Lumbalpunktur er en undersøgelse, hvor der via en tynd kanyle udtages 5-15 ml af den rygmarvsvæske, der omgiver hjernen og rygmarven.
Rygmarvsvæsken undersøges og kan give oplysninger om eventuel neurologisk sygdom og mulighed for behandling.
Forbered dig til undersøgelsen
Det kan dreje sig om følgende præparater: Marevan, Marcoumar, Pradaxa /Dabigatran, Plavix/Clopidogrel/cloriocard, Xarelto/Rivaroxaban, Eliquis/Apixaban.
På undersøgelsesdagen
Du skal tage din vanlige medicin
Vi gennemgår proceduren for undersøgelsen med dig
Vi undersøger eventuelt din øjenbaggrund ved at kigge ind i øjet
Om undersøgelsen
Du skal sidde på sengekanten med krummet ryg. Undersøgelsen kan også laves liggende på siden med knæene trukket op mod hagen (Figur 1 og 2)
Figur 1
Figur 2:
Vi undersøger din rygsøjle og afmærker, hvor nålen skal placeres
Huden renses med sprit og der lægges lokalbedøvelse under huden
Kanylen føres ind mellem to lændehvirvler. Det kan blive nødvendigt at prikke flere gange
Enkelte mærker et kort ubehag ned i det ene ben eller balle. Dette er ufarligt
Gennem kanylen drypper spinalvæske langsomt ud og opsamles i prøveglas
Kanylen fjernes og et lille plaster sættes over indstiksstedet
Når undersøgelsen er afsluttet, skal du til blodprøvetagning
Efter undersøgelsen
Tag den med ro resten af dagen
Det er vigtigt at drikke 2 til 3 liter i døgnet. Gerne koffeinholdige drikke som kaffe og cola
Undgå karbad, svømmehal og havvand så længe plastret er på
Når du kommer hjem
Du kan fjerne plastret efter 24 timer
Hos enkelte kan der opstå hovedpine – en hovedpine som forsvinder, når du ligger fladt. Hovedpinen er ikke farlig.
Hvis du får hovedpine anbefaler vi:
Fladt sengeleje i mindst 24 timer
Korte toiletbesøg
Spis og drik liggende på siden. Du bør drikke mindst 2-3 liter væske i døgnet.
Fortsætter hovedpinen i mere end nogle døgn kan du kontakte afdelingen jf. dit kontaktkort.
Der kan forekomme ømhed omkring indstiksstedet og rygmuskulaturen efterfølgende. Det er normalt og ikke farligt. Hvis du har behov, kan du tage smertestillende håndkøbsmedicin fx. pamol.
Du skal kontakte Neurologisk Klinik, egen læge eller vagtlæge, hvis der omkring indstiksstedet kommer rødme, hævelse, varme eller smerter.
Videre forløb
Spinalvæsken sendes til forskellige undersøgelser. Nogle spinalvæskeanalyser har vi svar på efter få timer. Er dette svar unormalt, vil du blive kontaktet.
De resterende spinalvæskeanalyser har vi først svar på efter 2-4 uger. Du vil modtage svaret pr. brev/ pr telefon eller du vil blive indkaldt til samtale i Neurologisk Klinik.
Kontakt
Kontakt
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne på telefon 7845 4288 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/863219
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.