En blødning i hjernen medfører tryk på hjernevævet og hjernecellernes funktion i dette område påvirkes. 

Typisk viser symptomerne sig kun i den ene halvdel af din krop fx kan din arm blive lammet i større eller mindre grad, hvis de hjerneceller, der har betydning for bevægelse i armen, rammes. 

På samme måde kan du opleve skævhed ved den ene mundvig eller lammelse i det ene ben.

Et andet hyppigt symptom på en blødning i hjernen er, at din tale ændres.

Mange med en blødning i hjernen vil have behov for blodtrykssænkende medicin. Blodtrykssænkende medicin reducerer risikoen for en ny hjerneblødning.

Rygeophør, vægtreduktion, mindre saltindtag, mere motion og en omlægning af kosten vil også have positiv indflydelse på dit blodtryk.

Symptomerne ved en mindre hjerneblødning mindskes hurtigt indenfor få dage eller uger. Nogle patienter vil opleve at symptomerne svinder helt. Andre vil have blivende symptomer og have behov for genoptræning.

Stroke sengeafsnit varetager kun genoptræning i den akutte fase, hvor der pågår akut behandling og undersøgelser. Afdelingen samarbejder med rehabiliterings-afdelinger og med kommunerne med henblik på, at koordinere din videre genoptræning.

Hvis du har behov for genoptræning under indlæggelse vil du blive overflyttet til en rehabiliteringsafdeling, når din akutte behandling og udredningen, for årsagen til din hjerneblødning er afsluttet.  

Hvis du kan udskrives fra afdelingen til dit hjem og det vurderes, at du har behov for yderligere genoptræning, vil du få udleveret en genoptræningsplan, som en henvisning til ambulant genoptræning. Du har i den forbindelse givet tilladelse til, at genoptræningsplanen sendes til den kommune, hvor du bor og til din egen læge.

Senest 5 hverdage efter din kommune har modtaget din genoptræningsplan, vil du blive kontaktet. Din kommune vil orientere dig om, hvilken genoptræning den kan tilbyde dig.

• Gå jævnligt til kontrol hos din egen læge
• Tag din medicin efter lægens anvisning
• Følg sundhedstyrelsens anbefalinger for sund kost
• Stop med at ryge
• Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til alkohol
• Vær fysisk aktiv og dyrk motion

Forhøjet blodtryk er en hyppig årsag til en blødning i hjernen.

For at holde øje med, at dit blodtryk ikke bliver for højt anbefaler vi, at du får målt dit blodtryk regelmæssigt hos din egen læge.

Et højt alkoholindtag giver en øget risiko for blodpropper og hjerneblødninger. 

De bør fordeles, så du maksimum drikker fire genstande på samme dag.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Tal med din egen læge for at få hjælp til at reducere den mængde af alkohol, du drikker.

Fysisk aktivitet kan nedsætte din risiko for at få en hjerneblødning. Fysisk aktivitet kan fx være gåture, cykelture og husligt arbejde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bevæger dig minimum 30 minutter dagligt ved moderat intensitet og mindst 2 gange om ugen ved høj intensitet.

Derfor anbefaler vi, at du er fysisk aktiv i det omfang, det er muligt.

Hvis du bliver udtrættet, indtager alkohol eller får feber, kan symptomerne forværres igen. Dette er ikke udtryk for en ny hjerneblødning, men et udtryk for at hjernen har sværere ved at kompensere for den skadeder skete med hjerneblødningen. Ofte vil et hvil kunne hjælpe.

Hvis du derimod oplever betydelig forværring eller nye symptomer et andet sted på kroppen, skal du ringe til læge eller 112.

Træthed er et hyppigt problem efter en hjerneblødning. Nogle oplever en meget udtalt udtrætning, som udvikler sig ret hurtigt under forskellige aktiviteter.

Trætheden opleves anderledes end tidligere og det nytter ikke at forsøge at presse sig selv ud over træthedspunktet. 

Det kan være svært at overkomme daglige gøremål som indkøb, madlavning, havearbejde etc.. Deltagelse i sociale arrangementer kan forekomme uoverskueligt og der kan være problemer med at vende tilbage til arbejdet. Træthed efter en hjerneblødning kan inddrage hele familien og de sædvanlige roller i familien kan blive ændret.

Dette kan du selv gøre for at håndtere trætheden:

• Find en passende balance mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen
• Sørg for at få en god nattesøvn
• Vær fysisk aktiv - en skridttæller kan være et godt redskab til at øge din fysiske aktivitet
• Forkæl dig selv med gode pauser, hvor du laver aktiviteter du finder glæde og afslapning ved
• Lav evt. en tidsplan for de enkelte dage i ugen. Struktur på dagligdagen kan være en hjælp for nogen
• Fortæl evt. til andre, hvordan du oplever trætheden og hvordan den begrænser dit daglige virke

Selvom de fysiske symptomer efter en hjerneblødning hurtigt forsvinder, kan der tilstøde en depression, som udløses af skaden i hjernen.

De styresystemer vi bruger, for at være oplagte, kan midlertidigt være dårligt fungerende og give anledning til nedsat humør, irritabilitet, uro og rastløshed, søvnændringer, koncentrationsbesvær og manglende energi til sædvanlige gøremål. Dette mærkes tydeligt i den første tid.

Hvis depressionssymptomerne ikke er gået over efter nogle uger, anbefaler vi, at du taler med egen læge om muligheden for behandling med antidepressivt medicin. Antidepressiv behandling virker meget hurtigt og ser også ud til at fremme genoptræningen og kan muligvis beskytte mod nye blodpropper.

Efter en hjerneblødning kan der opstå ukontrollerede grådanfald, Disse kan provokeres af både positive og negative følelser.

Grådanfaldene skyldes bortfald af evnen til at hæmme grådrefleksen. 

Grådanfald er ikke det samme som en depression og afspejler ikke nødvendigvis sorg.

Hvis du bliver generet af ukontrolleret gråd anbefaler vi, at du kontakter egen læge  med henblik på medicinsk behandling med lykkepiller, der har godt virkning på grådanfald efter en blodprop.

Ved en blødning i hjernen kan der ske ændringer i hjernen, som kan medføre kognitive problemer, der har med tankevirksomhed at gøre.

Symptomerne kan vise sig ved problemer med koncentration, opmærksomhed, hukommelse, indlæring, planlægning, problemløsning, orientering og brug af sproget. Hvilke symptomer der udfordrer afhænger af, hvor i hjernen skaden sidder.

Kognitive problemer kan være svære at håndtere, både for dig og for dine pårørende og de kan være svære at erkende. 

Hvis du får kognitive problemer, anbefaler vi, at du taler med egen læge og/eller kontakter kommunens hjerneskadekoordinator.