Forløb i Neurologisk Klinik, epilepsiteamet (Neurologi)
Gå direkte til
Forløb i Neurologisk Klinik, epilepsiteamet (Neurologi)
Denne information er til dig, der har fået diagnosen epilepsi og har et forløb i epilepsiklinikken.
Symptomer
Der findes flere former for epilepsi og ved de forskellige former, viser anfaldene sig på forskellig måde
Om forløbet
Sygeplejersken vil gennemgå de vigtigste informationer omkring anfald, at forebygge anfald, at håndtere anfald med mere. Du vil modtage information om tidspunkt for samtalen i eBoks.
Der er flere muligheder for opfølgning for epilepsi:
Fremmøde i Neurologisk Klinik
Telefonisk opfølgning
Et spørgeskemaet der udsendes med jævne mellemrum. Du får spørgsmål vedrørende din epilepsi fx om anfald, bivirkninger til medicinen o.a.
Vi aftaler, hvilken kontaktform der er bedst for dig.
Epilepsi er ikke altid en livslang sygdom. Mange patienter bliver anfaldsfri på medicinsk behandling. Ved anfalds frihed i mere end 5 år, vil epilepsilægen typisk overveje, om du kan klare dig uden medicin.
Om behandlingen
Ved lægesamtalen har du fået information, der beskriver optrapning af medicinen, forventet virkning og de hyppigste bivirkninger.
I forbindelse med justering af medicin kan der være behov for at tage en blodprøve mhp. at måle mængden af medicin i blodet. Herved kan vi vurdere, om du får den rigtige mængde medicin.
Du booker en tid til blodprøve i den region, hvor du bor. Du har følgende muligheder i Jylland:
Booke tid til blodprøve i region midtjylland på booking.rm.dk
Det er vigtigt, at blodprøven tages, før du indtager din morgenmedicin
Vi informere dig om svaret på blodprøven via eBoks eller pr. telefon
Kontakt epilepsisygeplejersken hvis du har mistanke om, at du ikke tåler medicinen
Gode råd
Hvis du får anfald anbefaler vi, at du registrerer dine anfald i en anfaldskalender
Mere information
Ved anfald kan der være behov for ændring af medicin eller yderligere undersøgelser af din epilepsi.
Der vil være en periode efter et anfald, hvor du ikke må køre bil. Lægen vil kunne fortælle dig, hvor lang tid du ikke må køre bil efter anfald.
Det er vigtigt at kontakte klinikken, da vi skal vurderer den antiepileptiske behandling ift. til det at blive gravid. Vi vil måske også gerne have nogle blodprøver o.a.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrører din epilepsi eller hvis du uventet oplever krampeanfald eller fjernhedstilfælde, kan du kontakte epilepsiteamet.
Ved ændring af tider og recepter kontaktes sekretæren i ambulatoriet mellem kl. 8 - 10 på telefon 78 45 42 44.
Sygeplejersken i epilepsiteamet kan kontaktes mellem kl. 08.00 – 09.30 på telefon 78 45 42 44, hvis du vil informere om anfald, bivirkninger eller har spørgsmål vedrørende din epilepsi.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1049933
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.