Når tarmen begynder at fungere, kan der komme op til 2 liter afføring i døgnet fra ileostomien.
Det er individuelt hvor lang tid der går, før tyndtarmen begynder at overtage noget af tyktarmens evne til at suge væske og salt tilbage til kroppen. På sigt er det almindeligt med ca. 600-1000 ml afføring i døgnet.
Maden bliver ikke fuldstændig fordøjet i tyndtarmen. Derfor kan du se rester af fødevarer, der indeholder trevler og skaller.
Det er helt naturligt at afføringen skifter både konsistens og farve i løbet af døgnet.