Undersøgelsen giver oplysninger om den samlede nyrefunktion.
Fold ud
Forbered dig til undersøgelsen
Ring til os, hvis du bliver forhindret i at komme eller hvis den tid du har fået til undersøgelse ikke passer dig.
Du finder vores telefonnummer nederst på siden under Kontakt.
Du skal stoppe med at ryge og anvende nicotinplaster og nicotintyggegummi på undersøgelsesdagen.
Sørg for at drikke rigeligt med væske på undersøgelsesdagen, så får vi det bedste mål for din nyrefunktion
Hvis du er gravid, bedes du kontakte Nuklearmedicin og PET så snart du indkaldes til undersøgelse.
Du finder vores kontaktoplysninger i den grønne boks nederst på denne side.
Fold ud
På undersøgelsesdagen
Hele undersøgelsen varer ca. 5 timer fra du bliver kaldt ind af en bioanalytiker eller radiograf fra venteområdet og til du forlader afdelingen igen.
Du kan medbringe læsestof, musik eller lignende til ventetiden.
Du kan medbringe madpakke eller købe mad i Cafe Nord.
Du skal møde op i Nuklearmedicin og PET, J220.
For mere information se Find vej .
Vi anbefaler at du parkerer i P-hus P20.
Du finder det præcise mødetidspunkt i dit indkaldelsesbrev. Du får indkaldelsesbrevet i din e-boks eller i din postkasse.
Når du ankommer til Nuklearmedicin og PET, skal du skanne dit sundhedskort og tage plads i det venteområde du henvises til.
Hold øje med den elektroniske kaldetavle, det er der, vi kalder dit nummer, når undersøgelsesrummet er klar til dig. Hvis din undersøgelse er planlagt udenfor normal åbningstid, vil du blive hentet i venteområdet af en bioanalytiker eller radiograf.
Fold ud
Om undersøgelsen
Du kommer i en seng i vores forberedelsesrum, hvor du skal hvile i 30 minutter.
Du får det radioaktive sporstof i en blodåre i armen af en bioanalytiker.
Der er normalt ikke ubehag forbundet med injektion af det radioaktive sporstof.
Når du har ventet i 3 timer tager vi blodprøver i din arm.
Du skal undgå fysisk anstrengelse i ventetiden.
Det er vigtigt at du ikke får taget andre blodprøver eller lavet andre undersøgelser i ventetiden.
Du får taget i alt fire blodprøver i den følgende time.
Du skal være sengeliggende under hele undersøgelsen.
Du må gerne gå på toilet, samt spise og drikke.
Er du indlagt vil du blive kørt tilbage til sengeafdelingen i ventetiden.
Er du ikke indlagt eller kommer du fra et andet hospital, tilbringer du ventetiden i en seng på vores afdeling.
Hvis du skal have taget en ekstra blodprøve efter 24 timer laver vi en aftale med dig inden du forlader afdelingen.
Fold ud
Videre forløb
Vi sender resultatet af undersøgelsen til den afdeling, som har henvist dig til os.
Det er hos dem, du får svaret.
Fold ud
Mere information
Fold ud
Kontakt
Direkte link til denne side: www.auh.dk/737566
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.