Guillian-Barré Syndrom (GBS)

Symptomerne kan være prikkende føleforstyrrelser eller brændende sviende smerter i huden eller jagende dybe smerter i ryg, arme og ben.

Muskelsvækkelse bliver ofte det dominerende symptom

Nogen har et mildt forløb uden at gangfunktionen påvirkes, men hos omtrent hver fjerde patient bliver alle kroppens muskler lammet, inkl. ansigts- og vejrtrækningsmusklerne. Det kan blive nødvendigt med behandling på intensiv afdeling, ofte med respirator.

Når der er udtalte lammelser, kan der også komme uregelmæssig hjerterytme, svingende blodtryk eller problemer med vandladning og afføring.

Hos mange opstår sygdommen 2-3 uger efter en infektionssygdom, fx maveinfektion eller forkølelse

GBS syndromet er en overreaktion på infektionen, hvor immunsystemet forveksler nerver og nerveskeder med virus eller bakterie og nedbryder dem.

Man kender ikke årsagen til, hvorfor nogen udvikler GBS efter en bestemt infektion og andre ikke gør.

Neurologen vil undersøge dine muskler, din følesans og dine reflekser. Hvis undersøgelsen viser muskellammelser, nedsat følesans og manglende reflekser, vil det give mistanke om GBS. Du vil herefter blive udredt med flere undersøgelser.

Her undersøges væsken omkring rygmarven for indhold af protein/æggehvidestof.

Dette gøres ved en elektrofysiologisk undersøgelse (ENG og EMG).

Diagnosen bekræftes, hvis proteinindholdet i rygmarvsvæsken er for højt og den elektrofysiologiske undersøgelse viser unormale forhold.

Lammelserne breder sig over dage til uger og hos 90% nås maksimum indenfor 4 uger. Herefter kommer der en periode med stabilisering (plateau) og restituering.

Der kan ske bedring i tilstanden i mere end et år efter sygdomsudbrud.

Personalet vil observere hvordan sygdommen udvikler sig. Specielt er vi opmærksom på, om der udvikles vejrtrækningsbesvær.

Fysioterapi er vigtig for at undgå komplikationer i den akutte fase og for at genoptræne kroppen i den sene fase.

Hvis du har væsentlig reduceret gangfunktion, vil du blive tilbudt medicinsk behandling med immunglobulin eller plasmaferese. 

Der findes ingen dansk patientforening; men du kan finde informationer hos den internationale GBS og CIDP Foundation. Tilgå www.gbs-cidp.org/