Blodprop i hjernen - Stroke (Neurologi)

En blodprop i hjernen betyder en hel eller delvis aflukning af et af hjernens blodkar.

Blodforsyningen til det ramte område af hjernen nedsættes, og det påvirker hjernecellernes funktion.

Typisk viser symptomerne sig kun i den ene halvdel af din krop fx kan din arm blive lammet i større eller mindre grad, hvis de hjerneceller, der har betydning for bevægelse i armen, rammes. 

På samme måde kan du opleve skævhed ved den ene mundvig eller lammelse i det ene ben.

Et andet hyppigt symptom på en blodprop i hjernen er, at din tale ændres. 

Blodproppen kan ramme øjets nethinde og medføre, at du bliver forbigående blind på det ene øje. 

Det beskrives ofte som om et gardin bliver rullet ned foran øjet.

Nogle blodpropper opløses af sig selv og nogle blodpropper opløses først, når du får blodfortyndende medicin.

Der er forskellige faktorer der spiller ind i forhold til, om du får egentlige skader på hjernevævet og dermed længerevarende og svære symptomer.

Langt de fleste med en blodprop i hjernen vil få blodfortyndende medicin.

Blodfortyndende medicin virker ved at hæmme blodpladerns evne til at klumpe sig sammen og/eller ved at hæmme blodets evne til at størkne. Derfor forebygger blodfortyndende medicin nye blodpropper.

Det afhænger af årsagen til din blodprop, hvilken blodfortyndende behandling du får efter din blodprop i hjernen.

Symptomerne ved mild apopleksi mindskes hurtigt indenfor få dage eller uger. Nogle patienter vil opleve at symptomerne svinder helt. Andre vil have blivende symptomer og have behov for genoptræning.

Neurologisk afdeling varetager kun genoptræning i den akutte fase, hvor der pågår akut behandling og undersøgelser. Afdelingen samarbejder med rehabiliterings-afdelinger og med kommunerne med henblik på, at koordinere din videre genoptræning.

Hvis du har behov for genoptræning under indlæggelse vil du blive overflyttet til en rehabiliteringsafdeling, når din akutte behandling og udredningen, for årsagen til din blodprop i hjernen, er afsluttet.  

Hvis du kan udskrives fra afdelingen til dit hjem og det vurderes, at du har behov for yderligere genoptræning, vil du få udleveret en genoptræningsplan, som en henvisning til ambulant genoptræning. Du har i den forbindelse givet tilladelse til, at genoptræningsplanen sendes til den kommune, hvor du bor og til din egen læge.

Senest 5 hverdage efter din kommune har modtaget din genoptræningsplan, vil du blive kontaktet. Din kommune vil orientere dig om, hvilken genoptræning den kan tilbyde dig.

• Gå jævnligt til kontrol hos din egen læge
• Tag din medicin efter lægens anvisning
• Følg sundhedsstyrelsens anbefalinger for sund kost
• Stop med at ryge
• Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol
• Vær fysisk aktiv og dyrk motion

Du finder gode råd i forhold til disse punkter under "Gode råd til forebyggelse af nye blodpropper" herunder.

Forhøjet blodtryk er en hyppig årsag til blodprop i hjernen.

For at holde øje med, at dit blodtryk ikke bliver for højt, anbefaler vi, at du får målt dit blodtryk regelmæssigt hos din egen læge.

Hvis du har forhøjet kolesterol, kan det øge din risiko for at få en blodprop, og derfor er der mange, der bliver behandlet med medicin, der sænker dit kolesteroltal.

Da din kost også har stor betydning for din risiko for at få blodpropper, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost:

• Spis frug og grønt - 6 om dagen
• Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag
• Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
• Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
• Spis varieret - og bevar normalvægten
• Sluk tørsten i vand

Et højt alkoholindtag giver en øget risiko for blodpropper og hjerneblødninger. 

De bør fordeles, så du maksimum drikker fire genstande på samme dag.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Tal med din egen læge for at få hjælp til at reducere den mængde af alkohol, du drikker.

Hvis du ryger, betyder det, at du har større risiko for at få blodpropper i hjernen.

Risikoen for at få en ny blodprop er 2-4 gange højere end for ikke-rygere, men hvis du stopper med at ryge, falder din risiko allerede inden for det første år.

Derfor anbefaler vi, at du stopper med at ryge.

Du kan få hjælp til at stoppe med at ryge hos din egen læge fx i form af nikotinplaster, tyggegummi eller medicinsk behandling.

Spørg efter rygestopkurser fx hos din egen læge, på apoteket eller sundhedscenter.

Fysisk aktivitet kan nedsætte din risiko for at få blodprop i hjernen. Fysisk aktivitet kan fx være gåture, cykelture og husligt arbejde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bevæger dig minimum 30 minutter om dagen. Dagligt ved moderat intensitet og mindst 2 gange om ugen ved høj intensitet.

Derfor anbefaler vi, at du er fysisk aktiv i det omfang, det er muligt.

Hvis du bliver udtrættet, indtager alkohol eller får feber, kan symptomerne forværres igen. Dette er ikke udtryk for en ny blodprop, men et udtryk for at hjernen har sværere ved at kompensere for den skade, der skete med blodproppen. Ofte vil et hvil kunne hjælpe.

Hvis du derimod oplever betydelig forværring eller nye symptomer et andet sted på kroppen, skal du ringe til læge eller 112.

Træthed er et hyppigt problem efter en blodprop. Nogle oplever en meget udtalt udtrætning, som udvikler sig ret hurtigt under forskellige aktiviteter.

Trætheden opleves anderledes end tidligere og det nytter ikke at forsøge at presse sig selv ud over træthedspunktet. 

Det kan være svært at overkomme daglige gøremål som indkøb, madlavning, havearbejde etc.. Deltagelse i sociale arrangementer kan forekomme uoverskueligt og der kan være problemer med at vende tilbage til arbejdet. Træthed efter en blodprop kan inddrage hele familien og de sædvanlige roller i familien kan blive ændret.

Dette kan du selv gøre for at håndtere trætheden:

• Find en passende balance mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen
• Sørg for at få en god nattesøvn
• Vær fysisk aktiv - en skridttæller kan være et godt redskab til at øge din fysiske aktivitet
• Forkæl dig selv med gode pauser, hvor du laver aktiviteter du finder glæde og afslapning ved
• Lav evt. en tidsplan for de enkelte dage i ugen. Struktur på dagligdagen kan være en hjælp for nogen
• Fortæl evt. til andre, hvordan du oplever trætheden og hvordan den begrænser dit daglige virke

Selvom de fysiske symptomer efter en blodprop hurtigt forsvinder, kan der tilstøde en depression, som udløses af skaden i hjernen.

De styresystemer vi bruger, for at være oplagte, kan midlertidigt være dårligt fungerende og give anledning til nedsat humør, irritabilitet, uro og rastløshed, søvnændringer, koncentrationsbesvær og manglende energi til sædvanlige gøremål. Dette mærkes tydeligt i den første tid.

Hvis depressionssymptomerne ikke er gået over efter nogle uger, anbefaler vi, at du taler med egen læge om muligheden for behandling med antidepressivt medicin. Antidepressiv behandling virker meget hurtigt og ser også ud til at fremme genoptræningen og kan muligvis beskytte mod nye blodpropper.

Efter en blodprop i hjernen kan der opstå ukontrollerede grådanfald, Disse kan provokeres af både positive og negative følelser.

Grådanfaldene skyldes bortfald af evnen til at hæmme grådrefleksen 

Grådanfald er ikke det samme som en depression og afspejler ikke nødvendigvis sorg.

Hvis du bliver generet af ukontrolleret gråd anbefaler vi, at du kontakter egen læge  med henblik på medicinsk behandling med lykkepiller, der har godt virkning på grådanfald efter en blodprop.

Ved en blodprop i hjernen kan der ske ændringer i hjernen, som kan medføre kognitive problemer, der har med tankevirksomhed at gøre.

Symptomerne kan vise sig ved problemer med koncentration, opmærksomhed, hukommelse, indlæring, planlægning, problemløsning, orientering og brug af sproget. Hvilke symptomer der udfordrer afhænger af, hvor i hjernen skaden sidder.

Kognitive problemer kan være svære at håndtere, både for dig og for dine pårørende og de kan være svære at erkende. 

Hvis du får kognitive problemer, anbefaler vi, at du taler med egen læge og/eller kontakter kommunens hjerneskadekoordinator.