Guillain-Barré Syndrom (GBS), også kaldet Akut Inflamatorisk Demyeliniserende Polyneuropati (AIDP), er en akut indsættende sygdom, hvor immunsystemet angriber nerverne uden for hjerne og rygmarv. I Danmark diagnosticeres omkring 50-100 om året med GBS. Tilstanden kan forekomme i alle aldre.
GBS er en alvorlig sygdom, men dødeligheden er meget lav; under 2 procent, hvis man har adgang til intensiv behandling.
De fleste, som får sygdommen, bliver helt raske eller har kun lette langtidsfølger som fx nedsat balance, ændret følesans og let nedsat kraft i fødderne.
10-15% får varige neurologiske skader (fx en dropfod), som har betydning for daglige funktioner. Det ses hyppigere ved høj alder og anden sygdom.
Symptomer
Symptomerne kan være prikkende føleforstyrrelser eller brændende sviende smerter i huden eller jagende dybe smerter i ryg, arme og ben.
Muskelsvækkelse bliver ofte det dominerende symptom
Nogen har et mildt forløb uden at gangfunktionen påvirkes, men hos omtrent hver fjerde patient bliver alle kroppens muskler lammet, inkl. ansigts- og vejrtrækningsmusklerne. Det kan blive nødvendigt med behandling på intensiv afdeling, ofte med respirator.
Når der er udtalte lammelser, kan der også komme uregelmæssig hjerterytme, svingende blodtryk eller problemer med vandladning og afføring.
Årsag
Hos mange opstår sygdommen 2-3 uger efter en infektionssygdom, fx maveinfektion eller forkølelse
GBS syndromet er en overreaktion på infektionen, hvor immunsystemet forveksler nerver og nerveskeder med virus eller bakterie og nedbryder dem.
Man kender ikke årsagen til, hvorfor nogen udvikler GBS efter en bestemt infektion og andre ikke gør.
Sygdommen smitter ikke og er ikke arvelig
Om forløbet
Neurologen vil undersøge dine muskler, din følesans og dine reflekser. Hvis undersøgelsen viser muskellammelser, nedsat følesans og manglende reflekser, vil det give mistanke om GBS. Du vil herefter blive udredt med flere undersøgelser.
Her undersøges væsken omkring rygmarven for indhold af protein/æggehvidestof.
Dette gøres ved en elektrofysiologisk undersøgelse (ENG og EMG).
Diagnosen bekræftes, hvis proteinindholdet i rygmarvsvæsken er for højt og den elektrofysiologiske undersøgelse viser unormale forhold.
Lammelserne breder sig over dage til uger og hos 90% nås maksimum indenfor 4 uger. Herefter kommer der en periode med stabilisering (plateau) og restituering.
Der kan ske bedring i tilstanden i mere end et år efter sygdomsudbrud.
Om behandlingen
Personalet vil observere hvordan sygdommen udvikler sig. Specielt er vi opmærksom på, om der udvikles vejrtrækningsbesvær.
Fysioterapi er vigtig for at undgå komplikationer i den akutte fase og for at genoptræne kroppen i den sene fase.
Hvis du har væsentlig reduceret gangfunktion, vil du blive tilbudt medicinsk behandling med immunglobulin eller plasmaferese.
Ved nervesmerter tilbydes du behandling med antiepilepsi- eller antidepressiv medicin
Mere information
Der findes ingen dansk patientforening; men du kan finde informationer hos den internationale GBS og CIDP Foundation. Tilgå www.gbs-cidp.org/
Kontakt
Du og dine pårørende er velkommen til at kontakte os på følgende telefonnumre:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Symptomer
Årsag
Om forløbet
Om behandlingen
Mere information
Kontakt