsk Klinik
Telefon
7845 2455
Telefontid
Alle hverdage fra kl 7.30-14-30
Ved akut behov udover åbningstiden kan hovednummeret på Aarhus Universitetshospital benyttes: 7845 0000
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/868668
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.