Methylphenidat er et lægemiddel, der bruges i behandlingen af dagtræthed ved narkolepsi og idiopatisk hypersomni. Methylphenidat bruges også i behandlingen af ADHD.
Forbered dig til behandlingen
Medbring en opdateret medicinliste til undersøgelsen
Inden du starter på behandlingen kontrollerer vi dit blodtryk og undersøger dig med et EKG (Elektrokardiogram)
Om behandlingen
Dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for Methylphenidat og det er derfor nødvendigt at titrere individuelt.
Du starter med en mindre dosis (5 mg x 2-3 dagligt) og ved behov øges dosis hver uge med 10-20 mg dagligt til optimal effekt.
Vedligeholdelsesdosis hos de fleste vil erfaringsmæssigt være 10-60 mg daglig, fordelt på 2-3 doser.
Samlet daglig dosis over 60 mg anbefales ikke.
Methylphenidat kan give søvnforstyrrelser - tag derfor medicinen mindst 6 timer før sengetid
Sådan virker medicinen
Methylphenidat øger graden af vågenhed og nedsætter i en vis grad risiko for kataplektisk anfald med tab af muskelstyrke og muskelkontrol
Risici og bivirkninger
Under graviditet og amning
Ved psykisk sygdom som mani, psykose eller ikke velbehandlet bipolar affektiv sindslidelse
Ved eksisterende eller tidligere svær depression
Ved selvmordstanker
ved spisevægring
ved hjertekarsygdomme
Ved forhøjet stofskifte (hypertyroidisme)
Ved svulst i binyremarven (fæokromocytom)
Ved grøn stær (glaukom)
Forsigtighed tilrådes for nedenstående (tal med din læge)
Hvis du har risikofaktorer for blodprop eller blødning i hjernen, herunder ubehandlet forhøjet blodtryk
Tidligere hjertekarsygdom eller familiær disponering herfor
Tidligere tilfælde af kramper
Aktuelt eller tidligere misbrug af alkohol og medicin
Tcs eller Tourettes sygdom samt ved forekomst af dette i familien
Methylphenidat må ikke anvendes, hvis du indenfor de sidste 14 dage har været i behandling med lægemidlerne Selegilin og Rasagilin
Effekten af blodtrykssænkende medicin kan nedsættes af methylphenidat.
Methylphenidat kan hæmme omsætningen af det blodfortyndende middel marcoumar, visse epilepsi midler (fx phenobarbital, phenytoin) og visse midler mod depression (imipramin, amitriptylin og SSRI præparater (eks citalopram, escitalopram, fluoxetin, paroxetin)
Risiko for blodtryksstigning ved samtidig anvendelse af visse former for bedøvelse
Forsigtighed ved samtidig brug af midler mod psykose
Alkohol kan forstærke bivirkningerne
Det er individuelt, hvordan man tåler præparatet. Nogle får flere bivirkninger, andre får ingen. Ved svære bivirkninger skal læge kontaktes.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.