Det er vigtigt, at du holder pause med behandling med somatostatinanaloger (Sandostatin LAR/Ipstyl autogel) 6 uger før behandlingen. Der kan gives hurtigtvirkende sandostatin op til 3 døgn før behandlingen.
Hvis du får interferon, skal dette stoppes 3 dage (Intron A) eller 7 dage (PegIntron) før behandlingen.

Neuroendokrine celler har næsten altid somatostatinreceptorer på celleoverfladen. Receptorer er cellernes ”sanseorganer” og tilføjes et hormon til en receptor, så giver hormonet sine informationer videre til cellen ved hjælp af disse receptorer. Dette kan påvises ved en såkaldt Ga-68-DOTATOC-PET/CT-skanning. Her man kan påvise, om tumorcellerne lyser op ved hjælp af det sporstof man får sprøjtet ind under skanningen, og herved kan det afgøres om kræftcellerne er modtagelige for behandlingen.

Det er muligt at fremstille et behandlingsstof, hvor en radioaktiv isotop (Lutetium-177) ved hjælp af et bindestof kaldet DOTA er bundet til et proteinlignende stof, peptid. Den radioaktive isotop udsender betastråling. Når Lutetium-177-DOTA-peptid binder sig til receptoren på tumorcellen udsender Lutetium-isotopen betastråling lokalt på tumorcellerne, hvorved tumorcellerne ødelægges.

Lutetium-177-DOTA-peptid skal sprøjtes ind i en blodåre via et venflon, der er lagt i en blodåre i albuen.

En behandling varer ca. 2-3 dage. I sjældne tilfælde kan indlæggelsen vare længere.

Der gives som regel 4 behandlinger i alt med ca. 6-16 ugers mellemrum. Der vil være mange uger mellem behandlingerne, hvis din nyrefunktion og/eller knoglemarvsfunktion er nedsat.

Før man starter behandlingen vil du snakke med den læge fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, som er ansvarlig for behandlingen, samt en læge fra Nuklearmedicin og PET, der udfører selve behandlingen.

Under selve behandlingen skal du være indlagt på Kræftafdelingen, Sengeafsnit 2 i et døgn, da det er her, at man har de specielle isolationsstuer til strålebehandling.

Om morgenen på behandlingsdagen bliver der lagt venflon i blodårer i begge albuebøjninger til den nyrebeskyttende medicin (Arginin/lysin) og til saltvand. Du får medicin mod utilpashed, kvalme og smerter, og herefter startes infusion med Arginin/lysin.

Efter ca. ½-1 times Arginin/lysin- og væskeinfusion, der foregår på Kræftafdelingen, Sengeafsnit 2, sprøjtes behandlingsstoffet, ca. 30 ml Lutetium-177-DOTA-peptid, ind i blodet over 5-15 minutter.

Du skal forblive på isolationsstuen det første døgn. Herefter overflyttes du til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, hvorfra du udskrives efter 1-2 dage.
Mens du er på isolationsstuen må du ikke få besøg af dine pårørende, og personalet vil kun opholde sig kortvarigt på stuen. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at klare dig selv.

Efter 1 døgn måles den strålemængde du afgiver inden du kan flyttes tilbage til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. Kun i meget sjældne tilfælde skal man forblive på isolationsstuen.

Risikoen for bivirkninger ved denne bestråling er lille. Strålerne fra det radioaktive stof rammer især tumorceller og kun i ringe omfang det omgivende raske væv.

Ved injektionen af Lutetium-177-DOTA-peptid kan der kortvarigt komme ubehag med kvalme, opkastning og smerter. Dette kan helt eller delvist forhindres med kvalmestillende medicin.

Lutetium-177-DOTA-peptid optages delvist af nyrerne. Nyrerne beskyttes ved hjælp af en infusion med en væske, der hedder Arginin/lysin-blanding. Du skal have 2-3 liter i alt, som gives kontinuerligt før, under og efter behandlingen. Desuden skal du sørge for at drikke rigeligt de første 2 døgn af behandlingen.

Der er dog fortsat en lille risiko for, at der kan komme en påvirkning af nyrefunktionen, som hos meget få patienter kan ende med behov for dialyse. Dette gælder især, hvis nyrefunktionen er påvirket forud for behandlingen. Dette er baggrunden for, at der skal foretages nyrefunktionsbestemmelse før og efter behandlingen.

På grund af den radioaktive bestråling kan der også komme påvirkning af knoglemarven. Dette kan påvirke de røde blodlegemer og give anledning til blodmangel og træthed. Hvis de hvide blodlegemer bliver påvirket, er der en øget risiko for betændelse forårsaget af bakterier, og du skal derfor kontakte sygehuset, hvis du får feber over 39 grader. Du skal ringe til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital, telefonnr. 7845 3861 i dagtiden mellem 8.30-14.30, aften og nat samt weekender viderestilles ovenstående telefonnr. til en sygeplejerske, som i samråd med en læge vil tage stilling til videre plan.

Endeligt kan der ses påvirkning af blodpladerne med øget blødningstendens. Påvirkning af knoglemarven er langt oftest kortvarig og forbigående og ses hos op til 30 % af patienterne, men kræver oftest ingen behandling.

Der kan også opleves udtalt træthed, kvalme, diarré og mavesmerter i 1-2 uger efter behandlingerne, og der kan også forekomme hovedpine, muskelsmerter og let til moderat hårtab.

Behandling med Lutetium-177-DOTA-peptid foregår på Kræftafdelingen, da denne afdeling har specielle isolationsstuer til strålebehandling.
Du skal forblive på isolationsstuen i ca. et døgn. Herefter overflyttes du til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, hvorfra du udskrives efter få dage.
Mens du er på isolationsstuen må du ikke få besøg af dine pårørende, og personalet vil kun opholde sig kortvarigt på stuen.
Efter det 1. døgn måles den strålemængde du afgiver, og du kan som hovedregel flyttes tilbage til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. Kun i få tilfælde skal man være længere tid på isolationsstuen.

Lutetium-177-DOTA-peptid udsender to typer af stråling. Den kortrækkende og kraftige betastråling bruges i selve behandlingen af tumorerne. Den langtrækkende og mindre kraftige gammastråling giver mulighed for at måle, hvor meget du stråler (en såkaldt stråledosishastighed), og for at skanne med et gammakamera og se at behandlingsstoffet sidder, hvor det skal.
Efter ca. 1. døgn foretages en sådan skanning i Nuklearmedicin og PET på Palle Juul-Jensens Boulevard 165, hvor vi ser, at behandlingsstoffet sidder i tumorerne.

Lutetium-177-DOTA-peptid indsprøjtes i blodet, og når Lutetium-177-DOTA-peptid binder sig til tumorcellerne udsender Lutetium-isotopen betastråling lokalt på tumoren, hvorved tumorcellerne ødelægges.
Risikoen for strålebivirkninger ved denne behandling er lille. De fleste patienter lægger således ikke mærke til noget, da strålerne fra det radioaktive stof Lutetium-177-DOTA-peptid især rammer tumorceller, og kun i meget ringe omfang det omgivende væv.

En stor del af radioaktiviteten udskilles med urinen, og det er derfor en god ide at drikke rigeligt for at fremme udskillelsen.

Du skal også være opmærksom på at undgå forurening med radioaktivitet fra biologiske væsker, her især urin, blod og spyt. Du skal derfor være påpasselig med toilethygiejnen og have hospitalstøj på.
Efter 1. døgn skal det anvendte hospitalstøj udskiftes. Det snavsede tøj håndteres med handsker.
Fodtøj anvendt på stuen opbevares forsvarligt i 14 dage i en pose eller maskinvaskes.

Mobiltelefon må anvendes i plastpose.

Personalet skal anvende skoovertræk.

Efter din isolation er overstået, skal du også være påpasselig med toilethygiejnen, undgå at dele bestik med andre, og begrænse direkte kontakt i form af kys og sex den første uge efter hver behandling.

Hvis du har spørgsmål, der vedrører de strålehygiejniske forholdsregler ved Lutetium-177-DOTA-peptid-behandlingen, er du velkommen til at kontakte Nuklearmedicin og PET på telefonnr. 7845 6260.

Efter din isolation er overstået skal du være påpasselig med toilethygiejnen, undgå at dele bestik med andre og begræns direkte kontakt i form af kys og sex den første uge efter hver behandling.

For at sikre, at behandlingsstoffet sidder i tumorcellerne som forventeligt, bliver du skannet i Nuklearmedicin og PET 1. døgn, 4. døgn og 7. døgn efter den 1. behandling med Lu-177- DOTA-peptid. Skanningerne på 4. og 7. døgn foregår ambulant.
Ved de efterfølgende behandlinger er der normalt kun én skanning 1 døgn efter behandlingen.

Efter hver behandling skal der via egen læge eller lokalt sygehus tages blodprøver hver 2. uge for at kontrollere nyrefunktion og knoglemarv.

Kontrol af sygdommen ved hjælp af specielle blodprøver for tumormarkører og hormoner tages i forbindelse med hver enkelt Lu-177-DOTA-peptid-behandling, dvs. ca. hver 8. uge.

Halvvejs gennem behandlingerne vil der være indlagt en kontrol-CT-skanning.

En CT-skanning foretages 3 måneder efter alle 4 behandlinger er afsluttet

6 og 12 måneder efter den sidste behandling laves ny status med Ga-68-DOTATOC-PET/CTskanning i Nuklearmedicin og PET på Palle Juul-Jensens Boulevard 165.

Efter den sidste behandling overgår man til ambulant kontrolprogram med blodprøver samt CT-skanning ca. hver 3. måned.

Vedrørende injektionsbehandling mellem behandlingerne holdes sædvanligvis pause med Interferon. Sandostatin/Iptyl kan anvendes, men seneste indsprøjtning med en somatostatinanalog er 6 uger før behandlingen. Behandling aftales med den ansvarlige læge fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme.

Neuroendokrine tumorer stammer fra specielle neuroendokrine celler i kroppen. Disse celler er fordelt i slimhinderne, hovedsageligt i mave-tarm-kanalen, i lungerne og i bugspytkirtlen.
Cellernes opgave er at producere forskellige hormoner.
Hos nogle personer udvikler disse celler sig til kræftceller, der kan vokse lokalt, men også give anledning til spredning (metastaser) andre steder i kroppen, typisk til leveren, og mere sjældent til lunger eller knogler.

Neuroendokrine tumorceller producerer ofte for mange hormoner. Det høje hormonniveau kan medføre symptomer i form af ”karcinoidt syndrom”, en tilstand hvor patienter har tendens til ”flushing” (anfaldsvis rødme og varme af huden i ansigt og på brystet) samt diarre. Der kan også være vejrtrækningsbesvær (astma) eller tendens til hævede ben ved påvirkning af hjertet.

Studieresultater viser, at der generelt opleves en rigtig god symptomatisk effekt af behandlingen, og 65 % af patienterne oplever en forbedret livskvalitet.

Der ses en reduktion i tumorstørrelse på mere end 50 % hos 25 % af patienterne.

Der opnås tumorstabilitet hos ca. 60 % og en fortsat tumorvækst hos ca. 15 % af patienterne.

Hos næsten alle patienter med symptomer på ”karcinoidt syndrom” ses en bedring af symptomer.