Med en MIC-KEY sonde (mavesonde) kan du indtage ernæring og eventuelt medicin direkte i mavesækken.
MIC-KEY sonden bliver fastholdt inde i mavesækken af en lille ballon, der er fyldt med 5 ml. vand. Sonden er placeret mellem 3 låse, der sørger for at holde din mavesæk fast mod bugvæggen, mens kanalen omkring sonden heler op.
MIC-KEY-sættet består af 2 forlængerslanger:
- Bolus-forlængerslange, der er lidt tykkere og har 1 indgiftsport
- Y-forlængerslange, der er lidt tyngere og har 2 indgiftsporte
Du kan bruge begge slanger til at få sondemad og medicin i. Du bestemmer selv, hvilken af slangerne, der passer dig bedst.