Efter skanningen er der en pause, hvor kirurgerne foretager de nødvendige beregninger over elektrodernes placering i forhold til STN-kernen.
Mens du er på operationsstuen vil operationssygeplejersker og andet personale gøre stuen klar til operationen.
Under operationstionsforløbet vurderes den bedst mulige elektrodeplacering; dels ved hjælp af elektrofysiologiske optagelser (optagelser af impulser fra nervecellerne) og dels ved hjælp af en teststimulation.
Teststimulationen udføres med henblik på at afdække eventuelle bivirkninger til behandlingen.
Når elektroderne er placeret tilfredsstillende forbindes de til et kabel, som føres under huden bag øret, ned til selve stimulatoren.
Stimulatoren placeres under huden og lige under kravebenet på den ene side af brystkassen.