I denne vejledning kan du læse om årsager og konsekvenser af diarré sygdom. Diarré kan ramme alle patientgrupper.
Symptomer
Hvornår har man diarre?
Du har diarre hvis der er tynde og vandige afføringer 3-4 gange i døgnet og hvis det bliver ved over 3 dage.
Årsag
Du kan få diarré, når du får antibiotika under indlæggelsen eller får antibiotika over længere tid derhjemme.
Diarré er en helt normal bivirkning til antibiotika.
Roskildesyge er en meget smitsom virus.
Sygdommen varer få dage og skal ikke behandles med antibiotika.
Man kan se, om du er smittet med Roskildesyge med en afføringsprøve.
Clostridia Difficile er en bakterie, der kan give alvorlig diarré, hvis man i forvejen er svækket, og man behandles med antibiotika over længere tid.
Man kan se, om man har bakterien ved hjælp af en afføringsprøve.
Infektionen skal behandles med antibiotika i tabletform.
Om forløbet
Diarré giver ofte kvalme, opkastninger, almen utilpashed og mavesmerter.
Din krop udskiller store mængder væske, når du har diarré og måske samtidig kaster op. Det kan give væskemangel.
Væskemangel kan i svære tilfælde give behov for at du bliver indlagt på sygehuset.
Om behandlingen
Stop smittespredning
Hænderne skal vaskes med vand og sæbe.
Bagefter skal hænderne sprittes.
Vask og sprit før og efter hvert måltid og hvert toiletbesøg.
Sørg for at dine pårørende vasker og spritter hænder hyppigt, hvis I har været i tæt kontakt.
Hvis diarré fx skyldes bakterien Clostridia Difficile, kan du blive behandlet med tabletter.
Du har behov for at drikke mere væske, når du har diarré.
Hvis du pga. din nyresygdom ikke må drikke store mængder væske, skal du rådføre dig med en læge om, hvor meget væske du bør drikke, når du har diarré.
Du er altid velkommen til at henvende dig til Nyresygdomme, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Se kontaktoplysninger nederst på siden.
Plejepersonalet vil ofte anvende forklæde og handsker, hvis de er i tæt kontakt med dig. Det gør de for at undgå, at andre indlagte patienter bliver smittet med diarré.
Du må kun benytte dit eget toilet, og personale henter mad til dig.
Pårørende
Som pårørende skal du:
Vaske og spritte dine hænder, når du henter mad og drikke til den indlagte patient.
Vaske og spritte hænder, inden du forlader patientens stue.
Du må ikke bruge patientens toilet.
Mere information
Kontakt
Nyresygdomme
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen.