Hvis du skal indlægges, skal du tage din medicin med på hospitalet i original indpakning. Det gælder både, hvis du skal indlægges og har fået et indkaldelsesbrev fra hospitalet, og hvis du bliver indlagt af din praktiserende læge. En pårørende kan evt. komme med din medicin.

Får du medicin dosispakket fra apoteket, skal du også tage den med i original indpakning.

Personalet spørger dig, om de må se din medicin.

Læs mere om, hvordan og hvornår du skal tage din egen medicin med under indlæggelse på www.sundhed.rm.dk. 

Du skal holde pause med medicin som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. Hjertemagnyl, børnemagnyl el. lign.), i 7 dage før operationen.

Får du anden blodfortyndende medicin (f.eks. Marevan), skal du kontakte afdelingen og få nærmere besked om pause og eventuel anden behandling i pausen.

Naturlægemidler og kosttilskud (fx fiskeolie) kan øge risikoen for blødning, påvirke blodtrykket eller forlænge udskillelsen af medicin som anvendes til bedøvelse. Vi anbefaler derfor at holde pause med naturlægemidler og kosttilskud i ugen op til operationen.

Før selve indlæggelsen vil der være en ambulant modtagelsesdag, hvor der foretages følgende:

• Der optages journal og sygeplejejournal
• Højde og vægt måles
• Der tages blodprøver og evt. EKG (måling af hjerterytme)
• Samtale med sygeplejerske 
• Samtale med læge om operationen
• Samtale med narkoselæge om bedøvelsen, smertestillende og evt. afslappende medicin
• Der tages evt. mål til de støttestrømper, som du muligvis skal have på under og efter operationen for at forebygge blodpropper i benene. Dette afhænger af hvor lang tid operationen er planlagt til at vare.
• Du vil blive instrueret i, at tage en blodfortyndende indsprøjtning dagen før din operation. Behandlingen fortsætter også efter operationen.
• Du vil blive instrueret i at fjerne behåring på kroppen inden operation.

Der vil i løbet af dagen være ventetid, så det er en god idé at medbringe læsestof eller andet.

Du kan købe frokost i Café Syd, eller du kan medbringe en madpakke. Medbring gerne drikkevarer.

Du skal være forberedt på, at opholde dig på hospitalet indtil ca. klokken 15.00.

Du skal fjerne hår i det område, hvor du skal opereres:

• Hele maven (fra brystvorterne ned til kønsbehåringen ved skambenet)
• Højre side af låret (20x20 cm). Under operationen skal der sidde et plaster på det felt, hvor hårene er fjernet

Du skal bruge en barbermaskine eller hårklipper. Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion. 

Der må godt være små stubbe på højst 2 mm.

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Rens navlen med en vatpind med vand og sæbe på.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Her vil du blive taget imod af personalet, få udleveret hospitalstøj og blive gjort klar til operationen, som foregår samme dag.

Medbring gerne toiletartikler, behageligt tøj og hjemmesko.

Når du er klar til operation og tid er, vil du blive hentet og du går over til operationsafsnittet.

Når du ankommer til operationsafsnittet, vil du hilse på kirurgen og det øvrige personale, som skal være til stede ved operationen. De vil kontrollere dine data og sikre, at der er enighed om, hvilket indgreb, du skal have foretaget. Vi kalder dette "tjek ind".

På operationsafsnittet vil en narkoselæge lægge et smertekateter i din ryg. Gennem dette vil du blive smertedækket de første dage efter operationen.

Efter, at du er bedøvet, vil du få anlagt et blærekateter, da du under operationen ikke selv kan lade vandet pga. bedøvelsen. 

Under operationen er du i fuld bedøvelse. Personalet, der bedøver dig vil være hos dig under hele bedøvelsen og sørge for at du sover dybt og ikke mærker smerter.

Før du bliver bedøvet, spørger vi til din medicin m.m., for at bedøvelsen kan passe til netop dig.

Derefter får du:

• lagt et drop i hånden, hvori du får sovemedicin og smertestillende medicin
• sat elektroder på brystkassen, så vi kan holde øje med din hjerterytme
• sat en blodtryksmåler om armen
• sat en klemme på fingeren, det er en iltmåler, der holder øje med din vejrtrækning

Det afhænger af operationen om du får mere overvågningsudstyr og flere drop under operationen, narkoselægen eller narkosesygeplejersken fortæller dig om dette.

Du får en iltmaske på og falder hurtigt i søvn. Når operationen er slut, slukker vi for sovemedicinen, og du vågner efter kort tid.

Efter operationen kan du føle dig døsig og lidt omtumlet lige efter, du er vågnet. Vi observerer dig på opvågningsafsnittet efter operationen.

Hvis du er bekymret for at skulle bedøves, er det vigtigt, at du fortæller det til personalet, der modtager dig, så de kan hjælpe dig.

Se også vejledningen:

• Ofte stillede spørgsmål om bedøvelse/anæstesi

Umiddelbart bag bugspytkirtelen forløber nogle store blodkar op til leveren. I nogle tilfælde er svulsten vokset fast på disse blodkar. Dette kan i sværere tilfælde betyde, at operationen ikke kan gennemføres som planlagt. Det samme er tilfældet, hvis kirurgen under operationen konstaterer, at sygdommen har et værre omfang end antaget.

Ved operationen fjernes ”hovedet” af bugspytkirtlen, hvor svulsten ofte sidder. Denne del af bugspytkirtlen er omgivet af tolvfingertarmen, som derfor også må fjernes. Samtidig fjernes ca. 1/3 af mavesækken, inklusiv mavemunden, samt galdeblæren og den nederste del af galdegangen ned mod tolvfingertarmen.

Illustration af "Kræft i bugspytkirtlen"

Whipple's operation er omfattende, og med 25-30% risiko for komplikationer og 2-3% risiko for ikke at overleve. Komplikationerne kan være lækage ved en af sammensyningerne, ansamling eller byld i bughulen, sårinfektion eller lungebetændelse. Disse komplikationer kan behandles og fører sjældent til langvarige mén, men de kan betyde en forlængelse af indlæggelsesforløbet.

Efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor du bliver observeret, mens du vågner. Der er en sygeplejerske, der holder øje med dig, og du er tilkoblet overvågningsudstyr. 

Når du er vågen, og din vejrtrækning og dit blodtryk er stabilt efter bedøvelsen, bliver du flyttet til sengeafdelingen.

Det er individuelt, hvordan man har det efter operation og bedøvelse. Derfor er det forskelligt, hvor lang tid opholdet i opvågningsafsnittet vil være.

Hvis du har smerter, så du ikke kan trække vejret dybt, hoste eller bevæge dig, skal du fortælle det til personalet. De kan så hjælpe dig med smertestillende behandling.

Hvis du har kvalme, kan du få behandling mod det.

Maven går i stå efter operationen på grund af bedøvelsen og selve operationen. Derfor har du svært ved at spise i nogle dage. I nogle tilfælde vurderer lægen, at det er nødvendigt med en sonde gennem næsen og ned i mavesækken for at aflaste maven de første dage efter operationen.

Du vil de første dage efter operationen have behov for smertestillende medicin, som gives i et smertekateter i ryggen.

Dette er et lille plastikkateter, som lægges i ryggen før operationen og som tilsluttes en pumpe.

Smertepumpen giver medicin hele tiden, og derudover har du mulighed for selv at trykke på en knap og tage ekstra medicin 2 gange i timen.

Du kan ikke komme til at tage for meget, da pumpen er indstillet på den dosis, du må få. Aftenen før, vi slukker pumpen, vil du starte op med tabletbehandling mod smerter.

Det kan være nødvendigt at justere den smertestillende behandling, og det er derfor vigtigt, at du fortæller os, hvis du har ondt. Et vigtigt mål med smertebehandlingen er at sikre, at du kan være aktiv.

For at hjælpe dig med at holde overblik over dagene, vil du få udleveret en "dag for dag - oversigt", som du skal følge og som derfor ligger på dit sengebord under hele indlæggelsen.

Det forebygger komplikationer som blodpropper og lungebetændelse, hvis man kommer ud af sengen efter operationen.

Den planlagte fysiske aktivitet, som begynder allerede om aftenen på operationsdagen, vil fremgå af din ”dag for dag” oversigt.

Fysioterapeuten vil hjælpe dig med vejrtrækningsøvelser, og plejepersonalet med personlig hygiejne og andre fornødenheder, indtil du igen kan klare det selv.

For at skåne dit operationssår, skal du lære at komme i, ud og op af sengen på en bestemt måde:

• bøj benene og tril om på siden
• før benene ud over sengekanten samtidig med, at du støder fra med den øverste arm
• når overkroppen er fri af madrassen, støder du fra med nederste arms albue

Hvis det er nødvendigt, giver vi dig ekstra væske gennem et drop. Hvis du har behov for det, kan du inden udskrivelsen få en samtale med en klinisk diætist.

For at holde din mave-tarm funktion igang, vil vi ofte give dig afføringsmiddel.

Desuden beder vi dig om at tygge sukkerfrit tyggegummi minimum 3 gange om dagen, da det fremmer tarmfunktionen.

Medbring derfor sukkerfrit tyggegummi.

I nogle tilfælde udskriver vi til hjemsygehus, men ellers kan du regne med at blive udskrevet til eget hjem.

I 28 dage efter operationen skal du have blodfortyndende medicin. Ved udskrivelsen får du udleveret sprøjter, som du skal tage hver aften kl. 17.00.

Operationssåret er lukket med små clips. Disse skal fjernes ca. 10-12 dage efter operationen hos din egen læge. Du skal selv bestille tid hertil.

Du kan tage brusebad 24 timer efter operationen. Lad vand og sæbe løbe ned over såret. 24 timer efter operationen er det ikke nødvendigt at bruge plaster. Først når clipsene er fjernet, og såret er helet, må du igen tage karbad, gå i svømmehal, sauna, havbad osv.

Hvis såret bliver rødt, hævet og tiltagende ømt, kan det være tegn på betændelse i såret. Hvis det sker, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Ligeledes er det godt at drikke mælk til måltiderne i stedet for vand og at supplere med proteindrikke mellem måltiderne. Det er en god idé, at du vejer dig ca. en gang om ugen, når du kommer hjem. Du vil opleve, at der kan gå lang tid, før vægten begynder at stige, men det er vigtigt, at den ikke falder yderligere. Når du er tilbage på din almindelige vægt, typisk efter 2-3 måneder, kan du begynde at spise en almindelig varieret kost igen, men det er fortsat en god idé at holde øje med vægten.

Fysisk aktivitet er vigtig og kan genoptages umiddelbart efter udskrivelsen.

Hvis du får lavet operationen som en kikkertoperation, må du efterfølgende løfte til smertegrænsen. Det er individuelt, hvor smertegrænsen går. 

Hvis du får lavet operationen som en åben operation, må du efterfølgende ikke løfte mere, end hvad der svarer til 1-2 kg i hver hånd de første 8 uger.

Du må genoptage dit arbejde, når du føler dig klar til det. Dette kan drøftes med personalet ved udskrivelse.

Seksuelt samvær kan genoptages, når du føler dig klar til det.

Der er ingen egentlige restriktioner i forhold til bilkørsel. Hvis du får morfinpræparater, må du dog ikke køre bil eller motorcykel, da morfinen nedsætter opfattelses- og reaktionsevnen.

Du kan læse mere om dette i patientvejledningen Morfin og trafik (Mave- og Tarmkirurgi).

Efter en stor operation er det normalt at få nogle psykiske reaktioner. Det skyldes ofte, at du har været urolig og angst for indlæggelsen, operationen, resultatet og fremtiden. Måske har du været bekymret for at komme hjem igen.

Det er derfor naturligt, at du i perioder føler dig nedtrykt. Det er vigtigt, at du og dine omgivelser er klar over, at dette er en normal reaktion, og at det er et forbigående fænomen, der godt kan vare op til nogle måneder.

Familie, venner og din praktiserende læge kan være en god støtte for dig. Desuden har Kræftens Bekæmpelse forskellige tilbud til dig.

Behov for evt. efterbehandling med kemoterapi er meget varierende. Disse forhold afgøres af din sygdom og operationen i hvert enkelt tilfælde. Inden udskrivelsen får du information omhandlende opfølgning fremover og der laves en individuel opfølgningsplan for dit forløb.

Vi tilbyder dig at blive ringet op af vores forløbskoordinator cirka 1 uge efter udskrivelse. Her har du mulighed for at stille spørgsmål, og vi sikrer os, at du ikke er i tvivl om noget, og at den plan, vi i fællesskab har lagt, stadig holder.

Alle kommuner i Danmark har et rehabiliteringstilbud. Her kan du møde ligestillede i forskellige aktiviteter og deltage i fagligt tilrettelagte forløb. Find din kommunes rehabiliteringstilbud på www.sundhed.dk. Vælg region, derefter kommune og kræft.

Du kan altid henvende dig til din kommune, der både har sagsbehandlere og socialrådgivere ansat.

Hvis du som kræftpatient føler et behov for at undersøge mulighederne for alternativ behandling, kan du kontakte InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling på www.icak.dk

Kræftens bekæmpelse har etableret en patientforening for patienter med kræft i bugspytkirtel, tolvfingertarm eller galdeveje.

Du kan finde mere info på www.pancreaspatient.dk

På hjemmesiden for Kræftens Bekæmpelse er der mulighed for at melde sig ind i grupperne ”Bugspytkirtelkræft” og ”Whipplesgruppen”. Her er der mulighed for at udveksle erfaringer, stille spørgsmål eller blot følge debatten.

Der er ligeledes mulighed for at melde sig ind i facebookgruppen ”Pancreasnetværket i Danmark” og få kontakt til andre patienter eller pårørende.