Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er en relativ sjælden hovedpinesygdom karakteriseret ved forhøjet væsketryk i kraniet.
Lidelsen rammer hovedsagelig yngre overvægtige kvinder, men ses også hos normalvægtige mænd og børn.
Symptomer
Sygdommen starter oftest med en kraftig hovedpine, der føles anderledes end migræne eller spændingshovedpine
Der optræder ofte en pulserende lyd i hoved eller øre (tinnitus), svimmelhed, synsforstyrrelser med dobbeltsyn og synstab
Sygdommen er forbundet med risiko for varigt synstab, blindhed, kronisk hovedpine og påvirket funktionsevne
Årsag
Forskningsindsatsen på området har generelt været meget begrænset og endnu kender man ikke årsagen til sygdommen og den tætte sammenhæng med overvægt.
Om forløbet
MR-skanning af hjernen udføres for at udelukke andre årsager til det høje tryk, men man kan ikke stille diagnosen ud fra en hjerneskanning.
Synsnerven forbinder hjernen med øjet. Nerven vil hos mange med IIH blive påvirket af det høje tryk i kraniet. Øjenlægen vil i så fald kunne se, at synsnerven inde i øjet er hævet. Det kaldes papilødem. Hvis man igennem længere tid har papilødem, kan synet blive beskadiget.
Blodprøver tages for at udelukke andre årsager til det forhøjede tryk i hjernen, men også for at have et udgangsniveau, hvis der skal opstartes behandling.
Lumbalpunktur foretages for at måle væsketrykket i hjernen, men også for at udelukke andre forklaringer på det forhøjede tryk.
Ved lumbalpunktur indføres en tynd nål i rygmarvskanalen i lænderyggen. Kanalen er forbundet med væske i hjernen. En trykmåler tilsluttes nålen, hvorved væsketrykket i hjernen måles. Efterfølgende tappes få ml. hjernevæske ud gennem nålen til videre undersøgelse. Nålen fjernes efterfølgende.
Illustration der viser, hvor nålen føres ind i lænderyggen.
Om behandlingen
Vægttab har en meget positiv effekt på hjernens væsketryk.
Hvis der ikke er effekt af den medicinske behandling, kan kirurgisk behandling komme på tale
Kontakt
Kontakt
Har du eller dine pårørende brug for yderligere information, kan vi kontaktes jf. nedenstående:
SMERTE OG HOVEDPINEKLINIKKEN
Træffes på hverdage ml. kl. 08 og 09.30 på telefon 78454211
NEUROLOGISK KLINIK, SUBAKUT MODTAGELSE
Træffes på hverdage ml. 08 og 15 på telefon 7845 4288
STROKE SENGEAFSNIT
Træffes på telefon 7845 4280
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/973853
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.