Ring til os, hvis du bliver forhindret i at komme eller hvis den tid du har fået til undersøgelse ikke passer dig.
Du finder vores telefonnummer nederst på siden under Kontakt.
24 timer før undersøgelsen skal du stoppe med at indtage koffein.
Du må ikke drikke/indtage:
Kaffe (heller ikke koffeinfri)
Te
Cola
Kakao
Energidrikke
Chokolade
Du må ikke ryge 24 timer før undersøgelsen.
Hvis du er gravid, bedes du kontakte Nuklearmedicin og PET så snart du indkaldes til undersøgelse.
Du finder vores kontaktoplysninger i den grønne boks nederst på denne side.
På undersøgelsesdagen
Hele undersøgelsen varer ca. 2½-3 timer fra du bliver kaldt ind af en bioanalytiker eller radiograf fra venteområdet og til du forlader afdelingen igen.
Du finder det præcise mødetidspunkt i dit indkaldelsesbrev. Du får indkaldelsesbrevet i din e-boks eller i din postkasse.
Når du ankommer til Nuklearmedicin og PET, skal du skanne dit sundhedskort og tage plads i det venteområde du henvises til.
Hold øje med den elektroniske kaldetavle, det er der, vi kalder dit nummer, når undersøgelsesrummet er klar til dig.
Hvis din undersøgelse er planlagt udenfor normal åbningstid, vil du blive hentet i venteområdet af en bioanalytiker eller radiograf.
Om undersøgelsen
Du ligger på ryggen på et leje i skanneren i 90-130 minutter. Tiden i skanneren afhænger af, hvor mange skanninger der er brug for. Du får lavet i alt 6-12 skanninger.
Vi kan hele tiden både se og høre dig i skanneren.
Foto: Tonny Foghmar
Du får det radioaktive sporstof i en blodåre i armen samtidig med, at vi starter skanningen.
Der er normalt ikke ubehag forbundet med injektion af det radioaktive sporstof.
Imens du skannes skal du udføre opgaver afhængig af, hvilket område i din hjerne, der skal undersøges. Det kan f.eks være at bevæge fingrene, tale, lytte mm. Dette fortæller vi dig om inden du kommer i skanneren.
Det er meget vigtigt, at du ligger helt stille med dit hoved imens vi skanner dig, fordi bevægelse kan forringe billederne.
Den stråledosis du får ved denne undersøgelse svarer til, hvad du modtager i naturen i løbet af 1½ år.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.