Senest kl. 08.00: Der indtages en let morgenmad bestående af fødevarer fra listen fra dagen forinden. Herefter må der ikke indtages fast føde inden undersøgelsen i morgen.
Indtage rigelige mængder af klare væsker (te, kaffe, sodavand, klar frugtsaft/juice eller vand). Små mængder mælk i kaffen/te er tilladt. Vaniljeis er tilladt.
Klokken 14.00: Indholdet af posen med Citrafleet opløses i 150 ml koldt vand. Rør i 2-3 minutter. Hvis væsken bliver varm, mens du rører i den, skal du vente indtil den er kølet ned, før du drikker hele opløsningen. Opløsningen starter med at være en uklar væske. Når opløsningen er klar, skal drikke den med det samme.
Klokken 18.00: Blandes indholdet af Plenvu, Dosis 1 i 500 ml vand. Drik dette i løbet af ½ time.
Drik derefter 500 ml klar væske (saft, juice uden frugtkød) i løbet af den næste ½ time.
Det er individuelt, hvor hurtigt Plenvu har effekt, men generelt gælder det, at jo hurtigere du drikker væksen, desto hurtigere virker det. Du må forvente hyppige toiletbesøg og slutteligt diarré. Mavekramper er almindeligt forekommende. Afføringen skal være vandtynd og uden fødeelementer for, at udrensningen er fuldstændig. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes du drikke yderligere klare væsker.
Drik yderligere 1 liter klar væske inden sengetid.
Huden ved endetarmsåbningen kan blive irriteret - brug evt. en barrierecreme der beskytter huden, hvis du finder det nødvendigt. Spørg evt. apoteket.