Afsnittet modtager patienter med neurologiske sygdomme til rehabilitering. Formålet med indlæggelsen er:
At du gennem rehabilitering kan genvinde færdigheder
At du gennem rehabilitering lærer at leve med følgerne af din hjerneskade
Dit forløb hos os
Det er afdelingens fysio- og ergoterapeuter, talepædagoger, plejepersonale og læger, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af din rehabilitering.
Rehabiliteringen foregår via alle dagligdagsaktiviteter fra morgen til aften. Alt betragtes som træning også aktiviteter som det at tage tøj på og børste tænder.
Én af de første hverdage du er indlagt afholdes en forventningssamtale med deltagelse af læge, plejepersonale og fysioterapeut /ergoterapeut.
Her afstemmes de gensidige forventninger til træning og om der efter udskrivelsen er behov for regional genoptræning på andre hospitaler, kommunal genoptræning eller udskrivelse til eget hjem med en genoptræningsplan.
Forventningssamtalen vil ikke være relevant, hvis der allerede ligger en plan for træning og udskrivelse.
I dit rehabiliteringsforløb kan du have et øget behov for hvile i løbet af dagen og vi opfordrer derfor til ro i afsnittet mellem kl. 12.00 – 14.00.
De fysiske rammer
Du vil være indlagt på en enesengsstue med adgang til eget toilet og bad
Mad og drikke
Buffetten betjenes af personalet.
Der er mulighed for mellemåltider og drikkevarer
Telefon og internet
Vejledning for opsætning
På din mobil, tablet, bærbare - gå ind under indstillinger
Vælg netværket ”RegionMIDT-Gaest”
Gå til siden rm.dk
Log ind med enten CPR, MitID eller SMS
Se retningslinjer for brug af trådløst net på www.wifi.rm.dk
Hygiejne
Det er meget vigtigt at overholde en god håndhygiejne for at undgå spredning af bakterier på hospitalet.
For at minimere risiko for infektion og smitte, opfordrer vi alle patienter og pårørende til at vaske hænder og benytte håndspritten, som hænger ved alle toiletter og stuer.
Vær også opmærksom på at bruge håndsprit, hvis du tager service eller drikkevarer fra vognen.
Pårørende
På alle stuerne er der mulighed for, at en af dine pårørende kan overnatte. Den pårørende skal kunne klare sig selv og selv sørge for at rede sin seng samt tage sengelinned af ved endt ophold. Sengelinned og håndklæder udleveres. Sovebriksen skal være slået op kl. 7.30 af hensyn til de aktiviteter, der skal foregå på stuen.
Dine pårørende har mulighed for at spise på hospitalet
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.