Hoste og stød er lungernes mest effektive forsvarsmekanismer.
Det er vigtigt at du øver og vedligeholder din hostekraft, så du selv kan rense dine luftveje, når du har behov for det.
Sådan støder du
Tag en indånding og ånd herefter langsomt ud med O-formet mund. Forestil dig, at du ånder på en kold rude, eller skal pudse dine briller.
Gør det tre gange og slut af med at lave et kort og hårdt host for at få evt. slim op. Det er lige meget, om du synker eller spytter dit slim ud.