Hvad betyder det?

Du kan opleve ændringer eller forandringer på din hud omkring stomien.

Hudproblemer kan medføre andre problemer som fx  smerter, utætheder fra bandagen, infektioner mm.

Det kan du gøre

Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du oplever hudproblemer.

Hvis du er i tvivl skal du altid kontakte din stomisygeplejerske.

Hvad betyder det?

Man kan have periodevise og forbigående symptomer på forstoppelse. 

Symptomer på forstoppelse kan udover manglende afføring være kvalme og ubehag og oppustethed i maven.

Forstoppelse kan give smerter ved stomien.

Ved meget svær forstoppelse kan der være risiko for at få tarmslyng.

Det kan du gøre

Du kan forsøge at drikke yderligere væske og være fysisk aktiv.

Du kan i en periode tage et afføringsmiddel, for at hjælpe maven i gang.

For at forebygge forstoppelse bør du spise mad med mange kostfibre.

Det binder vand i tarmen og gør afføringen mere blød og samlet. Hvis du har svært ved at spise tilstrækkeligt med fibre, kan du få kostfibre som tilskud.

Læs også:

Kostråd ved forstoppelse (Mave- og Tarmkirurgi)

Kostfibre (Mave- og Tarmkirurgi)

Søg læge hvis

Hvis du har vedvarende problemer med forstoppelse på trods af fast brug af afføringsmiddel, bør du kontakte din stomisygeplejerske.

Hvis du har tiltagende smerter i maven og også oplever kvalme, ubehag og oppustethed, skal du kontakte egen læge, vagtlæge eller sygeplejersken i klinikken. Der kan være behov for undersøgelser og behandling.

Hvad betyder det?

Det er en omvæltning at kroppen og de daglige rutiner ændrer sig, og det tager tid at vænne sig til stomien både kropsligt og mentalt.

Over tid lærer du, hvordan du forholder dig til udfordringerne og til at få en hverdag med nye rutiner. På sigt er det muligt at leve som du vil.

Det er normalt at det kan være svært.

Læs mere om komplikationer til stomi på copa.dk

Det kan du gøre

Overvej hvem du kan involvere og tale med. Venner, familie og kollegaer vil ofte gerne hjælpe og støtte dig, hvis de får lov.

Hvis du har svært ved at få hjælp via dit netværk, kan du tage kontakt til din stomisygeplejerske eller en patientforening, der kan støtte dig. 

Hvis du er meget begrænset socialt, og har svært ved at håndtere din nye situation, er det vigtigt at du får hjælp til at arbejde med det.

Du kan tage kontakt til din stomisygeplejerske eller til en patientforening, der kan støtte dig.

Hvad betyder det?

Der er en risiko for, at du udvikler en generende frembuling omkring stomien.

Dette kaldes også et brok, og er en defekt/en åbning i bugvæggen.

Nogle gange vil tarmen bule ud gennem åbningen. Frembulingen kan have forskellig størrelse. F.eks. som en tennisbold eller en håndbold.

Du kan opleve symptomer fra frembulingen, så som tyngdefornemmelse og smerter.

Frembulingen kan for nogle give store kosmetiske og sociale bekymringer.

Det kan du gøre

En mindre bule skal ikke nødvendigvis behandles. Hvis den kan trykkes på plads/bliver mindre når du ligger på ryggen, og du ikke oplever smerter eller større kosmetiske gener.

Du kan forebygge at bulen udvikler sig ved at anvende et brokbælte.

Det vil også være fornuftigt at

• undgå forstoppelse
• undgå overvægt
• undgår tunge løft, der giver belastning på bugvæggen.

Du kan kontakte din stomisygeplejerske eller sygeplejersken i klinikken for at få råd og vejledning om dette.

Søg altid læge hvis

En større bule ved stomien kan gøre at stomibandagen er svær at fastgøre, og du kan opleve lækageproblemer og hudproblemer.

Hvis du får smerter i brokket, og det ikke kan skubbes på plads, kan det være tegn på at brokket er fastklemt.

Kvalme, opkastning og/eller stop i maven, kan være tegn på tarmslyng.

Hvis du oplever dette, skal du kontakte din egen læge, lægevagten eller sygeplejersken i klinikken.

Der kan være behov for undersøgelser og behandling.

Blødning fra tarmen eller stomien kan have flere årsager, og er ikke ualmindeligt i perioden efter operation. Det skyldes oftest en sårbar eller skadet slimhinde i stomien, eller det kan skyldes hudproblemer omkring stomien.

Du kan snakke med din stomisygeplejerske om dette.

Hvis du oplever kraftig blødning eller vedvarende frisk blødning over flere dage, skal du kontakte egen læge, vagtlæge eller sygeplejersken i klinikken. Der kan være behov for undersøgelser og behandling.

Hvad betyder det?

Oplever du pludseligt hyppige vandladninger og evt. problemer med at holde på vandet og/eller svie i forbindelse med vandladning, kan det være tegn på at du har blærebetændelse.

Oplever du vedvarende problemer med hyppige vandladninger kan det i nogen tilfælde være tegn på mangelfuld blæretømning.

Det kan du gøre

For at udelukke blærebetændelse bør du få undersøgt din urin hos din egen læge.

Oplever du vedvarende problemer med blæren og vandladningen, skal du kontakte din egen læge, vagtlæge eller sygeplejersken i klinikken for at blive henvist til videre udredning og rådgivning.

Læs også vejledningen Vandladningsproblemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Hvad betyder det?

Oplever du pludseligt besvær med at lade vandet eller kommer du kun af med meget små portioner eller måske slet ingenting, kan det være symptom på en overfyldt blære.

Det kan du gøre

Vær generelt opmærksom på, om du kan lade vandet uden at anvende mavemusklerne.

Oplever du vedvarende problemer med at tømme blæren, skal du kontakte din egen læge, lægevagt eller sygeplejersken i klinikken for at blive henvist til videre udredning og rådgivning.

Læs også vejledningen Vandladningsproblemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Hvad betyder det?

Hvis du oplever at blive utæt for urin, kan det skyldes:

• en blærebetændelse
• en overaktiv blære
• en påvirket lukkemuskel
• at blæren ikke bliver tømt tilstrækkeligt

Det kan du gøre

For at udelukke blærebetændelse bør ud få undersøgt din urin hos din egen læge. Og vær i øvrigt omhyggelig med at tømme blæren helt.

Hvis du oplever vedvarende problemer med vandladningen, skal du kontakte din egen læge eller sygeplejersken i klinikken for at få en henvisning til videre udredning og rådgivning.

Læs også vejledningen Vandladningsproblemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Hvad betyder det?

Svie og smerter ved vandladning kan skyldes blærebetændelse.

Det kan du gøre

For at udelukke blærebetændelse bør du få undersøgt din urin hos din egen læge.

Oplever du vedvarende problemer med smerter eller svien ved vandladning, bør du kontakte din egen læge eller sygeplejersken i klinikken for at få en henvisning til videre udredning og rådgivning.

Læs også vejledingen Vandladningsproblemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Hvad betyder det?

Pludseligt opståede smerter, samtidig kvalme og opkastning eller stop i stomien kan være tegn på tarmslyng.

Nyopståede smerter i mave- og bækkenregionen kan også skyldes tilbagefald af sygdommen.

Det kan du gøre

Både ved pludselige og nyopståede smerter er det meget vigtigt at søge hjælp hos din egen læge, vagtlæge eller sygeplejersken i klinikken.

Hvis du er i tvivl eller har svært ved at vurdere smerterne, kan du kontakte din stomisygeplejerske.

Hvad betyder det?

Du kan have betydelige smerter bagtil efter operationen. Disse smerter kan gøre det svært at sidde. Smerterne går normalt over indenfor 3 måneder.

Det kan du gøre

Smerterne kan aflastes ved at sidde på en blød pude.

Du må gerne sidde indtil du synes, det gør for ondt (smertegrænsen). Skift herefter stilling til stående eller liggende.

Du kan kontakte egen læge for at få justeret din smertebehandling.

Hvad betyder det?

Det er normalt at have lette smerter i en periode efter operationen.

Du skal helst opleve, at det bliver bedre over tid.

Pludseligt opståede smerter, samtidig kvalme og opkastning eller stop i stomien kan være tegn på tarmslyng. 

Nyopståede smerter i mave- og bækkenregionen kan også skyldes tilbagefald af sygdommen.

Det kan du gøre

Milde smerter kan du forsøge at lindre ved at:

• holde gang i maven
• sikre at du får nok hvile
• være fysisk aktiv
• evt. bruge let smertestillende medicin

Ved stærke smerter og pludseligt opståede smerter, er det vigtigt, at du søger hjælp hos din egen læge, lægevagt eller hos sygeplejersken i klinikken.

Hvis du er i tvivl eller har svært ved at vurdere smerterne, kan du kontakte din stomisygeplejerske.

Læs mere om smerter på livogkraeft.rm.dk

Hvad betyder det

Du kan i en periode have smerter fra operationssårene. 

Sårsmerter vil for de fleste forsvinde efterhånden som der kommer ro på såret.

Smerter kan dog også være tegn på betændelse eller langsom heling.

Det kan du gøre

Hvis du har feber, føler dig almen utilpas, eller har varme, rødme og hævelse ved såret, skal du kontakte egen læge, lægevagt eller sygeplejersken i klinikken.

Hvad betyder det

Nerveskader fra operation, stråle- eller kemoterapi kan give en særlig form for smerter.

Hvis du har fået strålebehandling, kan du være særligt smertefølsom i de områder du er strålet. Det kan mærkes som føleforstyrrelser i huden og/eller smerter fra tarmen, underliv eller blære.

Hvis du har fået kemoterapi, kan du opleve en særlig form for føleforstyrrelser (neuropati) med prikken, smerter eller sovende fornemmelse i hænder eller på fødderne.

Føleforstyrrelser kan være meget generende, men vil for de fleste forsvinde efter et stykke tid. 

Det kan du gøre

Der findes ingen behandling mod føleforstyrrelser, men det er muligt at lindre generne.

Læs gode råd om nerveskader og føleforstyrrelser hos Kræftens Bekæmpelse

Hvad betyder det?

Der er en risiko for, at du udvikler en generende frembuling på maven. Dette kaldes også et brok, og er en defekt/en åbning i bugvæggen. Nogle gange vil tarmen bule ud gennem åbningen.

Frembulingen kan have forskellig størrelse. F.eks. som en tennisbold eller en håndbold. Du kan opleve symptomer fra frembulingen, så som tyngdefornemmelse og smerter.

Det kan du gøre

En mindre bule skal ikke nødvendigvis behandles. Hvis den kan trykkes på plads/bliver mindre når du ligger på ryggen, og du ikke oplever smerter eller større kosmetiske gener, er det ikke nødvendigt at opsøge hjælp.

Du kan forebygge at bulen udvikler sig ved at:

• anvende et brokbælte
• undgå forstoppelse, overvægt og tunge løft

Søg altid læge hvis

Hvis du får smerter i bulen/brokket, og det ikke kan skubbes på plads, kan det være tegn på at brokket er fastklemt.

Kvalme, opkastning og/eller stop i maven, kan være tegn på tarmslyng.

Hvis du oplever dette, skal du kontakte din egen læge, lægevagten eller sygeplejersken i klinikken.

Der kan være behov for undersøgelser og behandling.

Hvad betyder det?

Der er en vis risiko for at du udvikler en generende frembuling i operationssåret. Det kaldes et brok, og er en defekt/en åbning i bugvæggen, og nogle gange kan tarmen bule ud gennem åbningen.

Frembulingen kan have forskellig størrelse, f.eks. som en tennisbold eller en håndbold.

Det kan du gøre

En mindre bule skal ikke nødvendigvis behandles. Hvis den kan trykkes på plads/bliver mindre, når du ligger på ryggen, og du ikke oplever smerter eller større gener, er det ikke nødvendigt at opsøge hjælp.

Du kan forebygge at bulen udvikler sig ved at

• bruge et brokbælte
• undgå forstoppelse, overvægt og tunge løft

Kontakt sygeplejersken i klinikken for at få råd og vejledning om dette.

Læs mere om frembuling i operationsar på sundhed.dk

Hvad betyder det?

Hvis den seksuelle funktion er påvirket, kan det medføre, at lysten til og engagementet i det intime liv aftager.

Det kan du gøre

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Hvad betyder det?

Ændring af kønsorganernes følsomhed kan betyde, at det kan være svært at opnå og/eller kontrollere udløsning og orgasme.

Det kan du gøre

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Nogle mænd kan opleve, at lyst og nydelse ved sex er nedsat. Det kan være svært at få rejsning, eller svært at få nok rejsning til at gennemføre samleje.

Hvis tabet af rejsningsevnen skyldes, at nerver eller blodkar er blevet beskadiget ved operation eller strålebehandling, afhænger behandlingen af, om nerverne er delvist eller helt ødelagt.

Ofte vil man først forsøge med tabletbehandling.

Virker det ikke tilstrækkeligt, kan man prøve med et stof, der føres op i urinrøret eller sprøjtes direkte ind i svulmelegemerne.

Det kan du gøre

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad betyder det?

Nogle mænd kan opleve, at sæden løber ind i urinblæren i stedet for ud gennem urinrøret. Sæden vil blive udskilt ved næste vandladning, og urinen kan derfor være uklar.

Det er ikke farligt, at sæden løber op i blæren, men for nogle mænd har udløsningen igennem penis stor betydning for deres følelse af mandighed.

Udløsning og orgasme er ikke det samme. Du kan stadig opleve orgasme, selvom der ikke kommer udløsning og det er også muligt at opnå orgasme, selvom du ikke har rejsning.

Det kan du gøre

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad betyder det?

Hvis den seksuelle funktion er påvirket, kan det medføre, at lysten til og engagementet i det intime liv aftager.

Det kan du gøre

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Både strålebehandling, operation, kemoterapi og andre medicineringsformer kan føre til en række gener, der kan medføre seksuelle problemer eller som i en periode kan gøre det svært at gennemføre et samleje.

Træthed og nedsat lyst til sex og dermed vanskelighed med at opnå orgasme kan også skyldes nedsat eller manglende følsom i området omkring skeden og klitoris, og det kan tage længere tid at blive seksuelt opstemt.

Tørhed i skeden samt ændret form af skeden, kan gøre det besværligt at have samleje og medføre ubehag og smerter.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Det kan du gøre

Bækkenbundsøvelser, glidecreme, hormonbehandling eller seksuelle hjælpemidler kan være en hjælp, hvis du har mistet evnen til at få orgasme.

Sexologisk rådgivning og behandling er også en mulighed. 

Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad betyder det?

Både strålebehandling, operation, kemoterapi og andre medicineringsformer kan medføre gener, som kan give seksuelle problemer.

Smerter omkring kønslæberne, klitoris eller i skeden skyldes ofte sarte og tørre slimhinder. Smerterne kan også skyldes, af du spænder i de yderste bækkenbundsmuskler.

Smerter dybt i skeden under samleje kan skyldes sammenvoksninger efter strålebehandling eller operation. Det kan også opstå, fordi muskulaturen eller ledbåndene i underlivet er blevet stramme og ømme.

Læs mere om seksuelle gener efter kræftbehandling

Hvis du får nye smerter eller utilpashed et stykke tid efter at behandlingen er afsluttet, kan der være tale om en infektion eller et tilbagefald af kræftsygdommen. 

Det kan du gøre

Smerterne kan nogle gange afhjælpes ved at anvende glidecreme eller hormonfri vaginalcreme, -gel eller stikpiller. Hormonbehandling kan også for nogen være en løsning.

Hvis du spænder, kan glidecreme kombineret med afspændingsøvelser være en hjælp.

Sexologisk rådgivning og behandling er også en mulighed. Kontakt din egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at blive henvist.

Hvis du får nye smerter, er det vigtigt at du kontakter din læge eller sygeplejersken i klinikken.

Læs om behandlingsmuligheder ved påvirket seksualfunktion

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad betyder det?

Hvis du har fået strålebehandling, kan slimhinderne være sarte. Det kan derfor bløde lidt når du har samleje.

Det er ikke farligt og for de fleste bliver generne mindre med tiden.

Det kan du gøre 

I perioden lige efter strålebehandlingen kan det være en god idé, hvis du vælger en anden måde at være sammen med din partner på end samleje.

Hvis du bløder meget, skal du tale med din læge.

Kontakt egen læge eller sygeplejerske i klinikken for at få en afklaring på, hvordan du kan blive henvist til sexologisk rådgivning.

Læs også:

Sexologiske problemer efter kræftbehandling i bækkenorganerne.pdf

Sexualitet (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad betyder det?

Hvis din appetit er lille, kan det medføre at din krop ikke får nok energi og næringsstoffer. Det kan føre til vægttab, træthed, uoplagthed og nedsat immunforsvar. Det tærer på kroppen og især muskelvævet.

Det kan du gøre

Hvis du har nedsat appetit, er det vigtigt at spise mad, hvor du i små portioner får mange kalorier og meget protein.

Du skal derfor vende de almindelige kostråd på hovedet:

• Spar på frugt, grønt og fiberrig mad.
• Spis i stedet mad med et højt indhold af fedt og protein.

Spis det du kan lide og på de tidspunkter, hvor du er mest veloplagt.

Undgå at drikke til maden, da væske fylder i maven og giver en hurtig mæthedsfølelse.

Du kan kontakte sygeplejersken i klinikken hvis du har behov for råd og vejledning om kost og vægt.

Hvis du har brug for at tale med en diætist, kan du ringe til Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse.

Det kan også være, du kan få hjælp i din kommune.

Se oversigt over alle kommuners sundhedstilbud på sundhed.dk

Læs også:

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab (Kræftens Bekæmpelse)

Opskrifter på sund mad og til spiseprobleme (Kræftens Bekæmpelse)

Hvad betyder det?

Det er normalt i de første måneder efter operationen, at man vejer lidt mindre end man plejer, og at man har nedsat appetit. 

Vægttab i forbindelse med sygdom og operation er ikke hensigtsmæssigt, da det tærer på kroppen, og især muskelvævet. 

Det kan du gøre

Det er vigtigt at spise protein- og energitæt kost, så du holder din normalvægt. Det er individuelt hvilken kost man tåler, og om dine kostvaner skal ændres. Du skal prøve dig frem.

Hvis du oplever et ikke-planlagt vægttab skal du være opmærksom på hvor meget du har tabt dig, og over hvor lang en periode.

Hvis du taber dig mere end 10% af din kropsvægt i løbet af tre måneder, uden at det er et planlagt, skal du undersøges nærmere. Et eksempel er, hvis du i juni måned vejede 100 kilo, og i september vejer 90 kilo.

Hvis du oplever dette, skal du kontakte din egen læge eller sygeplejersken i klinikken. 

Du kan altid kontakte sygeplejersken i klinikken hvis du har behov for råd og vejledning om kost og vægt.

Hvad betyder det?

For mange mennesker er det særdeles psykisk belastende at gennemgå et kræftbehandlingsforløb. Selv om man er robust og har et godt netværk, er det helt normalt at få følelsesmæssige og psykiske reaktioner.

Det kan du gøre

Det er vigtigt at du finder nogen i dit netværk, som du kan tale med om dine tanker og reaktioner.

Du kan også opsøge en patientforening. Her er der ofte mulighed for at komme i en netværksgruppe med andre patienter, der selv har oplevet at være i et sygdoms- og behandlingsforløb.

Gå til Tarmkræftforeningens hjemmeside

Kræftens Bekæmpelse kan vejlede dig hvis du ønsker at tale med en psykolog, eller du kan tage kontakt til egen læge som kan henvise dig.

Læs også: 

Angst og depression (Kræftens Bekæmpelse)

Psykisk påvirkning (livogkraeft.rm.dk)

Hvad betyder det?

Det er naturligt at have bekymring og frygt for at kræften vender tilbage.

For mange aftager bekymringen efterhånden som årene går, mens andre lever med denne bekymring og frygt resten af livet.

Hos nogen kan de følelsesmæssige reaktioner og den psykiske belastning udvikle sig til en svær psykisk belastning, Det er kendetegnet ved at dine tanker, følelser og adfærd ændrer sig, og din daglige funktion forringes.

Du kan f.eks. have svært ved at planlægge for fremtiden, gennemføre dine daglige aktiviteter, eller være plaget af tankemylder.

Det kan du gøre

Der kan være flere måder at håndtere denne bekymring og frygt.

Mange har god erfaring med at tale med nogen om det. For nogen kan det, at være fysisk aktiv give overskud og velvære, og hjælpe med at fokusere på andet end kræften.

Og for nogen hjælper det rigtig meget at søge viden om ens egen sygdom og senfølger. Det kan give en følelse af kontrol over eget helbred.

Hvis du oplever større problemer, er det vigtigt at søge hjælp hos din egen læge som har mulighed for at henvise dig til en psykolog.

Kræftens bekæmpelse har også psykologer tilknyttet, som du kan tale med.

Læs også:

Angst og depression (Kræftens Bekæmpelse)

Psykisk påvirkning (livogkraeft.rm.dk)

Hvad betyder det?

For mange tager det lang tid at restituere efter sygdom og behandling, og man kan ikke nødvendigvis overkomme det samme som man kunne inden sygdommen.

Det er normalt at være træt og have brug for ekstra søvn og hvile i de første 6-12 måneder efter operationen. Trætheden kan have stor indvirkning på hverdagen. Ting du før har klaret som en naturlig del af hverdagen, kan nu tappe din energi.

Det kan du gøre

Selvom det kan være svært når energien er lille, er det vigtigt, at du bevæger dig i den udstrækning du kan, fordi det kan lindre trætheden og give mere energi. Du vil opleve at få mere energi i takt med, at du bevæger dig mere.

Planlæg din hverdag så den både indeholder aktiviteter og pauser. Om du går en tur i skoven eller noget andet er ikke afgørende. Gør dét du kan lide og i det omfang du kan overskue det.

Læg mærke til hvad der giver dig energi, og hvad der udmatter dig, så du bedre kan prioritere i hverdagen.

Du kan kontakte din kommune eller egen læge for at blive henvist til et rehabiliteringsforløb som fx kan være fysisk træning.

Se oversigt over alle kommuners sundhedstilbud på sundhed.dk

Læs også:

Træthed (Kræftens Bekæmpelse)

Træthed (livogkraeft.rm.dk)

Hvad betyder det

Pludselig forværring af din træthed over få dage evt. i kombination med svimmelhed kan skyldes en lav blodprocent eller en infektion.

Nytilkommen eller vedvarende utilpashed eller træthed uden en oplagt forklaring kan være tegn på tilbagefald af din sygdom.

Det skal du gøre

Oplever du pludselig eller vedvarende forværring af din træthed, skal du kontakte egen læge eller sygeplejersken i klinikken.