Hop til hovedindhold

Lumbalpunktur er en undersøgelse, hvor der via en tynd kanyle udtages 5-15 ml af den rygmarvsvæske, der omgiver hjernen og rygmarven.

Rygmarvsvæsken undersøges og kan give oplysninger om eventuel neurologisk sygdom og mulighed for behandling.

                        


Forbered dig til undersøgelsen


På undersøgelsesdagen

Du skal tage din vanlige medicin

Vi gennemgår proceduren for undersøgelsen med dig

Vi undersøger eventuelt din øjenbaggrund ved at kigge ind i øjet


Om undersøgelsen

Vi undersøger din rygsøjle og afmærker, hvor nålen skal placeres

Huden renses med sprit og der lægges lokalbedøvelse under huden

Kanylen føres ind mellem to lændehvirvler. Det kan blive nødvendigt at prikke flere gange

Enkelte mærker et kort ubehag ned i det ene ben eller balle. Dette er ufarligt

Gennem kanylen drypper spinalvæske langsomt ud og opsamles i prøveglas

Kanylen fjernes og et lille plaster sættes over indstiksstedet

Når undersøgelsen er afsluttet, skal du til blodprøvetagning


Efter undersøgelsen

Tag den med ro resten af dagen

Det er vigtigt at drikke 2 til 3 liter i døgnet. Gerne koffeinholdige drikke som kaffe og cola

Undgå karbad, svømmehal og havvand så længe plastret er på


Når du kommer hjem

Du kan fjerne plastret efter 24 timer


Videre forløb


Kontakt

Kontakt

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne på telefon 7845 4288 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00.