Bugspytkirtlen er en aflang kirtel og ligger i øvre del af bughulen bagtil mod ryggen. Den producerer enzymer, som er vigtige for fordøjelsen og nedbrydning af føden i tarmen. Ved akut betændelse lækker fordøjelsesenzymerne ud af cellerne og begynder at nedbryde kirtlen og vævet omkring. 

Kirtelen producerer også hormonet insulin, som er nødvendigt for at omsætte sukker fra kosten til energi for kroppen og for at regulere blodsukkerbalancen.

Der er omkring 1500-2000 nye tilfælde årligt af akut bugspytkirtelbetændelse i Danmark. De hyppigste årsager er galdesten (35%) og alkoholoverforbrug(45%).

Andre årsager kan være visse lægemidler, stofskiftesygdomme og følger efter undersøgelser såsom kikkertundersøgelse af galdevejene.

Som regel starter det oftest ved pludselige smerter i øvre del af maven, eventuelt med stråling til ryggen. De kan være kraftige og konstante og forværres ofte ved gang. Andre symptomer kan være spændt mave, kvalme, opkastninger samt feber, og mange føler sig alment utilpas.

Når egen læge eller vagtlægen har mistanke om bugspytkirtelbetændelse, er det nødvendigt med indlæggelse på sygehuset.

Ved ankomst bliver du undersøgt af en læge og får taget blodprøver, der er med til at stille diagnosen. Afhængig af svaret bliver du eventuelt henvist til skanning allerede ved indlæggelsen.

Lægerne tager dagligt stilling til behov for blodprøver og væskebehandling ud fra din almene tilstand samt eventuelt behov for supplerende undersøgelser eller skanninger.

Når der er lagt en behandlingsplan, vil der være stuegang hos dig efter behov. Ønsker du en samtale med en læge, kan du altid tale med sygeplejersken herom. Så vil det blive arrangeret.

Personalet måler temperatur, blodtryk, puls, respirationsfrekvens og iltmætning hver morgen og aften og efter individuelle behov.

Da tilstanden kan være meget smertefuld, er god smertebehandling nødvendig. Ofte er der behov for stærk smertestillende medicin, så som morfin, i kombination med f.eks. panodil og gigtpræparater i en kort periode.

Mindst 2 gange om dagen skal du fortælle personalet, om du har smerter på en skala fra 0 (ingen smerte) til 10 (værst tænkelige smerte). Personalet sørger for, at du får den rette mængde smertestillende medicin. Hvis smerterne forværres, skal du give personalet besked derom. Hvis betændelsen skyldes alkoholforbrug, skal du være opmærksom på abstinenser. Du kan få medicin herfor.

I den akutte fase ophobes der væske uden for blodbanen. Derfor er 4-5 l væskeindtag i døgnet påkrævet de første døgn. De færreste kan drikke så store mængder, og derfor er det vigtigt at supplere med væske ind i blodårerne.

Det er vigtigt, at al den væske, du indtager, bliver skrevet ned på et væskeskema. Dette kan du selv have ansvar for at holde ajour. Personalet kan hjælpe dig med det. Du kan forsyne dig med friske drikkevarer fra bordet på gangen.

Urinproduktion kan blive mindre på grund af væskeophobning i vævene. Derfor er måling af vandladning vigtigt. Urinproduktion skal være omkring 1½ l i døgnet. Det kan være nødvendigt med vanddrivende medicin.

Du vil få udleveret et bækken eller urinkolbe og skal så skrive antal ml urin for hver vandladning på udskillelsesskemaet, som ligger på dit sengebord. På samme skema skal du hver dag under indlæggelsen inden morgenmaden notere din vægt. Der står en vægt på sengestuen, du kan veje dig på.

Tilstanden medfører ofte kvalme og/eller opkastninger, udspilet mave og nedsat appetit. Derfor er daglig kostregistrering vigtig for at vurdere, om du får dækket dit ernæringsbehov. Hvis kostindtag ikke er tilstrækkeligt efter de første 4 dage, får du anlagt en tynd ernæringssonde gennem næsen og ned i maven (tyndtarmen), hvori du får sondemad. Hvis du oplever at have kvalme, skal du tale med personalet herom. Det kan hjælpe at få kvalmestillende medicin ½ time før hvert hovedmåltid og efter behov.

Du får hver morgen målt blodsukker ved prik i finger eller øret. Dette sørger personalet for.

Det er vigtigt, at du spiser til alle måltider, gerne indtager 3 mellemmåltider dagligt og drikker 1-2 proteindrikke dagligt. Husk at skrive ned på kostregistreringsskemaet, hvor meget du spiser. Du skal så vidt muligt selv hente din mad ved madvognen på gangen kl. 8, 12 og 17.30.

Smertebehandling med morfinpræparater kan medføre forstoppelse. Når du ligger en del i sengen, kan din tarm ligeledes fungere dårligere.

Du skal gerne have afføring dagligt eller efter det mønster, du er vant til hjemme.

Det er vigtigt, du taler med personalet om det, hvis du oplever, at maven er ved at gå i står, da du så skal have afføringsmedicin til at regulere intervallet mellem hver afføring.

Det er vigtigt at være så meget oppegående som muligt og gå rundt.

Det kan være nødvendigt med støttestrømper og daglig blodfortyndende sprøjte, for at forebygge blodpropper hos patienter, der ikke kan gå oppe.

Du skal sørge for at gå lange ture på gangen, eventuelt med støtte af besøgende. Du skal gerne tage dit eget tøj på, og som minimum skal du have lange benklæder eller morgenkåbe på, når du opholder dig udenfor din sengestue. Du må gerne gå i bad, og har du brug for hjælp, taler du med personalet herom.

Det er en god ide at børste tænder hyppigt hver dag, mens du er indlagt, da det minimerer risikoen for at få lungebetændelse.

Inden du udskrives, får du en samtale med læge og sygeplejerske angående råd om ernæring, indtagelse af alkohol, smertedækning og plan efter udskrivelsen. Hvis du har bugspytkirtelbetændelse på grund af galdesten, vil vi tale med dig om fjernelse af galdeblæren på et senere tidspunkt. Du må gerne selv have forberedt spørgsmål, så du ikke er i tvivl om planen, når du udskrives.

Lindring af symptomer med smertestillende medicin, væskebehandling, tilstrækkelig ernæring og overvågning for at forebygge forværring er de vigtigste elementer i behandlingen i den akutte fase.

Ca. 80 % af patienterne har mild form for akut bugspytkirtelbetændelse og tilstanden går ofte over på 1-5 døgn.

Hos nogen er der tale om et enkeltstående tilfælde, mens andre kan få gentagne bugspytkirtelbetændelser.

De første dage under indlæggelsen gentages blodprøver.

Vi overvåger tæt din oplevelse af, hvordan du har det, da det stadigvæk er den mest afgørende faktor i vurdering af udviklingen af sygdommen.

Når blodprøverne er på vej til det normale, og din almene tilstand tillader det, kan du udskrives.

Der kan tilstøde komplikationer i form af cystedannelse eller bylder ved bugspytkirtlen, og sygdommen kan udvikle sig til kronisk betændelse.

I nogle tilfælde er skaderne så svære, at det kræver intensiv behandling, og tilstanden kan være livstruende.