Undersøgelsen foretages med et sporstof, der viser den normale knoglestruktur og herudover optages i amyloidoseaflejringer (f.eks. i hjertet).
Forbered dig til undersøgelsen
Ring til os, hvis du bliver forhindret i at komme eller hvis den tid du har fået til undersøgelse ikke passer dig.
Du finder vores telefonnummer nederst på siden under Kontakt.
Hvis du er gravid, bedes du kontakte Nuklearmedicin og PET så snart du indkaldes til undersøgelse.
Du finder vores kontaktoplysninger i den grønne boks nederst på denne side.
For en sikkerheds skyld anbefales det, at amning afbrydes i de første 4 timer efter undersøgelsen, og at den første portion mælk i denne periode kasseres.
På undersøgelsesdagen
Du kan med fordel lade dine smykker, øreringe og andre piercinger, ur mm. blive hjemme. Undgå også gerne BH med metalbøjle.
Dette er vigtigt, fordi metal kan give forstyrrelser på vores billeder.
Hele undersøgelsen varer ca. 5 timer fra du bliver kaldt ind af en bioanalytiker eller radiograf fra venteområdet og til du forlader afdelingen igen.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.