Patienter der skal opstarte permanent medicinsk behandling med duodopa skal have anlagt en PEG-J sonde.
Sondens opbygning
Sonden er opdelt i 2 dele. En PEG sonde (mavesonde) samt en PEJ sonde (indersonde).
PEG sonden er en plastikslange, der føres fra mavesækken og ud igennem maveskindet. Sonden er ca. 20 cm lang.
PEJ sonden er en blød plastikslange der føres igennem PEG sonden og placeres i tolvfingertarmen. Det er her Duodopapumpen kobles til og sikrer, at medicinen kontinuerligt pumpes ned i tolvfingertarmen.
Forbered dig til operationen
Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før operationen. Du må gerne børste tænder og skylle mund.
På operationsdagen
Der gives antibiotika for at forebygge infektion. Hvor antibiotika?? i sengeafsnit??
Det er muligt, at der vil være lidt ventetid, personalet vil da informere om dette.
Inden indgrebet vil du få noget afslappende/beroligende i kanylen på højre hånd. De fleste husker derfor sjældent selve indgrebet.
Du og dine pårørende vil blive oplært i at håndtere PEG-J sonden
Om operationen
Ved selve indgrebet vil du blive lagt på venstre side. En bidering bliver placeret imellem dine tænder/gummer og et gastroskop (en bøjelig slange med optik og lys) føres gennem spiserøret ned i mavesækken og tolvfingertarmen.
Mens gastroskopet er i mavesækken, vil du blive lejret på ryggen. Derefter vil du få anlagt lokalbedøvelse i maveskindet og sonden kan nu anlægges og placeres.
Straks efter indgrebet kobler parkinsonsygeplejersken Duodopapumpen til, så parkinsonmedicinen gives inden du vågner. Du bliver nu kørt tilbage til Neurologisk sengeafdeling.
Efter operationen
Når lokalbedøvelsen ophører med at virke, kan du være lidt øm svarende til sondens placering. Dette afhjælpes med Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil m.m.).
Der kan opstå lidt ubehag og tendens til bøvsen, eftersom der er pustet luft i mavesækken under indgrebet.
Sondekanalen kan på denne måde få ro til at hele. Ligeledes sikres det, at mavesaften ikke kommer ud i bughulen.
Når du kommer hjem
Du får også udleveret informationsmateriale om pasning og pleje af sonden
Mere information
Kontakt
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne i bevægeforstyrrelsesteamet på telefon 7845 4266 på hverdage mellem kl. 8 og 9.30
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1461960
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.