Behandling af kræftsygdom fra blærehalskirtlen med Lutetium-177-PSMA
Gå direkte til
Behandling af kræftsygdom fra blærehalskirtlen med Lutetium-177-PSMA
Du har spredning af din kræftsygdom fra blærehalskirtlen, og vi har vurderet, at den bedste behandling heraf er radionukleid behandling med Lutetium-177-PSMA.
Prostata-specifik membran antigen er et protein lokaliseret på cellemembranen og forkortes PSMA. Denne type af proteiner er som oftest tilstede i et meget stort antal på denne type kræftceller (ca. 80% af tilfældene).
Udbredningen kan bestemmes vha. en såkaldt PET-skanning, hvor der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre, der bindes til kræftcellerne. Hvis der er tilstrækkelig med binding på denne PET-skanning, vil det betyde, at et radioaktivt behandlingsstof vil binde sig til samme sted og derved blive optaget i kræftcellen.
Risikoen for bivirkninger ved denne type bestråling er lille. Strålerne fra det radioaktive stof rammer især tumorceller og kun i ringe omfang det omgivende raske væv, fordi strålelængden er kortrækkende.
Injektionen af Lutetium-177-PSMA er vanligvis ikke forbundet med ubehag, men kan provokere forbigående kvalme og ubehag hos ca. halvdelen af patienterne. Dette kan helt eller delvist forhindres med kvalmestillende medicin.
Lutetium-177-PSMA udskilles via nyrerne. Nyrerne beskyttes ved hjælp af et drop med saltvand, der øger udskillelseshastigheden af den del af stoffet, der ikke binder sig til kræftcellerne. Desuden skal du sørge for at drikke rigeligt det første døgn af behandlingen. Der er dog fortsat en lille risiko for, at der kan komme en påvirkning af nyrefunktionen
På grund af den radioaktive bestråling kan der også komme påvirkning af knoglemarven. Dette kan påvirke de røde blodlegemer og give anledning til blodmangel og træthed. Hvis de hvide blodlegemer bliver påvirket, er der en øget risiko for betændelse forårsaget af bakterier, og du skal derfor kontakte sygehuset, hvis du får feber over 38,5 grader. Du skal ringe til Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, telefonnr. 7845 4932. Herefter vil en sygeplejerske i samråd med en læge vil tage stilling til videre plan.
Endeligt kan der ses påvirkning af blodpladerne med øget blødningstendens. Påvirkning af knoglemarven er langt oftest kortvarig og forbigående og kræver derfor oftest ingen behandling. Dette ses hos op til 30 % af patienterne.
Behandlingsstoffet binder sig naturligt til spytkirtlerne, hvorfor der kan tilkomme en let grad af mundtørhed i forbindelse med behandlingen hos de fleste patienter. Af og til kan mundtørheden vedvare, da ofte i lettere grad. Dette kan give øget risiko for caries (huller i tænderne). Vi vil derfor anbefale tandlægebesøg, som evt. kan kombineres med planlagt tandeftersyn. Ved vedvarende mundtørhed anbefales yderligere kontroller.
Forbered dig til behandlingen
Det er vigtigt, at du fortsætter med din antihormonbehandling som vanligt.
Det er muligt at fremstille et behandlingsstof, hvor en radioaktiv isotop (Lutetium-177) kan bindes til PSMA, hvorved stoffet bliver optaget i kræftcellen. Den radioaktive isotop (Lutetium177) udsender betastråling, som er en kortrækkende (under 1 mm) celledræbende stråling med høj energi. Undersøgelser har vist, at behandlingsstoffet ophobes i kræftcellerne over længere tid og dermed forstærker behandlingens effekt ved at gøre skade på kræftcellernes DNA.
Lutetium-177-PSMA skal sprøjtes ind i en blodåre via en kort, tynd plastik-slange (venflon), der er lagt i en blodåre ved albuebøjningen. Dette foregår typisk over 5-10 minutter efter du har fået saltvand ind i et drop.
Om behandlingen
En behandling varer ca. 1 dag under indlæggelse på en speciel isolationsstue på Kræftafdelingen, som er beregnet til behandling med radioaktive lægemidler. I enkelte tilfælde kan indlæggelsen vare længere.
Der gives som regel 4-6 behandlinger i alt med ca. 5-7 ugers mellemrum.
Før vi starter behandlingen skal du snakke med den læge fra Kræftafdelingen, som er ansvarlig for behandlingen, samt den læge fra Nuklearmedicin og PET, der udfører selve behandlingen.
Om morgenen på behandlingsdagen bliver der lagt en venflon i en blodåre ved den ene albuebøjning til saltvand og indgift af selve behandlingsstoffet. Du får medicin mod kvalme og evt. også mod utilpashed og smerter.
Du skal forblive på isolationsstuen det første døgn. Mens du er på isolationsstuen må du ikke få besøg af dine pårørende, og personalet vil kun opholde sig kortvarigt på stuen. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at klare dig selv.
Efter 1 døgn måles den strålemængde du afgiver inden du sendes til skanning på Nuklearmedicin og PET. Kun i få tilfælde skal man forblive på isolationsstuen.
Efter din isolation er overstået skal du være påpasselig med toilethygiejnen, undgå at dele bestik med andre og begrænse direkte kontakt i form af kys og sex den første uge efter hver behandling.
Som led i din behandling vil vi gerne stille dig nogle generelle helbredsspørgsmål undervejs i behandlingsforløbet. Det foregår elektronisk med et spørgeskema, som vi sender til din e-mail første gang på den 1. behandlingsdag. Herefter sender vi spørgeskema igen inden hver behandling og imellem behandlingerne, samt efter afsluttet behandlingsforløb. Den behandlende læge vil snakke med dig om det ved din 1. behandling.
Efter hver behandling skal der på lokalt sygehus tages blodprøver hver 3. uge for at kontrollere nyre- og leverfunktion samt knoglemarv.
Efter 2 behandlinger og evt. også efter 4 behandlinger vil der være indlagt en PSMA-PETskanning kombineret med en diagnostisk CT.
Derudover vil der også blive foretaget en PET-skanning kombineret med en diagnostisk CT ca. 2. uger efter alle behandlinger er overstået.
For at sikre, at behandlingsstoffet sidder på kræftcellerne som forventet, bliver du skannet i Nuklearmedicin og PET 1. døgn efter alle behandlinger.
Studieresultater viser, at der generelt er god effekt på PSA. Endvidere har tidligere studier vist smertelindring og en forbedret livskvalitet hos ca. 50% af de behandlede patienter.
Der mangler fortsat tilbundsgående studier, der undersøger effekten på smerter, livskvalitet og overlevelse som følge af behandlingen. Disse studier er pågående og forventes at blive offentliggjort indenfor få år.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.